Sæt folkepensionsalderen fri

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Folkepensionsalderen skal op, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. Om få år kommer vi til at mangle tusindvis af mennesker på arbejdsmarkedet, hvis ikke dem, der er der nu, fortsætter længere. Og desuden lever vi i dag så længe, at en tilbagetrækning som 65- eller 67-årig for stadig flere af os snildt bliver til 25 år som pensionist; det har aldrig været meningen og bliver for dyrt for samfundet.

Men Lars Løkke har et stort problem: Uviljen imod hans forslag er enorm. Og hver dag melder nye grupper sig i modstandskoret. Hverken på Christiansborg eller blandt Venstres egne vælgere er der flertal for idéen. Og ude i det danske land har flere end 200.000 mennesker skrevet under på et nej til højere pensionsalder.

Regeringen har varslet et forslag til nye tilbagetrækningsregler inden sommerferien. Det er en god idé, for Danmark trænger til en pensionsreform. Men i stedet for at sætte pensionsalderen op bør man sætte pensionsalderen fri. Giv danskerne lov til at gå på folkepension som 60-årige, hvis det er det, de vil. Men giv dem samtidig en god grund til at vente, til de er 75 år.

Vi skal tænke på vores folkepension som en opsparing, der er 1,25 mio. kr. værd. Det er det beløb, der skal til, for at vi alle kan få udbetalt ca. 74.000 kr. om året i folkepension, uanset hvor længe vi lever.

Hvad nu, hvis man gav hver enkelt af os lov til selv at bestemme over disse 1,25 mio. kr.? Så kan de, der vil trække sig tilbage tidligt, gøre det og fordele deres penge over en længere årrække. Og dem, der vil fortsætte i arbejde, kan gøre det og til gengæld få mere ud af folkepensionen, end de får i dag?

Det gælder om at rykke folkepensionen tættere på hver enkelt af os. I 2015 brugte staten godt 120 mia. kr. på at udbetale folkepension (grundbeløb og pensionstillægget) til ca. 1,1 million mennesker. De 120 mia. kr. stammer fra den skat, som vi betaler hver måned. Men ingen dansker føler noget personligt ansvar for opsparingen og udbetalingen af folkepensionen. De 74.000 kr. om året, vi får i grundbeløb, er en økonomisk støtte fra staten, som er hentet i en enorm pulje af midler, som ingen er opmærksom på, hvordan er fremskaffet.

I Sverige er udgangspunktet helt anderledes, selv om pensionssystemet ligner det danske i sin opbygning: en folkepension for alle (udbetalt af staten), en arbejdsmarkedspension ovenpå (betalt af arbejdsgiverne) og privat opsparing i en bank eller et pensionsselskab. Men modsat herhjemme følger hver enkelt svensker løbende med i opsparingen til det, der en dag bliver hans folkepension via det særlige orange brev, som alle får med posten. Beløbet vokser år for år, hvis man går på arbejde, og på den måde har svenskerne overblik over, hvor meget de samler sammen til at få udbetalt som folkepensionister.

Svenskerne bliver på den måde tættere knyttet til deres folkepension og kan se, hvorfor den ender med at få den størrelse, den har. I Sverige varierer folkepensionen afhængigt af arbejdsindtægt; alle er dog sikret et minimumsbeløb. Fordi hver enkelt svensker selv har sparet op til pensionen, har de også lov til at bruge den relativt frit. De kan starte udbetalingen af pengene som 61-årige, eller de kan vente til senere. Beslutningen om at strække pengene kortere eller længere tager de selv.

Det er denne tankegang, som Lars Løkke Rasmussen kan lade sig inspirere af. Og ja, det er der råd til. Det skal nemlig ikke koste samfundet mere, hvis én af os går på folkepension som eksempelvis 63-årig. For den enkelte er det et spørgsmål om, at de 1,25 mio. kr. i så fald skal strækkes over flere år. Vælger man en tidlig folkepension, vil det månedlige beløb blive sat ned.

I dag er folkepensionsalderen i Danmark 65 år. Hvis man vælger at gå på folkepension som 63-årig, giver det to økonomiske udfordringer for den kontrakt mellem borger og stat, som ydelsen er bygget på: 1) Der mangler to års indbetalinger, og 2) man får penge fra staten to år længere end budgetteret. Derfor må resultatet af at rykke folkepensionen til to år tidligere være, at man får udbetalt færre penge. I dette tilfælde 14 pct. mindre om året, svarende til ca. 10.000 kr. På den måde går det samlede regnestykke op.

Omvendt vil man, hvis man udskyder folkepensionen, få sine 1,25 mio. udbetalt over færre år. Allerede i dag kan man vælge at udskyde folkepensionen i op til 10 år. Når de 1,25 mio. kr. bliver udbetalt over en kortere årrække, resulterer det i et højere beløb hver måned. Bag den regel ligger samme tankegang, som vi her forfølger: Pengene er den enkeltes opsparing, så hvis man vælger først at hæve dem senere end planlagt, bliver der til gengæld udbetalt mere ad gangen – man skal jo ikke snydes for sin egen opsparing.

Der er allerede i dag en gevinst ved at udskyde folkepensionen, men gevinsten bør være større. Vælger man at arbejde to år efter det officielle folkepensionstidspunkt, betaler man jo også skat to år mere end forudsat, og de penge bør lægges oven i den enkeltes folkepension, når pengene begynder at blive udbetalt. Samlet set vil man kunne lægge 15 pct. (11.000 kr. årligt) oven i folkepensionens grundbeløb ved at arbejde to år ekstra.

Og nej, der er ikke udsigt til, at danskerne vil styrte på pension før tid – og statskassen dermed kommer til at mangle skattebetalinger – med mere fleksible regler for folkepensionen.

Spørger man Danmarks Statistik, er trenden tydelig: Flere danskere fortsætter med at arbejde efter, at de har rundet den officielle folkepensionsalder. I år 2000 var der ifølge Danmarks Statistik knap 33.000 danskere mellem 65 og 69 år på arbejdsmarkedet. I 2015 var det tal vokset til knap 75.000, og de seneste to års undersøgelser af arbejdslysten blandt Danmarks seniorer foretaget af Epinion for SEB Pension viser, at mere end halvdelen af de 55-62-årige gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, hvis de kan kombinere et job på nedsat tid med udbetalinger fra deres pensionsopsparing, så deres indkomst hver måned er uændret.

Eller kig til Sverige. Der har de muligheden for at gå fra i starten af 60’erne, men bruger den ikke nævneværdigt.

Svenske kvinder stopper på arbejdsmarkedet, når de er i gennemsnit 64 år, mændene stopper som 66-årige. Og – rigtigt gættet – det er væsentligt senere end i Danmark, mere præcist 2,5 år senere uanset køn.

I øvrigt er den svenske tilbagetrækningsalder stigende og har været det i årevis.

Ved at give hver enkelt dansker fri råderet over de 1,25 mio. kr. i folkepension skaber man et meget større incitament til at fortsætte med at arbejde. Samtidig giver det danskerne større medbestemmelse over deres folkepension.

Så, kære statsminister: Du har ret i, at Danmark trænger til en pensionsreform.

Men sigt efter én, hvor friheden er i centrum. Kig over Øresund, og lad dig inspirere af svenskerne, hvor folkepensionen er meget tættere på hver enkelt.

Det frie valg står ikke i vejen for en højere tilbagetrækningsalder, tværtimod. Lad danskerne bestemme over deres pension på samme måde. Jeg er sikker på, at en forhøjelse af folkepensionsalderen i givet fald bliver meget lettere at acceptere.