*

Indland

Islamisk Trossamfunds advokat trækker sig efter trusler

Trusler får Poul Hauch Fenger til at trække sig som advokat for Islamisk Trossamfund.

Islamisk Trossamfund anklager debattøren Geeti Amiri for injurier begået mod dem og imamen Haitham Al-Haddad. FOLKVER PER

Poul Hauch Fenger har trukket sig som advokat for Islamisk Trossamfund i den verserende sag om en forligsskrivelse mod debattør og Ekstra Bladet-bloggeren Getti Amiri.

Det skriver Poul Hauch Fenger i en mail til Jyllands-Posten.

I sidste uge udsendte Islamisk Trossamfund en forligsskrivelse til debattøren for udtalelser, der skulle være injurierende for foreningen.

Islamisk Trossamfund truer debattør med sagsanlæg

Sagen er siden blevet dækket i medierne, og flere læsere har rettet deres vrede mod Poul Hauch Fenger, der indtil i går var advokat for Islamisk Trossamfund.

»I løbet af de seneste døgn er jeg flere gange blevet truet, direkte og indirekte i Facebook-tråde og i min personlige indbakke. Truslerne er af en sådan karakter, at jeg ikke længere ønsker at engagere mig i sagen for Islamisk Trossamfund,« siger Poul Hauch Fenger ifølge DR.

Poul Hauch Fenger har tidligere repræsenteret Islamisk Trossamfund som advokat, uden det førte til trusler. Derfor beklager han også, at måtte trække sig fra den aktuelle sag.

»Det er en beklagelig situation, fordi enhver har ret til et forsvar. Men jeg kan ikke acceptere, at trusler skal være et af mine arbejdsvilkår,« siger Poul Hauch Fenger til DR.

Poul Hauch Fenger har en mangfoldig baggrund som advokat. Herhjemme er han blandt andet kendt for at have været advokat for de 15 statsborgere, der sidste år fik medhold i en injuriesag mod Dansk Folkeparti.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her