Danish excluded

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Dybt i mange toneangivende danske politikere bor dæmoner, der driver disse folkevalgte til at mene, at Danmark trods sin størrelse og begrænsede kapacitet skal være et foregangsland. Saglige argumenter tæller ikke; sund fornuft slet ikke. Det er blevet et mantra i sig selv, at Danmark bare skal være et foregangsland. Det handler om i internationale fora at kunne promovere en særlig dansk tilgang til miljø- og energimæssige løsninger, der for det utrænede øje kan tage sig sværmerisk ud, men som ved en nærmere eftersyn viser sig at være fuldstændig afkoblet fra økonomiske realiteter.

Ingen lider så hårdt i dette utopia som danske landmænd.

Få erhverv må trælle under et så tyngende åg af regler som dansk landbrug. En mindre del kommer fra EU og er således fælles for alle landmænd i Europa, men størstedelen kommer fra Christiansborg, hvor politikere fra stenbroen uden førstehåndskendskab til landbruget lystigt lefler for bedrevidende kræfter, der bekvemt fritaget for økonomisk ansvar mener at have løsningerne på alle verdens miljøproblemer.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at »hvis dansk landbrug bliver økologisk, vil der blive produceret mindre mængder, som til gengæld sælges til højere priser«, som formanden, Ella Maria Bisschop-Larsen, sagde det her i avisen.

Konsekvenserne af dette tankesæt ser vi nu, da kvaliteten af dansk korn gennem et kvart århundrede er faldet og i dag er så lav, at købere i andre dele af verden udtrykkeligt frabeder sig dansk korn, når de bestiller korn fra Europa.

»Danish excluded« er de to ord, der fortæller, at dansk korn i dag er så fattigt på protein, at det end ikke kan bruges til dyrefoder. Herhjemme har den elendige kornkvalitet ført til et dramatisk fald i svineproduktionen. I stedet eksporteres smågrisene til Polen og Tyskland, hvor de opfedes med korn af en langt bedre kvalitet end det danske. Således er der 27 pct. mere protein i tysk korn end i dansk, fordi de tyske landmænd ikke er underlagt de særregler for gødskning, som danske landmænd lider under.

Det er mange år siden, at dansk korn var af en beskaffenhed, der gjorde det anvendeligt til fremstilling af brød, og sandheden er, at Danmark i dag ikke kan brødføde sig selv; simpelthen fordi kornet er af så ringe kvalitet.

Naive sjæle mener, at de danske særregler frelser miljøet, hvilket isoleret set måske kan argumenteres hjem, men ud over at ruinere dansk landbrug betyder den danske enegang en miljøbelastning uden sidestykke, når danske landmænd må importere dyrefoder med et tilstrækkeligt proteinindhold fra fjerne egne af verden.

Det samlede miljøregnskab eksisterer ikke, da det formentlig vil være en ubekvem sandhed for de kræfter, der har formået skiftende folketingsflertal til at indføre særregler, som de færreste på Christiansborg fatter rækkevidden af.

Det er miljøhykleri i særklasse at tvinge danske landmænd til at producere korn, som alene ser pænt ud på postkort, når virkeligheden er, at det blandt andet afføder en årlig import på titusinder af tons sojaskrå – antageligt dyrket under ”udanske forhold” – hvortil kommer miljøbelastningen fra transporten til Danmark samt transporten af smågrise til opfedning i lande, der blot følger EU’s standardregler.

Enhver har ret til sine meninger om landbruget, men det er uklædeligt at søge dem fremmet gennem danske særregler i stedet for gennem påvirkning af lovgivningsarbejdet i EU.

Danske landmænd skal have de samme vilkår som alle andre landmænd i Europa. Hverken mere eller mindre.