Fortsæt til indhold
Digitalt

Mobilen bliver hurtigere end din bærbare

Vi kan forvente hastigheder helt op til 3GHz og 25 pct. længere batterilevetid.

Rasmus Elm Rasmussen, Alt om data

Selvom der er undtagelser, stopper hastigheden for de bærbare computere ofte omkring 2,5GHz. Med de seneste ARM-processorer nærmer mobilerne sig også dette leje, men i 2014 tager de et ordentligt ryk opad.

TSMC og GlobalFoundries forventes at starte produktion af 20nm-mobilchip, og det falder ganske belejligt sammen næste generation af ARM-baserede processorer.

30 pct. mere ydelse

Ved at gå ned i 20nm-formatet lover TSMC, at det vil være muligt at klemme 30 pct. bedre ydelse ud af chippene.

Det burde betyde, at vi rammer 3GHz, og at der vil blive langt flere transistorer, som kan udnyttes til grafik. Samtidig skulle energiforbruget blive væsentligt lavere, så vi kan se frem til omkring 25 pct. lavere energiforbrug.

Dermed kan ARM-processorerne blive reel konkurrence til Intel og AMD på den tungere del af markedet.