Fortsæt til indhold
Indland

Her vil lægerne ikke købe praksis

I alt 11 steder i landet har det været så svært at få læger til at overtage en praksis, at regionen har været nødt til selv at drive praksis videre og ansætte læger.

Når en lægepraksis lukkes, og der ikke er andre læger, der ønsker at købe praksis for at drive den videre, har regionerne fået nye muligheder for at sikre, at patienterne i området også fremover kan komme til læge. Den nye sundhedslov åbner op for, at regionerne i en periode selv kan drive praksis videre som såkaldte regionsklinikker, hvor ansatte læger tager sig af patienterne, indtil en mere permanent løsning er fundet. Regionerne kan også sende klinikkerne i udbud, så private leverandører som Falck eller andre lægepraksis kan overtage driften.

I øjeblikket er der i alt 11 regionskllinikker og 3 udbudsklinikker, viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget til de fem regioner.

Sådan er klinikkerne fordelt på regionerne:

I Region Nordjylland er der i øjeblikket 7 regionsklinikker, som drives af regionen selv. De ligger i Pandrup, Brovst, Hurup Thy, Thisted, Frederikshavn, Hjørring, Dronninglund.

Regionen har pr ingen udbudsklinikker, hvor private leverandører har overtaget driften, men regionen har for nylig sendt regionsklinikkerne i privat udbud – det drejer sig om de nævnte syv klinikker samt yderligere to i hhv Frøslev og Hadsund. Fire tilbudsgivere har meldt sig til at drive en eller flere af klinikkerne: Aleris-Hamlet, Nordic Medicare, Falck Healthcare og Aver & Lauritzen. Den 23. juni offentlig regionen, hvem der har fundet udbuddene.

I Region Midtjylland er der ingen regionsklinikker, men der er i øjeblikket 3 udbudsklinikker. En ligger i Sunds ved Herning, og er drevet af Falck Healthcare, en ligger i Lemvig og drives af Nordic Medicare og en i Balling ved Skive - den drives af Lægevirksomheden Erland Andersen. Regionen oplyser, at den siden november 2010 har fået indleveret og råder over 19 ydernumre, som det af forskellige årsager ikke har været mulige at afsætte på normale vilkår.

I Region Syddanmark er der i øjeblikket 1 regionsklinik (Ribe) og 0 udbudsklinikker.

I Region Sjælland er der lige nu 3 regionsklinikker, som er placeret i Kalundborg, Nakskov og Horslunde. Regionen har ingen udbudskliniker men regner med at sende klinikker i udbud fra 1. september 2015.

I Region Hovedstaden er der ingen regionsklinikker eller udbudsklinikker.