*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Færre får førtidspension – gudskelov for det

Meget tyder på, at vi har været for rundhåndede med førtidspensionen og gennem en årrække har givet personer med gode muligheder for bedring en livslang passiv ydelse. Systemet har i det hele taget været slemt til at se helbredet som en statisk størrelse.

Førtidspensionen er velfærdsstatens akilleshæl. Den varige ydelse tiltænkt yderst syge mennesker har i årevis fungeret som en smutvej for kommunernes sagsbehandlere, når de skulle arbejde med de borgere, der havde det svært i livet. I stedet for at blive hjulpet på vej blev de parkeret på førtidspension og overladt til sig selv – uanset om deres helbred faktisk kunne forbedres. Det er desværre en tankegang, der stadig eksisterer, og senest er en del af fagbevægelsen gået på krigsstien for, at flere skal have en førtidspension.

I 2010, hvor tildelingen løb allermest løbsk, fik hele 17.000 danskere tilkendt en førtidspension. Mange af dem var unge med psykiske lidelser eller andre, der havde problemer med bevægeapparatet – fælles for mange af historierne er, at der var tale om diagnoser, hvor man med rette behandling kunne have fået et tæt på normalt liv igen. Vi kan alle blive enige om, at mennesker med tunge handicap eller sygdomme selvfølgelig skal have let adgang til førtidspension. Men samtidig er det også vigtigt, at vi ikke opgiver dem, der stadig har en chance for et normalt liv på arbejdsmarkedet, til et varigt system som førtidspensionen.

Den håbløse tankegang, der prægede tidligere tiders tilkendelse af førtidspension, gjorde Folketinget op med for få år siden. Fra 2013 får man ikke længere en førtidspension med det samme – medmindre det er helt tydeligt, at man aldrig kan få det bedre. I stedet kommer man igennem et såkaldt ressourceforløb, hvor et hold af specialister gør, hvad det kan for, at helbredet og arbejdsevnen bedres. Det har hjulpet gevaldigt. Sidste år fik 7.000 førtidspension. Så en del kommer stadig på førtidspension. Nu med den vished om, at systemet først har gjort, hvad det kunne. Men mange, der tidligere var endt på førtidspension, møder i dag på arbejde eller i fleksjob – eller er på vej til det. I Hedensted Kommune lykkes denne ordning eksempelvis: Der ender tre af fem ressourceforløb med, at borgeren enten er i job, uddannelse eller fleksjob – eller er klar til det.

Reformen har ikke fungeret perfekt, og der har desværre været historier fremme om mennesker, som tydeligvis burde være blevet tilbudt en førtidspension med det samme. Derfor giver det god mening at undersøge til bunds, hvad der er gået galt i de konkrete tilfælde, og se på, om udførelsen af de nye regler er sket lige godt alle steder i landet. Men det vil være dybt problematisk at gå tilbage til de gamle dogmer. For overordnet set er det en succes, at vi ikke tilkender lige så mange førtidspensioner som tidligere.

Der er i skrivende stund over 200.000 danskere på førtidspension. Ud af i alt knap 750.000 offentligt forsørgede danskere mellem 16 og 66 år er førtidspensionisterne den suverænt største gruppe. Flere end hver fjerde offentligt forsørgede er dermed på den varige førtidspension uden udsigt til nogensinde at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men sådan behøver det ikke at være fremover.

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at 46 pct. af de personer, der i 1995 fik konstateret en funktionsnedsættelse, har bedre funktionsevne i 2008: Med andre ord fik knap halvdelen med sygdom og lignende det bedre, 13 år efter at de blev vurderet første gang.

I Holland foretog man i 2004 en genvurdering af arbejdsevnen blandt alle førtidspensionister. Her blev hver femte førtidspensionist efterfølgende erklæret egnet til at indtræde på arbejdsmarkedet. For nylig så vi i Dansk Arbejdsgiverforening også nærmere på førtidspensionsområdet: Her fandt vi frem til, at 17.000 af førtidspensionisterne i dag arbejder ved siden af deres ydelse.

Rigtigt meget tyder derfor på, at vi generelt har været for rundhåndede med førtidspensionen og gennem en årrække har givet personer med gode muligheder for bedring en livslang passiv ydelse. Og systemet har i det hele taget været slemt til at se helbredet som en statisk størrelse: Men tallene viser tydeligt, at man i mange tilfælde heldigvis også kan få det bedre igen.

Ikke alene er de mange førtidspensioner dyre: Vi bruger årligt op til 40 mia. kr. på at forsørge førtidspensionisterne. Det har også store personlige omkostninger for de personer, der ender på førtidspension. Mange undersøgelser viser, at den struktur og sociale omgangskreds, et almindeligt arbejdsliv giver, også sikrer et sundere helbred, end hvis man bare efterlades derhjemme.

Derfor er det ærgerligt, at fagbevægelsen har set sig sur på førtidspensionsreformen. For nylig fremlagde flere fagforbund en række forslag til nye regler på området. Et af de mest bemærkelsesværdige er, at de mener, at det skal være op til den enkelte, om man vil i ressourceforløb eller på førtidspension, hvis man kun kan arbejde syv timer om ugen. Når man hører fra fagfolk, at mange langtidsforsørgede går til socialrådgiverne i kommunerne med en direkte forventning om at få førtidspension og derfor ikke er interesserede i ressourceforløb, så siger resultatet af en sådan timegrænse sig selv. Over for valget om livslang adgang til en offentlig overførsel vil langt de fleste mennesker i systemet vælge førtidspensionen. Uanset om de på sigt faktisk kan blive mere raske og forsørge – eller delvist forsørge – sig selv.

Debatten om fremtidens førtidspension er en, alle danskere burde følge nøje. For det er en grundlæggende debat om fremtidens velfærdsstat, og hvad vi vil bruge vores offentlige forsørgelsessystem til. Er offentlig forsørgelse en almisse? Eller er det en udstrakt hånd, som skal føre til, at så mange som muligt kan stå på egne ben igen?

Uanset hvad skal vi holde skarpt øje med førtidspensionerne, ressourceforløb og fleksjob. Balancen ligger der, hvor det er muligt at komme hurtigt og let på førtidspension, hvis man aldrig bliver i stand til at varetage et job, og at man mødes med hjælp, men også forventninger, hvis der er udsigt til, at man kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. For at opnå den balance kræver det også, at vi tør rykke på, hvordan systemet tidligere har hængt sammen.

Vi skal i den kommende tid kigge nøje på, hvordan man ude i kommunerne arbejder med førtidspension, og vi er ikke i mål. Men det er ikke til at komme uden om, at vi med førtidspensionsreformen har taget et vigtigt opgør med en usund mentalitet i forsørgelsessystemet.

Og målet må og skal være, at systemet hjælper alle, det kan, og ikke som tidligere bare parkerer dem på førtidspension, for det kan ingen være tjent med.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her