*

Indland

Voksne bor med barnebrude på danske asylcentre

Udlændingestyrelsen afgør fra sag til sag om mindreårige asylsøgere indkvarteres med voksne ægtefæller.

Udlændingestyrelsen i Danmark har ikke tal på, hvor mange barnebrude der findes på danske asylcentre, oplyser styrelsen. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Hverken i Danmark eller nabolandet Sverige er det lovligt at gifte sig med børn.

Det har derfor forårsaget massiv kritik, at svenske medier de seneste dage har kunnet afsløre, at der alene i Malmø Kommune findes adskillige tilfælde af mindreårige piger, som har fået lov at blive boende med deres voksne mænd efter ankomsten til landet.

Udlændingestyrelsen i Danmark kender også til tilfælde på de danske asylcentre, hvor mindreårige asylsøgere under 18 år har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig eller en voksen asylsøger.

Asylsøgere skal lære mere om sexmoral

Det bekræfter Udlændingestyrelsen i et skriftligt svar over for Jyllands-Posten og Berlingske.

»Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks. vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen,« oplyser Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen fortæller i samme ombæring, at man ikke ligger inde med tal på, hvor mange mindreårige, der bor med voksne ægtefæller på de danske asylcentre. Ifølge styrelsen kender man imidlertid kun til »ganske få tilfælde«.

Malmø meldt til ombudsmanden: 59 flygtningepiger fik lov at bo med deres mænd

»Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen,« skriver Udlændingestyrelsen, der tilføjer:

»Det er Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne lever op til dette ansvar.«

Det er vigtigt at få undersøgt nøje, om den mindreårige kan være presset ind i et ægteskab, mener direktøren i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Hver sag bør underlægges individuel vurdering, men den nedre grænse som udgangspunkt bør ligge ved den seksuelle lavalder, som i Danmark er på 15 år, siger han til Ritzau.

Udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, kalder situationen »fuldstændig vanvittig«.

»Jeg mener, at en organisation som Børns Vilkår bør holde tungen lige i munden. Det nytter ikke, at der kommer folk til Danmark med middelalderlige traditioner, for de traditioner skal vi ikke respektere,« siger han til Ritzau.

I løbet af 2015 har Malmø Kommune 59 gange godkendt, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år har boet på modtagecentre sammen med deres voksne ægtefæller frem for at blive indlogeret på særlige modtagecentre for børn og unge.

Flere af pigerne var gravide ved ankomsten til Malmø, mens andre allerede havde født.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere
TV: Den fandenivoldske landsbykonge. Klip 3 - Den gamle mand
Jørgen Søvndal har en god forretning, og han tjener mange penge. Han bruger nogle af dem til at gøre landsbyen Linde til et bedre sted at bo. Men i hans engagement ligger også en skjult kritik af 'systemet', som, han mener, af og til holder ham tilbage. Passionerede og lokalpatriotiske erhvervsdrivende findes i hele landet, og de kan være afgørende for landdistrikterne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her