*

Indland

Sprogformand: Indfødsretsprøve kræver absurd paratviden

Prøven er for detaljeret og ikke en fair måde at måle, om udlændinge er klar til at være danskere, lyder det.

Spørgsmål om Olsen Banden indgår i prøven for at få dansk statsborgerskab. En sprogformand mener, den er fyldt med paratviden på et niveau, hvor det nærmest bliver ligegyldigt. Foto: Rolf Konow

Selvfølgelig skal man kende det danske samfund, hvis man vil være statsborger i Danmark. Men det er altså ikke nødvendigt at kunne skelne mellem begreber som arvekongedømme og valgkongedømme fra en svunden tid.

Sådan lyder det fra formanden for De Danske Sprogcentre, Poul Neergård.

Ifølge en foreløbig optælling, som Politiken har foretaget, er det kun knap hver tredje prøvedeltager, der har bestået den seneste indfødsretsprøve.

Og det er et tydeligt tegn på, at en del af prøven stiller for høje krav til udlændingenes paratviden, mener Poul Neergaard.

- Der er 40 spørgsmål, og op mod 10-15 spørgsmål er af en karakter, hvor man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig tanken med dem? De kræver paratviden på et detailniveau, hvor det nærmest bliver ligegyldigt, siger han.

- Det er fair nok, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, kender til markante, historiske begivenheder og personligheder som for eksempel Grundtvig. Men lige præcis at vide, hvornår de er født og dør, er ikke relevant.

Test dig selv: Ved du nok til at blive dansk statsborger?

Blandt andet et spørgsmål om, hvilket år komponisten Carl Nielsen blev født, og hvilket år den første Olsen-bande film havde premiere, har skabt debat.

- Prøvens formål er at vise, at folk, der søger dansk statsborgerskab, interesserer sig for det danske samfund og ved noget om det, siger Poul Neergaard.

Han mener ikke, at det er rimeligt, at svarpersonerne skal vide, hvor mange stænderforsamlinger, der blev oprettet i 1834. Eller hvornår det danske monarki overgik fra at være valgkongedømme til arvekongedømme.

- Det er ord, der ikke er aktive i det danske sprog, siger Poul Neergaard.

- Spørgsmålene skal give mening for deltagerne. De skulle i højere grad være relevante og aktuelle, siger han.

V og S vil give dumpede i ny indfødsretsprøve ny chance

Det er fint at spørge om folkestyret, retsvæsenets funktion, antallet af kommuner, den danske geografi og sager, der har været oppe i medierne, lyder det.

Venstre og Socialdemokraterne har allerede meldt ud, at de vil komme de dumpede i møde. Prøven skal lempes fremover, og de dumpede skal have en ny chance for at komme med på det lovforslag, der formelt tildeler statsborgerskab.

Dansk Folkeparti påpeger, at man kan bestå, hvis man forbereder sig grundigt. Der er netop baggrundsmateriale, som kan læses forud for indfødsretsprøven.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her