Politiet i en svær overgangstid

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I Hirtshals er borgmesteren bekymret for, at når ledelsen i Nordjyllands Politi inddrager den lokale betjent til bekæmpelse af indbrud i Nordjylland, så stiger terrortruslen på Hirtshals Havn. Uden at forklejne dansk politis udfordringer mener jeg nu ikke, det går helt så galt...

På Ærø er der bekymring over politibetjeningen.

Og rundt omkring i landet begynder man at mærke, at noget er i gære i politiet. Og uanset om nogle reaktioner kan synes overdrevne, er der ingen grund til at fortie det: Det er en barsk omstilling, der er i gang.

Forleden var jeg ude at køre med Københavns Politi. Det var spændende, men også en øjenåbner for, hvad der foregår.

Uro på Rigshospitalet, hvor unge uromagere havde smidt med stole og forårsaget bekymring ifm. indlæggelsen af et offer for knivstikkeri. Den vrede, der fløj igennem bilen, da meldingen kom, og de blå blik blev slået til, fortalte om dedikerede folk. Folk, der føler, det er deres ansvar at sikre den offentlige ro og orden, og som reagerede, når nogen krænkede den. Hospitalet. Et særligt fredhelligt sted, hvor vi alle bør kunne finde ro. Antastet. Det var godt at mærke den vrede, og det fokus. Hastigheden derud var svimlende høj.

Der blev fundet nogle unge derude, fredelige på det tidspunkt. Om det var dem? Det mente de ikke – »hey mand, det er sheriffen – må jeg få en selfie«? Børn var det – den ældste var ikke engang fyldt 15, er jeg forvisset om. Men nej, tidspunktet for en selfie synes jeg ikke, var det rigtige, og en politimand fik da også fortalt dem, at det her, der var alvor, og nu måtte de svare på de spørgsmål, de blev stillet.

De to betjente, der kørte med mig, fortalte om dette og hint. Det samme gjorde andre politifolk, jeg skiftede mellem i løbet af aftenen og natten. Vagter, der var lange. Weekender, der blev inddraget. Den nylige overtagelse af bevogtningen af terrormål, nu hvor jyske og fynske politifolk alle er sendt hjem fra København. Udrykningsfolk, der pludselig skulle tage sig af trafikulykker og døde. Én kunne fortælle, hvordan hans familie havde svært ved at forstå, at syv af otte friweekender var blevet inddraget – og de var ærlige om det; det sled. Både på arbejdsglæden og på hjemmefronten. Det tror da pokker ...

Vi kommer bare ikke uden om, at der er en overgangstid i dansk politi, som er svær. Siden terrorangrebet i København i februar i fjor har dansk politi fået en langt større opgave med at bevogte institutioner og bygninger, som er vurderet truede.

Samtidig traf regeringen i januar beslutning om at indføre grænsekontrol.

Til alle disse opgaver vil der samlet set i 2016, hvis det fortsætter som hidtil, blive anvendt godt 1.200 politiårsværk. Det ville have været forholdsvis uproblematisk, hvis disse foranstaltninger havde været kortvarige, men det har vist sig, at det bliver langvarigt. Så selvfølgelig kan det mærkes i en politistyrke på 10.600 mand. Så enkelt er det. Politiet vil over de næste år frem til 2019, som en af de få statsinstitutioner overhovedet, få tilført 2 mia. kr. Til nye politifolk på politiskolen, til nye analysekapaciteter m.m.

På de interne linjer er vi i fuld gang med at planlægge, hvordan eksisterende politiarbejde kan overtages af andre, så de pågældende politifolk kan udføre såkaldt almindeligt politiarbejde. Min forventning er, at politiet f.eks. ikke længere sidder i den automatiske trafikkontrol. Det tager tid at uddanne politifolk, så vi kan ikke stampe folk op af jorden her og nu uden omlægninger i politiet. I mellemtiden ser man altså, at specialiserede politifolk også må tage fra på andre området for at sikre, at der er hænder nok.

Her og nu oplever Nordjylland så, at der – for at sikre en ordentlig bekæmpelse af indbrud – må flyttes rundt. Deraf situationen i Hirtshals. Og sådan er det overalt i de danske politikredse.

Jeg kan garantere, at regeringen og jeg gør alt, hvad vi kan, for i en svær periode at sikre, at politiet bliver styrket, så vi kan få normale tilstande igen. Det vil tage noget tid. Men den tid skal være så kort som muligt. For både politifolkenes fortællinger og borgernes oplevelser fortæller mig, at den nuværende situation ikke er holdbar. Der skal forandring til.

Den er til gengæld også på vej. Vi vil inden for en kort årrække have det stærkeste værn mod terror og det stærkeste politi i nyere tid i Danmark. Ingen glæder sig mere til den situation end mig.