*

Viden

Overvågningssamfundet er ikke en moderne opfindelse

Danskerne måtte for hundredvis af år siden leve med langt grovere indgriben i privatlivet, end vi gør i dag. Forskere vil nu kortlægge fortidens overvågning og lære af erfaringerne.

Overvågning er ikke en ny opfindelse, men var også udbredt i under Enevælden i 1600-tallet. Foto: Casper Dalhoff

Russerne hacker vores arbejde og kan manipulere valg overalt i verden. Amerikanske NSA overvåger vores mobiltelefoner og emails. Vores egen PET har aflyttet danskere og sendt civile agenter ind i lukkede miljøer for at følge med i, hvad der sker.

Vi har de seneste år hørt mange eksempler på, at andre forsøger at trænge ind i vores liv og suge oplysninger ud for enten at beskytte os mod ukendte kræfter eller for at tjene lette penge, følge vores færden eller udøve terror.

Men nutidens overvågning er intet imod, hvad danskerne tidligere måtte finde sig i fortæller flere forskere til Videnskab.dk.

Ingen privatlivets fred under enevælden

I slutningen af 1600-tallet under enevælden var der for eksempel ikke noget, der hed privatlivets fred.

Læs også: Enevældige konger overvågede folket

Da politiet blev oprettet i 1682, havde betjente ret til at gøre stort set, som det passede dem. De kunne for eksempel uden varsel vade direkte ind i en bolig for at se, hvad der foregik.

Politiets opgave var ikke passivt at opretholde ro og orden, men decideret at fremme ro og orden ved proaktivt at kigge folk i kortene og sætte dem ud af spillet, hvis de så ud til at sidde med trumfer, man ikke kunne lide.

Enevældens overvågning var på niveau med Gestapo

Med tiden blev kun værre. Efter den franske revolution i slutningen af 1700-tallet og Englands bombardement af København i starten af 1800-tallet var toppen af det danske, enevældige samfund rædselsslagen for at miste magten.

Al kritik og alle historier skulle bremses. Råb og sang blev forbudt, og politiet begyndte at bruge både meddelere og folk ’under cover’ til at skaffe oplysninger.

»Det er jo noget, man på mange måder ville forbinde med Gestapo eller et sikkerhedspoliti. Det er virkelig overvågning, der vil noget,« konstaterer Henrik Stevnsborg, der som professor ved Københavns Universitet har forsket i det danske politis historie.

Hemmeligt politi med næsten ubegrænset magt

Politiet voksede i starten af 1800-tallet, fik flere penge og blev mere og mere hemmeligt.

Læs også: Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark

Under politichef Frederik Julius Kaas fik politiet reelt så meget magt, at politichefen ledte, hvad seniorforsker Karl Peder Pedersen kalder for et énmandsministerium.

»Danmark er for lille til at have et decideret politiministerium, men Kaas får langt flere midler til at virke end nogen anden embedsmand. Han er det hemmelige politis øverste leder, han mødes med kong Frederik 6. hver dag, og han får magt til at handle tavst, hurtigt og med kraft,« siger Karl Peder Pedersen, der som arkivar på Rigsarkivet har forsket i dansk politi- og kriminalitetshistorie.

Vil lære folk at leve med overvågning

Hidtil er overvågning blevet studeret ud fra den tid, som den enkelte historiker har interesseret sig for og ikke på tværs af historiske perioder og helt frem til i dag. Men som det fremgår, er der klare paralleller at drage, så langt tilbage vi overhovedet kan komme.

»Mange tror, at overvågning startede efter terrorangrebet 11. september 2001 og er først begyndt at tænke over det for alvor med Edward Snowdens afsløringer. Men skal man forstå mekanismerne bag, skal vi se meget længere tilbage end 9/11.«

Læs også: Staten udførte massiv censur under 1. Verdenskrig

»Den historiske lektie viser, at overvågning bliver brugt til at få magt. Det skal både politikere og borgere være bevidste om. Og vi forskere skal lære at identificere den mekanisme, der ligger bag overvågningssamfundet,« siger Andreas Marklund, som håber, at forskningen vil holde os alle sammen fra at gemme os af frygt for at blive overvåget.

Overvågningsforskere nærmer sig hinanden

For nylig mødtes Andreas Marklund med andre nordiske forskere til en workshop i København om, hvordan man kan gøre overvågning til et selvstændigt forskningsfelt.

Overvågning er fortsat et diffust forskningsområde, men Andreas Marklund hæfter sig ved, at forskerne på workshoppen kom tættere på hinanden og på et fælles område at forske i.

»Vi fik mange gode diskussioner på workshoppen og så gode forudsætninger for fremtidigt arbejde. Vi ville undersøge, om der er et forskningsområde derude, som vi kan definere, og den følelse fik vi definitivt. Vi er på vej i den rigtige retning,« mener Andreas Marklund, som drømmer om, at cirklen med tiden kan blive udvidet til at omfatte forskere fra mange forskellige lande.

Næste skridt for overvågningsforskerne bliver at ansøge om penge til at afholde en international konference.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her