*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Der hviskes om krig, men alt er mørklagt

Globalt fyger det med hackerangreb, terroren rammer Europa hver måned, og længere væk raser borgerkrige. Og netop nu, hvor der er allermest brug for at kunne skelne mellem misinformation og fakta, holder skyggeverdenen sin vigtige viden for sig selv.

Illustration: Rasmus Sand Høyer
PET

Sandheden er som bekendt alle kriges første offer. Men efterretningstjenesterne er stille. Helt stille. Vi ved lidt om det meste i Danmark, men intet om vores to spiontjenester: Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. »Naturligt,« siger mange. »Er det ikke netop meningen, at de skal være tophemmelige?« Muligheden for at blive overvåget har aldrig været større. »Men hvad rager aflytning mig? Jeg har ikke gjort noget galt.« Med de sociale mediers enorme succes har vi fået mange nye ”venner” – personer, vi egentlig ikke kender. Og efterretningstjenesterne pløjer de sociale medier igennem. Måske finder de noget. Måske bliver uskyldige overvåget. I disse tider med terror, borgerkrig, trusler om krig og krig på nye platforme er der grund til at være bekymret. Også for at blive del af en efterforskning – skyldig eller ej.

Tænk, hvis du var ”ven” med nogle på Facebook – bekendte, der var en del af det tragiske terrorangreb i Stockholm i april. Eller Omar-sagen, Kundby-sagen eller angrebene i Manchester og Paris. Politi og efterretningstjeneste leder efter bagmænd, og medierne viderebringer hver en information fra myndigheder og politikere. De rette kan blive arresteret, men andre kan blive uskyldigt mistænkeliggjort, anklaget og i værste fald plaget af rygter og shitstorme i flere år. Artikelbasen Infomedia er mediernes ”dagbog”. I denne artikelsamling gemmes millioner af artikler fra Danmarks vigtigste medier helt tilbage fra 1990. Når en eller flere kommer i søgelyset, især i terrorsager, tjekker journalister Infomedia. Artikler oftest baseret på politiets udtalelser. Og dobbelttjekker journalister efterretningstjenesterne for, hvad der er op og ned i en anklage, svarer de aldrig.

»Syriens præsident Bashar al-Assad bomber uskyldige civile med giftgas« og »Præsident Trump bomber syrisk militærbase,« lød nyhederne for nylig. Vestlige og amerikanske politikere var hurtige og klare i mælet: Præsident al-Assad er den skyldige.

Det er sandsynligt, at syriske fly har været i luften og kastet giftgasbomber. Mere ved vi dén dag i dag ikke. Og hvor er FE, som netop tager sig af udlandet? Ikke ét ord fra FE. Situationen mellem Mellemøsten, Rusland og USA er mildest talt faretruende. Læg dertil en særlig syg spiller: Nordkorea.

Imens får vi et mudret miks af fake news, forvirring og misinformation.

Eller ”Maskirovka”, som russerne har døbt misinformation. Misinformation har eksisteret, siden kineserne satte det i system for 2.500 år siden. For tiden kaldes det ”fake news”, og nogle informationer er fake: Nogle skaber virkelig falske nyheder. Nogle kalder ægte nyheder fake, fordi de er uenige med indholdet. Andre mener, at nyheder er fake, fordi alle politikere lyver. Det fyger med beskyldninger og informationer. Og nyhederne skal ud, hurtigt, hurtigt – først med nyheden for enhver pris. Og efterretningstjenesterne skovler nemt ekstra millionbevillinger ind, uden at vi aner det mindste om, hvad de foretager sig. Det var ikke gået med mere konkrete indkøb – for eksempel forsvarets F-35-jagerfly.

På med sølvpapirshatten, vil du sikkert tænke, men der er både store pengesummer og staters sikkerhed på spil.

Vi ved utroligt lidt om de danske efterretningstjenester. Årsrapporter fra FE og PET bliver det til. PET har hovedsæde i Søborg og har bøvl med ledere, ansatte og tidligere ansattes afslørende bøger. FE har hovedkvarter på Kastellet og annoncerer efter indhentere (agenter) og hackere. FE har placeret lytteanlæg rundtom i Danmark, men ansvarsområdet er udlandet. Hvor mange ansatte der er i FE og PET, er uklart, måske omkring 1.200 personer. Jeg er sikker på, at de har meget travlt og er meget dygtige, men ikke med at fortælle danskerne, hvad der er fakta i de vigtigste nyheder: alle historierne om terror, krige og konflikter. Samtidig øges utrygheden, som enhver politiker drømmer om at fjerne.

For nylig krævede udenlandske politikere, at Google og Facebook skal informere myndigheder om terrorisme. To verdensomspændende private firmaer skal udpege mistænkte! Idéen har indtil videre ingen politisk opbakning, men hvad véd vi reelt? Måske er der allerede et samarbejde i gang mellem verdens største indsamlere af personlig info og efterretningstjenester? Det er blevet påpeget af adskillige eksperter i ind- og udland. Der handles allerede med rettigheder til internetkabeltrafik mod at levere informationer til stater:

Du kan ikke betale med Dankort i en forretning uden at bruge et system, hvis sikkerhedssystemer er udhulede, så efterretningstjenester har mulighed for at bryde koden.

Du kan ikke købe en mobiltelefon på det danske marked, hvis sikkerhedssystemer ikke er gennemhullede, så efterretningstjenester kan lytte med.

Du kan ikke tale i mobil, sms’e eller sende en e-mail og være 100 pct. sikker på, at du ikke bliver læst eller aflyttet.

Alle oplysninger, der er lagret om dig i de offentlige registre, ligger på harddiske i et amerikansk firma, der er uløseligt forbundet med verdens største spiontjeneste NSA.

Og den verdensomspændende lyttepost Echelon lytter også med.

»På med sølvpapirshatten,« vil du sikkert tænke, men der er både store pengesummer og staters sikkerhed på spil. En uheldig kombination. Og du er oppe imod enorme kræfter, hvis du bliver mistænkt. Til en fest i Jylland mødte jeg en herre, der præsenterede sit job som: »Jeg assisterer kommunens borgere.« Han viste sig at være eksefterforsker i politiet, som dagligt pløjede de sociale medier igennem for spor. »Jeg elsker åbne profiler,« fortalte han. Du kan roligt regne med, at politi og efterretningstjenester har samme forkærlighed.

Forsvarets Efterretningstjeneste opererer officielt kun i udlandet. Forvaltningslovens § 27 og § 152 kræver »tavshedspligt i forholdet til udenrigspolitiske interesser og forholdet til fremmede magter.« Mine kilder i efterretningstjenester bekræfter, at man bruger denne lov i Danmark til at mørklægge informationer. Og FE efterforsker formodentligt også personer i Danmark. Det ville være naturligt i disse år, hvor efterretningstjenesterne oplever, at vi er i krig. Dét hviskes der om i skyggeverdenen. Mere åbenlyst er der krig på nettet. FE søger i disse måneder computereksperter til deres hackerakademi.

Efterretningstjenester verden over gemmer dine informationer, hvis der er en mistanke, og kan til enhver tid hive informationerne frem. I Danmark er den slags ulovligt i fredstid, men med terroren som argument og straffelovens § 114 (den såkaldte ”terrorlov”) til hjælp kan der indledes hemmelige undersøgelser og hemmelige ransagninger. Er det resultatløst, kan man få amerikanerne – vores nære allierede – til at efterforske.

Vi lever i det, nogle kalder for ”The Internet of Things”. Flere og flere produkter er koblet til internettet. Også husaltrene – de nye smart-tv’er – kan aflyttes. »Jeg er da tryg ved producenterne,« tænker de fleste købere. Men faktum er, at der er en sprække i alt software, og at der nu foregår et digitalt våbenkapløb. Eksperter mener, at udenlandske efterretningstjenester finder og opkøber disse sårbarheder på det sorte marked og bruger dem til at trænge ind trods f.eks. beskyttelsesprogrammerne McAfees og Nortons anstrengelser.

»Mere sølvpapirssnak! Det er komplet ligegyldigt for mig,« mener mange. Nej, det er ikke ligegyldigt. For man kan ikke stole blindt på staten, og hvor der er mennesker, sker der fejl. Og der sker også fejl ved stemmeurnerne, når godt betalte efterretningstjenester aldrig oplyser os, hvad der er misinformation – hvad der er politisk pop, og hvad der er fakta. I det mindste.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her