Migration på klods: Flygtninge og migranter låner sig frem

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Tusindvis af mennesker flygter i øjeblikket fra konflikt og politisk og økonomisk usikkerhed. Mange, skønt globalt set et mindretal, søger mod Europa, hvor flygtningestrømmen hen over sommeren har lagt et stigende pres både på de enkelte lande og det fælleseuropæiske projekt. Det er vigtigt at forholde sig til de udfordringer, som denne situation giver Europa.

Der er mange gode grunde til at undersøge, hvilke forhold der presser de mange mennesker på flugt: Om årsagen til deres tilstedeværelse i Europa er økonomisk eller politisk motiveret, frivillig eller tvungen grundet i et reelt behov for beskyttelse, eller om ”flygtningekortet” bare er en måde at komme til Europa på og få adgang til sociale ydelser?

Politiseret debat

Det er også vigtigt at forholde sig kritisk til den ofte politiserede, offentlige debat om, hvad denne stigning skyldes: Handler det om adgang til Europa via farlige ruter tilrettelagt af kriminelle menneskesmuglere, eller er der snarere tale om flugt fra krig ad farlige ruter, der umuligt kan forceres uden hjælp af professionelle?

Hvilke politiske tiltag kan dæmme op for problemet? Skal der føres en mere restriktiv migrationspolitik og sættes hårdere ind i kampen mod menneskesmuglere, eller skal vi hellere snakke om, hvorfor menneskesmugling er blevet nødvendigt og derfor en lukrativ forretning?

Over sommeren er skruppelløse menneskesmuglere og menneskehandel gentagne gange blevet peget ud som en væsentlig del af problemet omkring den aktuelle flygtningekrise. Det hævdes, at kriminelle netværk tjener eksorbitante summer på at fragte mennesker i udtjente fartøjer over Middelhavet, at de rejsende er sagesløse personer uden kontrol over situationen, og at skruppelløsheden ofte sætter sikkerheden over styr med druknedøden til følge.

Vigtigt omdrejningspunkt

Penge, (u)frivillighed og (u)sikkerhed har med andre ord været vigtige omdrejningspunkter for debatten. I det omfang gæld er blevet nævnt, har gældens betydning været begrænset til ofre for menneskehandel og det gældsslaveri, som kvinder i især sexindustrien formodes at havne i.

Men gæld til menneskesmuglere eller kriminelle netværk udgør kun en del af forholdet mellem gæld og migration. Andre gældssammenhænge kan have større betydning. Den første handler om udviklingslandenes gæld. Nogle få lande har fået eftergivet deres nationale udlandsgæld, andre har forhandlet lempeligere vilkår for tilbagebetaling, men i begge tilfælde under betingelse af at spare på offentlige sociale ydelser.

Hjemsendte penge er vigtige

Ingen steder i verden har fattige familier fået eftergivet deres personlige gæld. Tværtimod oplever fattige mennesker, at gælden ofte går i arv, og de flytter sig fra den ene til den næste generation med renters rente. Staters internationale gæld og manglende fattigdomsorienterede socialpolitik skaber arbejdsløshed, ulighed og få muligheder for at ændre sin egen eller sin families livssituation, og kan være en af flere grunde til at mennesker ”vælger” at migrere.

Samtidig har forgældede lande også en stærk økonomisk interesse i migration, da migranters hjemsendte penge – de såkaldte remitter – i stort omfang dækker sociale udgifter, som staterne ikke selv kan eller vil betale.

Priserne er skudt i vejret

Den anden handler om mulighederne for at migrere legalt, og i stigende grad også muligheden for at kunne søge asyl. Stadigt mere restriktive migrationspolitikker og udvidet grænsekontrol har udvidet markedet for migrationsservices og fået priserne til at skyde i vejret. Hvor en flybillet fra Mellemøsten til Europa formodentlig ville kunne købes for 3.000 kroner, koster en rejse over land, vand, hegn og uden om grænsekontrolposter nemt 10-20 gange så meget, hvis rejsen skal organiseres via menneskesmuglere.

Finansieringen af sådanne rejser eller flugtruter er ofte kommet i stand ved gældsættelse til flere forskellige parter: familie, venner, rekrutteringsfirmaer, lånehajer, menneskesmuglere osv. Da gæld ikke kun er finansiel, men også social, kan det af og til være mere attraktivt at låne af andre end familien (for eksempel for ikke at skylde nogen noget resten af livet, for ikke at føle sig forpligtiget til at sende hver en ekstra tjent krone tilbage til familien lang tid efter den oprindelige gæld er tilbagebetalt, eller fordi familien er for fattig til at kunne udlåne penge).

Betydningen af gæld, enten den, der presser fattige mennesker til at migrere, eller stiftes af mennesker på flugt for at kunne betale prisen, kan altså ikke begrænses til et forhold mellem debitor og kreditor.

Gældsslaveri

Forskning i international migration og flygtningebevægelser viser, at sammenhængen mellem gæld og migration ikke er entydig. I nogle tilfælde, eksempelvis når gæld har fået ét menneske til at migrere, må flere og flere familiemedlemmer følge efter for at skaffe penge til at betale af på gælden.

I disse tilfælde er der grund til at antage, at gæld suger mere værdi ud af migranterne, end de nogensinde vil blive i stand til at sende tilbage. I andre tilfælde kan gæld medføre forskellige former for ufrihed og i værste fald gældsslaveri.

I andre tilfælde kan gældsstiftelse være en mulighed. Det bliver ofte fremført i debatten, at de fattigste af de fattige ikke har mulighed for at migrere. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Et lån kan gøre hele forskellen i forhold til at bringe sig selv og sin familie i sikkerhed eller ud af fattigdom.

Den globale ulighed

Muligheden for at sætte sig i gæld kan altså udligne forskellen mellem fattige og mere velstående menneskers adgang til migration. Selv i de tilfælde, hvor lånebetingelserne er skruppelløse, og tilbagebetalingen måske indebærer en form for ufrihed, kan det give mening at sætte sig i (tidsbegrænset) gæld for at kunne forestille sig en bedre fremtid. Hellere bruge tre år på at knokle en gæld af end tilbringe resten af livet i fattigdom eller usikkerhed.

Så ja, migration og gæld hænger sammen. Sammenhængen er bare ikke altid så simpel. Behovet for at stifte gæld og de skruppelløse betingelser, som det sorte lånemarked, der er knyttet til menneskesmugling, har etableret, er nemlig snævert forbundet med global ulighed og restriktiv migrationspolitik.

Den sårbarhed, migranter og flygtninge i gældssituationer udsættes for, hænger derfor mindst lige så meget sammen med deres manglende adgang til rettigheder og beskyttelse som med skruppelløse menneskesmugleres pengegriskhed og sorte arbejdsmarkeders gældsslaveri.