Busser og lastbiler kørte galt i Nordjylland
Falck har haft travlt i Nordjylland i nat. Busser røg i grøften, og flere endte på sygehuset.
Det kneb fredag morgen for busser og lastbiler at komme frem i Nordjylland, der er den landsdel, som blev hårdest ramt af vintervejret.
Alene fra midnat og frem til Sådan lyder det fra Falck i Nordjylland, hvor man siden midnat og frem til klokken syv havde rykket ud 31 gange med assistance.
Sammenlagt har Falck haft 231 assistancer i hele landet fra midnat og frem til klokken syv, oplyser Falcks presseafdeling.
Se flere tv-indslag på localeyes.dk
De to værste ulykker i morgentrafikken ramte to busser, som endte i grøften og kostede flere tilskadekomne.
Kl. 7.15 kørte en stor turistbus i grøften ved Gistrup og rullede om på siden. Fire personer i bussen blev indespærret og måtte reddes ud gennem forruden. En af passagererne blev kørt på sygehuset med overfladiske hovedlæsioner, oplyser Anders Borsbøl fra Beredskabscenter Aalborg, skriver nordjyske.dk.
På Loftbrovej mellem Bouet og Vodskov gled en rutebus tidligere fredag morgen i grøften på grund af det glatte føre. Her måtte redningsmandskab klippe bussen op i den ene side for at redde fem passagerer og chaufføren ud. To af dem kom til skade, men ikke alvorligt.
Nordjyllands Politi oplyser, at der i løbet af natten og morgenen har været mellem 12 og 15 trafikulykker.
Ikke mindst motorvejen ved Limfjordstunnellen har været hårdt ramt af kødannelser, fordi lastbilerne har haft svært ved at komme op ad bakken i sydgående lige efter tunnellen.
Falck: Kør langsomt
Falck i Nordjylland opfordrer de nordjyske bilister til at køre efter forholdene og at forberede sig på, at det vil tage lidt længere tid at komme frem i trafikken frem til søndag morgen.
"Vi har egentlig kun fået 5-10 centimeter sne der hvor det er værst, men det fyger og under sneen er der is. Det har skabt problemer for busser og lastbiler, som har vanskeligt ved at komme op ad bakkerne," siger Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck i Nordjylland.
"Hastigheden på motorvejene ligger maksimalt på 70 km/t i øjeblikket, så det tager altså lidt længere tid," siger Diana Sørensen, som ikke er bekymret ved udsigten til endnu to døgn med snefald.
"Det er i hvertfald ikke noget problem endnu," siger regionsdirektøren.
Busulykker med kvæstede
Samtidig har politiet spærret begge sydgående spor på motorvejen ved Støvring Syd, mens en væltet lastbil fjernes. Her kan der ikke siges noget om, hvor længe oprydningsarbejdet vil vare.
Nordjyllands Trafikselskab meddeler, at der er store forsinkelser på hele rutenettet og enkelte udgåede ture. Der er især problemer i Vendsyssel og Himmerland.
LINK: Følg Nordjyllands offentlige trafik her
Derudover melder Nordjyllands Politi om "masser af små færdselsuheld", men der er ikke meldinger om alvorlige tilskadekomne.
Togtrafikken i Nordjylland er ikke berørt af snevejret, oplyser DSB's presseafdeling.
Derimod melder Aalborg Lufthavn om store forsinkelser på grund af snevejret.
Sne på vej nordover
I øjeblikket er snevejret på vej nordover, og Nordjylland bliver den landsdel, som får fornøjelsen af at kæmpe med snestorm frem til søndag morgen.
"Det rammer Nordjylland i øjeblikket. Der er faldet op til 6-8 mm nedbør - eller mere visse steder - op gennem Jylland i nat, men vi har en vejrfront, som nu går i stå over Nordjylland. Det giver udbredt sne frem til søndag morgen, og sneen bliver liggende," siger DMI's vagthavende meteorolog Klaus Larsen.
Samlet 25 cm sne i Nordjylland
Han vurderer, at der i løbet af fredagen falder yderligere 5-10 cm sne i det nordjyske. Med yderligere 5-10 cm sne natten til lørdag vil Nordjylland samlet set frem til søndag morgen få op til 25 centimeter sne. Da temperaturen her kommer til at ligge nær frysepunktet, kan der også forekomme snefygning flere steder.
LINK: Følg snevejret her
LINK: Følg vintertrafikken her her
"Temperaturen ligger lige nu og vipper over og under frysepunktet i Nordjylland, og det giver lidt mere våd tøsne og dermed et slimet og sjasket føre, som ikke er specielt spændende at køre i. Det gør det heller ikke bedre, at det blæser kraftigt," siger Klaus Larsen.
Resten af landet kommer derimod til at opleve vinterdage, som vi hidtil har oplevet det i denne vinter: Allerede i eftermiddag når temperaturen op på 5-6 grader i det sydlige og østlige Danmark.