"Mange unge kvinder føler aldrig, at de gør det godt nok"

Det har været sagt flere gange. At unge oplever et stigende pres fra samfundet og hinanden, mens stadig flere teenagere søger psykologhjælp, forsøger selvmord m.m.

Nu er udviklingen blevet dokumenteret i en ny rapport, der kortlægger de unges mentale trivsel gennem de seneste 20 år.

"Det er svært at sige, hvorfor der ikke er blevet gjort noget ved den negative udvikling tidligere. Måske har det noget at gøre med, at det ikke har været dokumenteret, selvom det har været omtalt," lyder det fra professor Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, der har været med til at udarbejde rapporten.

Den tegner et tydeligt billede af den negative udvikling: Begge køn er mere stressede, deprimerede og ærgerlige over livet. Men især de unge kvinder er hårdt ramt.

I løbet af ti år er andelen af stressede 16 til 24-årige kvinder steget fra 14 procent i 2005 til 26 procent i dag, mens der i løbet af de sidste 20 år er sket en fordobling af selvmordsforsøg i samme gruppe.

Pernille Due peger på, at det bl.a. skyldes at de unge bliver udsat for stadig større krav fra omgivelserne og hinanden.

"Der har længe været meget fokus på, at de unge skal yde bedre i skolerne, få gode karrierer og generelt opnå mere. Men vi ved i virkeligheden ikke, hvordan det påvirker de unge, der ligger under det pres," fortæller hun. Det var en af årsagerne til, at hun besluttede at kortlægge området.

"Der er i forvejen mange piger, der knokler for at gøre det umulige. Overydende piger, der gerne vil gøre alt godt. Men de får hele tiden stillet nye krav og føler aldrig, at de gør det godt nok."

Pernille Due eftersøger derfor, at de unge kvinders problemer endelig bliver taget alvorligt, og at der bliver lavet en handleplan for at vende udviklingen.

Også flere unge mænd oplever at være stressede, men stigningen er ikke så markant som blandt kvinderne. Det kan Pernille Due ikke forklare, men hun peger på, at det bør tages med i overvejelserne, når både politikere og andre aktører i samfundet proklamerer, at teenagere fortsat skal gøre det bedre i skolen.

"Måske burde de gøre forskel på, hvordan og hvem de presser. Så man ikke bare laver en jævn fordeling af kravet om at gøre det bedre, men vælger grupper, der rent faktisk er relevante."

"Øgede krav bør måske blive stillet til nogle af de mange drenge, der ofte er lidt langsommere i opstarten og ikke føler sig så pressede som kvinderne."

Men hvordan kan vi vide, at udviklingen ikke skyldes, at tærsklen for at kalde sig for stresset er blevet lavere?

"Man ser slet ikke samme udvikling hos mændene. Hvis vi så den samme tendens i hele befolkning, så kunne man godt sige, at vi har fået en lavere tærskel for, hvornår vi kalder noget stress eller depression. Men udviklingen er kun markant hos kvinderne."