*

 

Indland

Karen Ellemann: »Vi vil ikke have barnebrude i Danmark«

I Danmark er det normal praksis, at udenlandske ægteskaber kan anerkendes, hvis parterne er over 15 år. Det vil social- og indenrigsministeren nu lave om på.

Reaktionerne var mange, da det i starten af ugen kom frem, at der bor flere piger mellem 14 og 17 år, såkaldte barnebrude, sammen med deres voksne ægtefæller i de danske asylcentre.

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), kaldte det bl.a. for »fuldstændig uacceptabelt«.

Også udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, kalder situationen »fuldstændig vanvittig«.

Onsdag oplyste social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), at det skal være slut med barnebrude i Danmark og at hun vil ændre vejledningen.

Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre

»Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler, og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne«.

Sådan skrev Inger Støjberg i en opdatering på sin Facebook-side mandag. Men et er normer, noget andet er regler og praksis.

Hidtil har det i Danmark nemlig været normal praksis, at udenlandske ægteskaber anerkendes i Danmark, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at »begge parter skal have været fyldt 15 år på vielsestidspunktet«, hvilket fremgår af Ankestyrelsens hjemmeside.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann vil have bremset den praksis, der på nuværende tidspunkt er på området.

»Praksis på området med, at udenlandske ægteskaber med mindreårige bare er noget man automatisk anerkender, er forkert,« siger Karen Ellemann og fortsætter:

»Jeg synes, at ægteskaber skal indgås mellem voksne og myndige personer. En 15-årig skal ikke indgå i et ægteskab. Det er for alt for tidligt. Derfor er det min holdning, at myndighederne på området bør have en tilgang, hvor der skal noget særligt til, før et udenlandsk ægteskab med en så ung person anerkendes her i landet«.

Voksne bor med barnebrude på danske asylcentre

Operatørerne på de danske asylcentre har til Metroxpress oplyst, at der på nuværende tidspunkt bor mellem otte og 10 piger under 18 år, som er gift, på centrene. Heraf er de fleste mellem 16 og 17 år, mens en enkelt angiveligt skulle være blot 14 år.

Hvis ægtefællerne, hvor af en eller begge parter er mindreårige, vil have anerkendt deres ægteskab i Danmark og ovenstående betingelser er opfyldt, er der umiddelbart ikke noget til hinder for, at det kan lade sig gøre.

En opgørelse viser, at der på nuværende tidspunkt er 10 piger under 18 år i anerkendte ægteskaber.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Bo blandt landets rigeste: Nu kan du leje en bolig på mondæn kendis-gade
Flere har brændt nallerne på liebhaverejendommene på den eksklusive Hambros Allé i Hellerup, men nu kan du flytte risikofrit ind på den dyre adresse. En villalejlighed i et af alléens kæmpe palæer er nemlig udbudt til leje. 
Se flere
Får du ryddet op? Ny designlinje giver rodehovederne håb
Den kendte boligstylist Louise Dorph føler sig bedst tilpas i hjem, der roder lidt. Netop det at skabe smukke rammer om hverdagens kreative rod er udgangspunktet for den kendte boligstylists egen interiørlinje. Navnet er: A Simple Mess. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her