Tidens nye sygdomme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ifølge Lise Ehlers kronik 20/7 skaber samfundets krav renteneurotikere, der ”doktorshopper” for at få sig en magtfuld diagnose, der parkerer vedkommende i samfundets pulterkammer med en førtidspension. En medvirkende årsag hertil har været advokaters trang til at hjælpe til pension og journalisters begær efter at beskrive stakkels fru Pedersens oversete kompetence til at kræve kompensation for sin inkompetence. Lise Ehlers har uden tvivl siddet i sit glastårn og set mange patienter vandre rundt med deres sagsmapper, og det farver selvfølgelig hendes syn – og i hele kronikken får stort set alle på hattepulden.

Som praktiserende læge har jeg i 35 år observeret den samme udvikling med modediagnoser, men fået en anden tilgang til det. For sygdomme som fibromyalgi og whiplashlæsioner (piskesmæld) har tidligere bredt sig som epidemiske sygdomme – af den simple forklaring, at nogle specialister har beskrevet sygdommene, og ved pressens hjælp er disse sygdomme i løbet af kort tid gjort til folkeeje, hvor lægestanden ikke haft den fornødne viden til at differentiere mellem de mange tilstande.

Eksemplet med whiplash fra starten af 1990'erne har ladt alt for mange i stikken, fordi de er blevet overbehandlet med stive og senere bløde halskraver. Men da epidemien startede, vidste fagkundskaben ikke, at det kun var nogle få procent, der havde svære læsioner. Alle blev derfor behandlet efter samme retningslinjer – usikkerhed blev til frygt for både læge og patient – og patienterne endte med at blive sygemeldingsramte.

Angst og depression

Situationen er indtruffet, når der hos den sygemeldte optræder angst og depression, medicinmisbrug, sociale og økonomiske problemer og oveni måske et alkoholmisbrug. Varer tilstanden længe nok, sker der en udstødning af arbejdsmarkedet. Nye tal viser således, at allerede efter tre ugers sygefravær bliver hver syvende på et senere tidspunkt udstødt, og efter 13 ugers sygemelding ender 43 pct. med at miste jobbet.

Samme ræsonnementer som for whiplash kan nævnes for lænderygbesvær og bækkenløsning, men også for store pandemiske sygdomme som fugleinfluenza, SARS og svineinfluenza. Disse sygdomme har bragt frygt worldwide – og heldigvis er kun få døde deraf. Modsat malaria, som er en virkelig dræber. Det skrives der blot ikke om i medierne.

Tidens ”nye” sygdomme som bl.a. stress, angst og depression skal nok finde deres naturlige leje. Årsagerne hertil er ikke kun et stressende arbejdsmarked, for vor tids generationer har simpelthen tid og råd til at have så mange bolde i spil, at kæden får let ved at knække. Så er det, at vi som behandlere sammen med patienterne skal sørge for, at de ikke bliver sygemeldingsramte.