*

Viden

Dansk fremskridt i at udforske universets mystiske sorte huller

Mystikken om de kæmpe stjerner, som presset sammen til bittesmå sorte huller, bliver måske lidt mindre i fremtiden efter en ny ide fra Aarhus Universitet.

Det er svært ved lokalisere sorte huller, fordi man ikke kan observere et sort hul på samme måde som stjerner, der udsender lys. Foto: Colourbox

Vi opdager flere af dem, men vi ved stadig meget lidt om de sorte huller i universet, hvor forholdet mellem tid og rum er sat ud af spil.

De kraftfulde sorte huller, hvor tyngdekraften er gået amok, og hvor ikke engang lyset kan undslippe et nådesløst greb, er stadig et mysterium for verdens forskere, som dog er enige om, at sorte huller spiller en central rolle i galaksers liv.

Teorien er dog, at når en kæmpe stjerne, der er mange gange større end solen, ender dens liv i en gigantisk eksplosion - en supernova - bliver stjernens kerne presset sammen til ingenting.

Men den stadig vejer det samme som før kollapset. Dermed er kerne blevet til et sort hul, hvor tyngdekræften er så enorm, at selv ikke lyset med dets hastighed på 300.000 km/s kan slippe væk.

Tusindvis af nyopdagede planeter giver håb om »at finde en ny udgave af Jorden«


Men nu har astrofysikere fra Aarhus Universitet fundet en metode ved hjælp af computersimuleringer, der kan hjælpe os med at blive klogere, hvad der egentlig sker inde i midten af et sort hul.

»Inde i midten af vores galakse findes der flere tusinde stjerner i en kaotisk udseende stjernehob, hvor de bevæger sig med meget store hastigheder. Nogle af dem bevæger sig ret ekstremt, hvor deres bane og hastighed varierer utroligt – indtil man sætter et sort hul ind i ligningen. Det var det, der i sin tid gjorde det muligt at påvise det sorte hul i Mælkevejens midte,« forklarer astrofysiker Jonas Helboe Jørgensen, der er førsteforfatter på en nylig udgivet artikel fra Aarhus Universitet om emnet.

Det supermassive sorte hul i Mælkevejens galakse kaldes for "Sagittarius A*", men med vores teknologiske øjne er det ikke muligt at få øje på Sagittarius A* i midten af vores galakse. Det er her, forskernes nye metoder kommer ind i billedet:

»Sagittarius A* påvirker sine omgivelser, der består af massevis af stjerner inde mod centrum af vores galakse, og de er relativt simple at få øje på. Man har fulgt flere af dem i årevis, og med en af de mest velkendte som reference, kan det måske blive muligt at begynde at observere indirekte på Sagittarius A* ved at bruge stjernernes lys som pejlemærker. Så kunne vi sige noget om dets opførsel,« siger professor Steen Hannestad fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Område på Mars opkaldes efter dansk forsker



Det er svært ved lokalisere sorte huller, fordi man ikke kan observere et sort hul på samme måde som stjerner, der udsender lys. Derudover afgør forskerne et sort huls størrelse ved at beskrive dets begivenhedshorisont

Det svarer til den afstand fra det sorte huls kerne, hvor lyset lige netop kan slippe væk fra hullet. Alt hvad der foregår bag et sort huls begivenhedshorisont, kan vi ikke se.

Dermed er den dybere forståelse af tyngdekraften gemt et sted, hvor vi indtil videre ikke har mulighed for at observere, hvad der foregår.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden

Ubåde: Sådan kan de spores

Man ved ikke med sikkerhed, om russerne er i stand til at spore ubåde ved hjælp af kølvand. Uanset hvad, så findes der flere metoder til at finde havets metaluhyrer.
Annonce
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her