Bibliotekets største kritikere forstår ikke vores dna

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Danskerne ved det, men det er på tide, at forfattere, forlæggere og diverse meningsdannere får øjnene op for, at folkebibliotekerne er mere end et bogtempel for den kreative klasse.

Danskerne bærer idéen om biblioteket med sig fra deres opvækst og besøger de danske biblioteker 37,6 millioner gange om året. En undersøgelse fra 2016 viser, at langt størstedelen af befolkningen ønsker at bevare folkebiblioteket, også selvom nogle ikke har benyttet vores tilbud gennem en længere årrække. Men hvorfor egentlig det?

En væsentlig forklaring er, at folkebiblioteket bidrager til fællesskabsfølelsen og er et særligt rum i det demokratiske samfund – et rum for læselyst, nysgerrighed, medborgerskab og ikke mindst læring. Og fordi vores blotte eksistens giver folk en grundlæggende sikkerhed for, at du altid kan gå ned på dit lokale bibliotek og få hjælp til at magte de udfordringer, man måtte stå overfor i sit liv.

Lige siden de første folkebiblioteker blev etableret i Danmark i slutningen af 1800-tallet, har det handlet om kernen i det demokratiske samfund: at give alle borgere fri og lige adgang til viden, lige meget hvor i landet de bor. Alle skal på en oplyst baggrund kunne tage stilling til at agere i samfundet og eget liv.

Det handler ikke om at have flest bøger på hylderne, fordi bogen i sig selv får os til at føle os kloge. Det synspunkt ser vi aktuelt hos foreningen Danske skønlitterære Forfattere, der netop har stiftet prisen ”Årets bogsamling 2016”: »Vi vil gerne hylde de folkebiblioteker, som vægter bøgerne – de fysiske bøger på reolerne – højt,« lyder det fra formand Jan Thielke, som fortsætter, at foreningen ønsker at sætte fokus på »et bibliotek, som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt.«

Pengene afsat til vinderne er øremærket indkøb af fysiske bøger. Kort sagt en pris, der hylder fortidens bogtempler.

Biblioteket er ikke et museum sat i verden for at please det kulturradikale segment, men et levende rum med fokus på læring og plads til forskellighed og ikke mindst folkelighed. Vi er sat i verden for borgernes skyld, ikke bøgernes. Vores succes skal ikke måles på antal fysiske bøger, men på hvordan vi for eksempel understøtter aktivt medborgerskab, bidrager til vellykket integration i lokalområderne og fremmer læring med litteraturen som udgangspunkt.

Biblioteket inviterer alle til at deltage i samtalen.

En af vores største brugergrupper er indvandrere. Biblioteket lærer nye borgere om det danske samfund og giver samtidig nyankomne mennesker en stemme i den demokratiske debat. En undersøgelse fra sommeren 2016 foretaget af Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker viser, at biblioteket får indvandrere til at uddanne sig, at biblioteket er en væsentlig faktor i antiradikalisering, og at biblioteket skaber mønsterbrydere.

Et godt eksempel er fotoudstillingen ”Deltag i samtalen”, hvor Lejre Bibliotek & Arkiv er gået i dialog med en gruppe mennesker, der er flygtet fra krigen i Syrien. Projektet har udviklet sig til en række dialogmøder på folkebiblioteker og et konkret koncept for at skabe et rum, hvor danskere og flygtninge kan mødes: »For mig betød projektet, at jeg mødte danskere og fik nye kontakter. Jeg fik en vej ind i samfundet ved at forstå den danske kultur,« fortæller én af de medvirkende, Salam Hasan, og fortsætter: »På biblioteket er det legitimt at henvende sig til hinanden.«

Netop nu arbejder en større gruppe biblioteker landet over på at tilrettelægge flere møder mellem flygtninge og danske borgere i fælles projekter som sprogcaféer, mødregrupper, spiseaftener, kulturture og legeaftaler. Projektet er et eksempel på, hvorledes biblioteket skaber rammer for nye relationer og værdifuld kulturudveksling mellem forskellige borgergrupper. Samtidig viser ”Deltag i samtalen”, hvordan biblioteket hele tiden udvikler nye metoder til at imødekomme forskellige borgere i kommunerne.

Fremtidens folkebibliotek vil uden tvivl fortsat stille både fysiske bøger, e-bøger og mange andre materialer til rådighed som redskaber – sammen med rummene og de kompetente medarbejdere – til at udfylde vores formål. Litteratur er både noget, man har, i form af et litterært værk, der giver mulighed for læseoplevelser i kraft af dets særlige form og sproglige udtryk, og som kan opleves og formidles. Litteratur er også noget, man gør, for eksempel ved at læse litteratur, at høre om litteratur, at diskutere og samtale om litteratur og selv producere litteratur. Endelig er litteratur noget, man er eller kan blive, og dermed en del af en særlig oplevelses- og dannelseshorisont.

Det er litteraturen, samtalen og mødet, der er det vigtige – såvel som erkendelsen af, at mennesker lærer og oplever på flere måder end blot ved at have næsen i en bog. Interessefællesskaber omkring eksempelvis litteratur, musik og film, hvor samtalen sættes i centrum, er mindst lige så vigtige. Romanen kan blive en indgangsvinkel til at reflektere over eget liv og giver i mange sociale sammenhænge mulighed for selv at bidrage aktivt med noget til fællesskabet. Samtale er fordybelse i lige så høj grad som den ensomme læsning. Leg er en anerkendt vej til læring og erkendelse, og derfor stiller biblioteket også digitale musikinstrumenter, 3D-printere, computere og mange andre ting til rådighed for borgerne.

Borgerne kommer stadig primært på biblioteket for at låne bøger og materialer. Og de går langtfra forgæves, men biblioteket er også et sted, hvor læring bliver igangsat, udviklet og delt. Det afspejler sig i de senere års markante stigning af udbudte it-kurser, foredrag, udstillinger og aktiviteter, som bibliotekets ansatte udvikler i tæt samarbejde med borgerne og lokale samarbejdspartnere. Vi har eksempelvis understøttet den kæmpe samfundsudfordring, det er at overgå til et digitalt samfund med stigende krav til den enkelte om at begå sig digitalt med kompetence og dannelse.

Folkebibliotekets kerneopgave er at hjælpe folk til at deltage aktivt i samfundet. Simpelthen fordi vi som institution arbejder med fællesskab. Bibliotekschefforeningen mener, at debatten om folkebibliotekerne bør dreje sig meget mere om spørgsmål som »er vi kritiske og vidende digitale kulturforbrugere?«, »er vi nysgerrige, demokratiske og engagerede borgere?« og »indgår vi i meningsfulde fællesskaber?« Disse spørgsmål bliver drøftet i debatter om medborgerskab, public service, uddannelse og vækst, men sjældent i sammenhæng med bibliotekerne. Men hvorfor egentlig ikke det?

Uligheden i samfundet bliver større, og folkebibliotekerne skal hele tiden stramme sig an og udvikle sig, så vi rækker ud mod dem, der ikke selv opsøger os. Det ved vi godt. Derfor udvider vi hele tiden biblioteksrummet og arbejder med at inddrage borgerne i aktiviteter i lokalsamfundet og møder folk der, hvor de er, når de har mest brug for det, via forskellige partnerskaber. Når man tænker på, hvad dit folkebibliotek favner for den enkelte borger, burde vi alle rejse os i stolthed over dette særlige frirum og fællesskab i det danske samfund. Det er en del af den fælles danske bevidsthed, at du altid kan søge viden og hjælp på biblioteket og være sammen med andre mennesker i et uforpligtende, ukommercielt og demokratisk frirum.