Dømte skylder 2 mia. i sagsomkostninger
Den store gæld får ifølge eksperter de kriminelle til at begå ny kriminalitet. Forslag om at ændre reglerne.
Hele verden er fuld af kriminelle, som vil gøre hvad som helst for at komme ud af fængslet. I det lys er den 41-årige Tom Rostved et særsyn, for han har trods sammenlagt 17 års afsoning sagt nej til prøveløsladelse.
Han kunne have været på fri fod i december, men han foretrækker at blive på en af Kriminalforsorgens institutioner i Lyngby, og en væsentlig begrundelse er med hans egne ord, at han ikke kan overskue den store gæld til det offentlige i form af bl.a. sagsomkostninger, som venter ham.
Tom Rostved er ikke den eneste, der skylder.
Dømtes gæld til sagsomkostninger er vokset i perioden fra 2010 til 2012, så den ved udgangen af sidste år lå på godt 2 mia. kr, viser en ny opgørelse, som Skat, der inddriver pengene, har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. I 2012 lykkedes det at kradse 24 mio. kr. hjem fra de 60.000 danskere, som skylder.
Første år er afgørende
Gælden gør det svært for de dømte et etablere et normalt liv efter endt afsoning viser en endnu ikke offentliggjort ph.d.-afhandling, som Annette Olesen, Syddansk Universitet, er ved at lægge sidste hånd på.
»Gælden er for de fleste en begrundelse for at vende tilbage til kriminalitet. Især er økonomien det første år efter løsladelsen afgørende for, om man klarer sig,« siger hun på baggrund af afhandlingen "Løsladt og gældsat". I sin forskning har hun fulgt en lang række kriminelle gennem flere år både før og efter løsladelsen.
Annette Olesen kender ingen andre lande i Europa, hvor vilkårene er så stramme som i Danmark. Enten har man bedre muligheder for eftergivelse af gælden, eller også tager man i modsætning til Danmark hensyn til den dømtes indkomstniveau, når man afgør, hvor meget der skal betales i sagsomkostninger.
SF: Folk skal vise en ekstra indsats
SF så gerne, at der blev bedre muligheder for helt eller delvist at slippe for regningen for straffesagsomkostninger, når straffen er afsonet.
»I dag modvirker omkostningerne reelt, at man kommer ud af passiv forsørgelse og kriminalitet. Derfor vil vi gerne, at der blev bedre muligheder for at eftergive gælden, f.eks. hvis folk viser en ekstra indsats ved at holde sig fra kriminalitet i en periode, får et job eller uddannelse,« siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen.
Venstre vil godt ændre reglerne, men på visse betingelser.
Da regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev enige om en ny aftale for Kriminalforsorgen, bad man et udvalg undersøge, om reglerne med fordel kan ændres.
Ordet er dit: Skal de dømte have eftergivet deres gæld, hvis de holder sig fri af kriminalitet?