Kristen vækkelse blandt asylsøgere
Ifølge Folkekirkens Asylsamarbejde er 500 asylsøgere blevet døbt siden jul. For at undgå tvivl om asylmotiv opfordrer kirkeministeren dem til at udsætte dåben.
Asylsøgere konverterer til kristendommen i et hidtil uset omfang. Siden jul er mindst 500 asylsøgere blevet døbt i danske sognekirker og frikirker, vurderer organisationen Folkekirkens Asylsamarbejde. Dertil kommer de mange, der lige nu går til dåbsforberedelse.
En række sognepræster og biskopper beskriver det som en ganske uvant situation at se så mange konvertere fra islam til kristendom.
Hvor mange, det præcist drejer sig om, vides ikke med sikkerhed, fordi vi i Danmark ikke registrerer dåbshandlinger på baggrund af etnicitet. Men Søren Dalsgaard, koordinator i Folkekirkens Asylsamarbejde, understreger, at der er tale om en markant stigning.
»Selv om der ikke er endelige tal på det, er det en helt klar tendens. At vi nu har dåbshold på 30-35 stykker, er et ganske nyt fænomen. Det har vi aldrig set før,« siger han.
Haarder: Vent med dåb
Det er primært iranere, der ønsker at blive døbt. Da man kan blive straffet for at konvertere fra islam til kristendom i bl.a. Iran, kan asylsøgere angive risikoen for forfølgelse som asylmotiv. Hvis deres forklaring om årsagen til at blive døbt ellers er troværdig og sammenhængende, får de som udgangspunkt asyl.
Kirkeminister Bertel Haarder opfordrede først på året landets biskopper til at vente med at døbe asylsøgere, indtil deres asylsag er blevet afgjort, for at undgå mistanke om at asylsøgeren spekulerer i at blive døbt for at få asyl. Det blev pure afvist af landets biskopper. Den kraftige stigning i antallet af konversioner får ham til at fremsætte appellen igen. Som tidligere integrationsminister er han bekymret over de samfundsmæssige konsekvenser.
»Derfor så jeg personligt gerne, at dåben udskydes, til asylsagen er afgjort. Men det er ikke noget, jeg har nogen som helst indflydelse på som kirkeminister. Det er en sag for præsterne og biskopperne,« skriver Bertel Haarder til Jyllands-Posten.
Samme opfordring kommer fra Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, der frygter, at der er tale om »en genvej til asyl«. Som sognepræst ser han intet problematisk i at bede folk om at sætte deres tro i bero.
Biskop i Viborg Henrik Stubkjær afviser dog, at præster bør vente med at døbe asylsøgere:
»Jeg kan ikke se, at vi skal udskyde dåben. Jeg mener, at det er kirkens indre anliggende, og det er vi biskopper meget enige om.«