Når der er valg i Somalia, handler det om klaner og kvoter

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Ikke overraskende står det nu klart, at valget i Somalia i august 2016 vil blive baseret på klankvoter og ikke demokratiske principper. Puntland i den nordøstlige del af landet har spillet en central rolle i denne proces.

Bymurene i Garoowe, hovedbyen i Somalias nordlige region Puntland, er i disse dage overmalede med graffiti, der har det samme budskab: ”No 4.5” – ”Nej til 4,5”. Det vil sige nej til, at de 475 pladser i Somalias parlament skal fordeles efter klankvoter, som det var tilfældet i 2012, hvor de fire store klaner hver fik tildelt én del, mens en koalition af minoritetsklaner modtog en halv.

Kort tid til forberedelserne

Somalia forbereder sig i disse dage på valg, der efter planen skal afholdes i august 2016. Om det reelt kommer til at ske – til tiden, forsinket eller overhovedet – kan man på nuværende tidspunkt kun gisne om. Én ting er klart: Der er kun meget kort tid til forberedelserne.

Dette skal ses i lyset af, at det indtil den 3. april i år var usikkert, hvad de præcise rammer for valget skulle være. Og efter intense forhandlinger i Garoowe endte det rent faktisk med at være 4,5, der er blevet det bærende princip for valget i august. For at forstå årsagerne og konsekvenserne heraf må man kende til beslutningsprocessen op til, at den blev taget.

Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud bekendtgjorde i juli 2015, at det ikke vil være realistisk hverken at forberede eller afholde demokratiske valg i landet i august 2016. Den primære årsag er den ustabile sikkerhedssituation i landet, hvor al-Shabaab fortsat ses som en altoverskyggende trussel mod regeringen i Mogadishu, men også mod Puntland, der næstefter Somaliland anses for at være den mest stabile region i landet.

Formet af ønsketænkning

Officielt kritiserede det internationale samfund med FN i spidsen præsidenten for hans udmelding. Det stod dog klart for de fleste både i og uden for FN-systemet lang tid før juli 2015, at demokratiske valg var formet af ønsketænkning snarere end realisme.

Efter præsidentens udmelding, som ikke pegede på noget alternativ, skulle man ud og finde en ny valgmodel. Denne nye model skulle adskille sig tilstrækkeligt fra den, man brugte i 2012, der var baseret på 4,5, og hvor blot 135 klanældre udpegede parlamentets medlemmer. Man var nødt til at finde en model, der viste, at der er blevet gjort fremskridt i den politiske stabilisering og demokratisering af Somalia.

Akilleshælen er ikke om, men i hvilket omfang, den eksisterende klankvotering skal forme valgene. Puntland har i den forbindelse spillet en afgørende rolle. Ikke kun fordi det er den stærkeste region i Somalia, men også fordi Puntland før april i år var højlydt modstander af at lade klankvotering – 4,5 – diktere sammensætningen af parlamentet i Mogadishu.

Et bureaukratisk kollaps

Årsagen er ikke valgteknisk, men har rod i politik, historie og identitet. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at alt imens Somaliland løsrev sig fra resten af landet tilbage i 1991, da Mogadishu, Somalias politiske og økonomiske knudepunkt, oplevede et bureaukratisk kollaps, har Puntland insisteret på at forblive en del af Somalia.

Regionen er domineret af Darood-klanen, og mange af dens medlemmer, der bor i Puntland, flygtede i start-1990’erne fra Mogadishu, der nu – sammen med Somalias føderale regering – er domineret af Hawiye-klanen. Mange i Puntland ser derfor valget senere i år som en fortsættelse af kampen om Mogadishu, der bl.a. handler om at kontrollere de mange penge, som det internationale samfund kanaliserer igennem den føderale regering.

I stedet for at lade et større eller mindre antal klanældre udpege parlamentet, foreslog Puntland, at valget skulle afholdes pr. distrikt.

En kølig kalkule

Argumentet er, at den geografiske spredning af processen vil betyde en bedre sikring af, at landets befolkning som helhed bliver repræsenteret i processen. Samtidig vil det definitivt sikre, at hele processen ikke bliver gennemført i Mogadishu, hvor den uvægerligt vil blive domineret af den føderale regering.

Der er flere årsager til, at Puntland insisterede på denne model, men hovedårsagen er den kølige kalkule, at regionen beregnet på baggrund af antal distrikter før 1991, har 39 af Somalias 90 distrikter. Sammenholdt med de store grupper af Darod, der bor i de sydlige regioner Jubaland og Gedo vil der derfor være en reel chance for, at et medlem af Darod i sidste ende løber af med sejren.

Samtidig står det også klart, at 4,5-modellen anses for at være til fordel for den nuværende regering, der har den økonomiske slagkraft til at købe klanledernes loyalitet og stemme og dermed manipulere valget, så den genvinder magten. Oveni er det den generelle opfattelse i Puntland, at den føderale regering ikke på retfærdig vis distribuerer de ressourcer, som den råder over.

Politiske ambitioner

På den ene side er der derfor en generel holdning i befolkningen i Puntland om at holde sig på afstand af Mogadishu og skrue ned for forventningerne til Hassan Sheikh Mohamud og det føderale fællesskab.

På den anden side har Puntlands nuværende præsident, Abdiweli Mohamed Ali, der var tidligere føderal premierminister og prøvede at blive Somalias præsident i 2012, stadigvæk politiske ambitioner om at overtage den føderale regering.

Det var blandt andet derfor, at den puntlandske regering ført an af Abdiweli i sidste ende accepterede, at 4,5 skulle være grundlaget for valget. Derudover var der et massivt pres fra regeringen i Mogadishu og det internationale samfund for at acceptere denne model, hvor sidstnævnte ikke så noget alternativ, når nu demokratiske valg var taget af bordet.

Ny valgmodel i 2020

Samtidig havde alle de andre regionale ledere i Somalia accepteret 4,5-modellen, herunder Darood-ledere i det sydlige Somalia, hvilket betød, at Puntland i stigende grad blev set som den region, der stod i vejen for en løsning. Puntlands præsident trak den til det allersidste, og for at acceptere 4,5 fik han lovning på – ligesom det blev lovet 2012 – at 4,5 ikke vil være en del af valgmodellen i 2020.

Samtidig blev han ifølge kilder tæt på processen lovet, at Mogadishu ville støtte mere op om Puntlands udvikling og ikke mindst modtage langt flere af de ressourcer fra føderalt hold, som de mener, man er gået glip af.

Bredere repræsentation

Nu går diskussionen så på, hvordan valget skal implementeres, hvilket i skrivende stund er uvist. En model, der bliver anset for at være realistisk, er, at valgkollegier bliver etableret i regionerne, som får til opgave at vælge parlamentets medlemmer. I disse valgkollegier vil der ikke kun sidde klanældre, men også kvinder og unge mennesker i et land, hvor 70 pct. af befolkningen er under 30.

Det vil betyde bredere repræsentation i udvælgelsen af parlamentet, men også – som Puntland har kæmpet for – at processen bliver trukket ud af Mogadishu. Tilbage står en svækket ledelse i Puntland, som har taget en beslutning, der måske accepteres af den puntlandske befolkning, men som også er dybt upopulær.