Fortsæt til indhold
Indland

Professor: Fodnoter truede Danmarks sikkerhed

Med ny forskning skaber historikeren Bent Jensen ny debat om fodnotepolitikkens konsekvenser for Danmark.

MORTEN PIHL | MATIAS SEIDELIN | MADS BONDE BROBERG

Den såkaldte fodnotepolitik i 1980’erne truede Danmarks medlemskab af Nato og bragte Danmarks sikkerhed i alvorlig fare.

Det konkluderer professor emeritus Bent Jensen i et nyt koldkrigsværk på baggrund af indberetninger til regeringen fra bl.a. diplomater i Storbritannien, USA og Nato.

Da Sovjetunionen i 1977 opstillede SS-20-raketter, svarede Nato to år senere igen med den såkaldte dobbeltbeslutning om at opstille atomare mellemdistanceraketter i Europa og samtidig tilbyde Sovjetunionen forhandlinger om en nedskæring i antallet af SS-20-raketter inden 1983, så den påtænkte opstilling af Nato-raketter kunne undgås. I 1983 begyndte Nato opstillingen af raketterne.

Dermed erklærer Bent Jensen sig lodret uenig med Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, der i 2005 fastslog, at fodnotepolitikken ikke fik alvorlige konsekvenser for Danmarks sikkerhed. DIIS-konklusionen blev kritiseret og førte til etableringen af Center for Koldkrigsforskning, som nu med værket ”Ulve, får og vogtere” får debatten om fodnoterne til at blusse op igen.

»Socialdemokraterne begik et historisk svigt under Den Kolde Krig, omend Danmark ikke var på vej ud af Nato,« siger Hans Engell, konservativ forsvarsminister 1982-87.

Mogens Lykketoft, formand for Folketinget, tilhørte ifølge Bent Jensen Socialdemokratiets venstrefløj, som ifølge forskeren var hovedårsagen til partiets brud med Danmarks traditionelle udenrigs- og sikkerhedspolitik.

»Med alt det, der har været fremme, og som jeg har set, mener jeg, at det ikke kan dokumenteres, at fodnotepolitikken betød, at Danmarks sikkerhed led skade under Den Kolde Krig. Det er simpelthen en forkert konklusion,« siger Mogens Lykketoft.

Fodnotepolitikken var dikteret af det sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget med Socialdemokratiet i spidsen, som pålagde den borgerlige regering at tage forbehold over for Natos dobbeltbeslutning om placering af atomare mellemdistanceraketter i Europa som svar på Sovjetunionens opstilling af SS-20-raketter.

»Fodnotepolitikken var et hasarderet spil med Danmarks sikkerhed, der blev bragt i alvorlig fare på trods af talrige advarsler fra det danske forsvars ledelse, den borgerlige regering og Danmarks allierede i Nato. Danmark var de facto på vej ud af Nato, fordi fodnoterne havde tømt medlemskabet for indhold,« siger Bent Jensen.

Han beskriver det danske forsvar som så svagt, at det ikke ville kunne holde stand, indtil forstærkninger fra allierede styrker nåede frem.

Man skal være Premium-abonnent for at læse hele Indblik-historien om Bent Jensens koldkrigsforskning. Klik på artiklen herunder og tilmeld dig, hvis du ikke allerede er abonnent. Første måned er gratis, og der er ingen binding.