*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 23. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 22.02.2014 kl. 23:00

Ringe tillid til politikerne

Måling viser, at danskernes kun har lav tillid til deres politikere. Eksperter advarer om, at det på sigt kan blive et problem for demokratiet.

Ikke siden jordskredsvalget i 1973 har danskerne haft en så ringe tillid til deres politikere som nu. Det vurderer flere eksperter bl.a på baggrund af en måling, som Wilke har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

I målingen er vælgerne blevet bedt om at vurdere tilliden til politikerne på en skala fra 0 til 10, og på tværs af køn, alder, sociale, økonomiske og geografiske forskelle lander gennemsnitsvurderingen i den lave ende på 4,2. Et tal, som professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener bør mane til eftertanke hos politikerne.

»Vi ved fra andre målinger, at tilliden til de danske politikere er for nedadgående og faktisk ikke har været lavere siden jordskredsvalget i 1973, og problemet er, at det nu er ved at bide fast,« siger han.

Dobbeltklemme

Professoren udkommer snart med en bog om emnet, og ifølge den er det ikke de politiske skandalesager, der er afgørende for tilliden til politikerne, men de økonomiske kriser, som med jævne mellemrum rammer Danmark, og utilfredshed med den førte politik.

»Her står Thorning i en dobbeltklemme, fordi mange af hendes kernevælgere netop er imod den politik, hun fører,« siger han.

Større afstand

Professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager er enig og mener, at politikerne skal passe på, at der ikke bliver for stor afstand mellem ønskerne hos de folk, de repræsenterer, og den politik, som de fører.

»For står vi i en situation, hvor den generelle tillid til politikerne ikke længere er til stede, så har vi et problem med det repræsentative demokrati, som vi jo alle sammen er enige om er så vigtigt for Danmark,« siger han.

LÆS OGSÅ Danskerne om politikerne: »Tillid? Helt ærligt nej«

Også Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), er bekymret og sammenligner med situationen i 1973 ved det berømte jordskredsvalg.

»Også dengang så man jo, at folk simpelthen havde mistet tilliden til politikerne,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Supersygehus har bøvl med økonomien

For anden gang på en måned er der problemer med supersygehus.

Udviklingsbistand skal finansiere asylboom

Regeringen omlægger udviklingsbistanden for at dække udgifter til øget antal asylansøgere i Danmark.

42-årig anholdt for drab på Amager

42-årig mand, der er anholdt for drab på en anden mand i weekenden, nægter sig skyldig i drab.

Ronaldo: Mit mål på Anfield er specielt

Portugiseren glæder sig over endelig at få scoret på Liverpools hjemmebane.

EL: Tyrkiets forklaring er en røverhistorie

Den tyrkiske regering forsøger at løbe fra ansvaret, hedder det fra Enhedslisten.

Danish Crown genopliver børsplaner

Verdens største eksportør af svinekød har atter fundet overvejelserne om en børsnotering frem fra skuffen.
Annonce
Annonce
Indland
Blogs
Annonce