Det moderne tiggeri foregår på de sociale medier

Da den 21-årige Lonnie Jensens mor ikke havde penge nok til at komme igennem resten af måneden uden at skulle gå sulten i seng, tyede den unge kvinde til Facebook. I en facebookgruppe, for folk der bor i Randers, spurgte Lonnie Jensen, om der var nogen, der kunne undvære »lidt kød, kartofler, pålæg, brød osv.«. Dagen efter bankede fremmede randrusianere på moderens dør og tilbød poser fulde af mad.

Lonnie Jensen og hendes mor er ikke alene. Hvor nogle udsatte tidligere satte sig på hovedgaden med hatten i hånden, når alle muligheder var udtømte, bruger flere i dag de sociale medier som platform til at bede om akut hjælp. Sådan lyder meldingen fra en række eksperter, som hver især har observeret fænomenet.

»Mulighederne for at tigge er selvsagt blevet større med de sociale medier, som i stigende grad bliver brugt til alt muligt andet end positiv selvfremstilling. Flere og flere tør være sårbare på Facebook, og vi vil bestemt se denne tendens vokse i de kommende år,« siger lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Tække, der har forsket i de sociale mediers rolle i samfundet.

Ifølge eksperterne er sociale medier gunstige for mennesker i nød, fordi man der kan iscenesætte sit råb om hjælp på en mere nuanceret måde.

»Sidder der en og tigger på gaden, går langt de fleste af os blot forbi. Men hvis én på Facebook tør udstille sin sårbarhed og åbent bede om hjælp til overlevelse, vækker det en større genkendelse og dermed også en større gavmildhed,« siger lektor ved Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen, der bl.a. har forsket i brugen af de sociale medier, og som overvejer at iværksætte et forskningsprojekt om fænomenet.

Der findes ingen opgørelser over, hvor hyppigt folk tyr til Facebook for at bede om hjælp til almindelig overlevelse. Men f.eks. har flere end 200 mennesker bedt om hjælp til mad på facebookgruppen ”Robin Hood’s Madkammer” alene siden april i år.