Fortsæt til indhold
Livsstil

Dyrlæger får blå "smiley"

Når du går til dyrlægen med dit kæledyr, bør du kigge efter et lille, blåt mærke.

En række dyrlæger, som behandler hunde, katte og andre kæledyr, indfører nu et et særligt kvalitetsstempel. Stemplet er blåt og er mærket med "ISO-dyrlægen". Certifikatet viser, ligesom fødevarebranchens smiley-ordning, at dyrlægerne lever op til de højeste kvalitetskrav.

Det betyder, at flere borgere kan sikre sig, at de finder det bedste sted at få tilset eller opereret deres kæledyr.

"Dyrlægerne vil gerne vise, at de gør en stor indsats for at sikre høj kvalitet, men ISO-certifikatet skal først og fremmest give kunderne ekstra tryghed," siger Johanne Østerbye, der er kvalitetschef for ISO-dyrlægerne under Den Danske Dyrlægeforening i en pressmeddelelse.

Usædvanligt initiativ

Dyrlægerne har frivilligt valgt at gå ind i ordningen, og det er er ifølge Johanne Østerbye usævanligt for erhvervsdrivende.

Hun mener, at initiativet til dels skyldes, at de norske dyrlæger for nyligt blev kritiseret for, at der var for svært at identificere gode og dårlige klinikker. En anden forklaring lyder:

"Der er generelt stor tillid til de danske dyrlæger, som opfattes som meget troværdige. Det er de også, og klinikker uden en ISO-godkendelse er ikke nødvendigvis dårlige. Dyrlægerne i ISO-ordningen vil bare gerne dokumentere, at de gør det godt," fortæller Johanne Østerbye.

Hvad er ISO-Certifikatet?

ISO-certifikatet er en international ordning, der har eksisteret i 25 år og bruges i mange brancher til at dokumentere kvalitet.

Dyrlæger med et ISO-certifikat kontrolleres løbende af eksperter fra Norske Veritas, som har en særlig bemyndigelse til at udstede ISO-certifikater.

ISO-certifikatet er en formel anerkendelse af, at dyreklinikken lever op til krav om dokumentation af kvalitet og faglighed.

LÆS OGSÅ: Tip: Tjek prisen hos dyrlægerne