Vi håber, at befolkningen igen vil tage hpv-vaccinen til sig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig kom en 33-årig kvinde ind på vores afdeling Kvindesygdomme og fødsler i Kolding. Kvinden havde været fulgt gennem længere tid hos en gynækolog på grund af celleforandringer, og nu var celleforandringerne så alvorlige, at hun skulle gennemgå en operation og have lavet keglesnit. Kvinden var én af tre, der skulle have foretaget keglesnit på afdelingen den pågældende uge.

Kvindens forløb ligner de fleste af de mere end hundrede operationer af denne type, vi på vores sygehus laver hvert år, med alt hvad dertil hører af bekymringer og uro hos patienterne og deres pårørende. Læg dertil daglige udførelser af biopsier, der skal be- eller afkræfte mistanken om alvorlige celleforandringer i livmoderen.

Nu har vi for første gang i verdenshistorien fået mulighed for at tilbyde en vaccine, der kan forebygge en række tilfælde og operationer, som den unge kvindes i eksemplet ovenfor. Men vi kan desværre konstatere, at der er mange, der fravælger vaccinen. Det, synes vi, er en skam. For det betyder, at de unge kvinder, unge mødre – jeres piger – bliver ramt af celleforandringer og i værste fald kræft, så de risikerer at miste livet, selv om det for en stor dels tilfælde kunne være undgået.

Når vi som sygehus og repræsentanter for Sygehus Lillebælt går ind og blander os i debatten, skyldes det, at vi jævnligt ser disse unge kvinder og mødre med celleforandringer eller tegn på kræft i underlivet på vores afdelinger. Og det er ganske enkelt svært at være vidne til, når vi ved, at en del af dem kunne være undgået. Viden forpligter, og vi vil gerne leve op til vores ansvar ved at være med til at oplyse og ikke mindst forebygge.

En livmoderhalskræft starter typisk med små celleforandringer, som vi uden problemer kan fjerne, hvis vi opdager dem. Hvert år er der 15.000 kvinder, der får konstateret disse celleforandringer, og af dem skal 6.000 opereres med keglesnit for at fjerne celleforandringerne. Operationer, der for en stor dels vedkommende kunne være undgået, hvis kvinderne var blevet vaccineret.

Knap 400 gange om året i Danmark udvikler celleforandringerne ved livmoderhalsen sig til kræft. Ud af de 400 kvinder dør cirka 100 af kræftsygdommen. Over 98 pct. af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er smittet med hpv, og størstedelen af dem ville altså ikke have fået kræft, hvis de var blevet vaccineret i tide. Vi ved, at den nuværende vaccine beskytter mod 70 pct. af de hpv-typer, som forårsager livmoderhalskræft.

Men det er ikke kun livmoderhalskræft, vaccinen beskytter imod. I dag er den også et effektivt værn mod kræft i penis (peniskræft er med 60 tilfælde pr. år sjælden, men cirka halvdelen skyldes hpv), kræft i ydre kønsdele (110 tilfælde pr. år, minimum 50 pct. skyldes hpv), kræft ved endetarmen (140 tilfælde pr. år, 90 pct. skyldes hpv), kræft i mund og svælg (stiger i disse år, aktuelt er der cirka 450 tilfælde om året, hvoraf 70 pct. skyldes hpv) og ikke mindst smitsomme kønsvorter (15-20.000 styk), der også er forårsaget af hpv. Så ikke kun piger, men også drengene kan i høj grad have glæde af vaccinen.

De seneste år har der været et meget stort antal primært forældre, der har fravalgt vaccinen til deres piger. Antallet af vaccinerede piger er faldet fra over 90 pct. af en ungdomsårgang til under 20 pct. Måske på grund af den store debat om eventuelle bivirkninger ved vaccinen.

Lad os med det samme slå fast, at der er piger, der har fået det dårligt efter at være blevet vaccineret. Men det kan ikke bevises, at de har fået det dårligt af vaccinen. Hvis vi tager antallet af piger, der er blevet syge efter at have fået vaccinen, er det totalt set ikke større end det antal af piger, som er blevet syge uden at have fået vaccinen. Der er altså ikke flere syge som konsekvens af vaccination. Det, vi derimod kan se, er, at dem, der er blevet syge efter at have fået vaccinen, i forvejen har haft en højere kontakt til sundhedsvæsnet, inden de overhovedet har fået den.

Hvad de fejler, er forskelligt, og de skal naturligvis behandles – gerne gennem hpv-centrene. For ingen fortjener at gå rundt og være syge.

Hvis vi løfter hovedet og kigger ud over landets grænser, ser vi mange lande, hvor stort set alle piger bliver vaccineret. Det drejer sig bl.a. om Norge, Sverige, Finland og England. Altså lande, vi normalt sammenligner os med. Her er antallet af rapporterede bivirkninger på samme niveau som ved alle andre vacciner.

Derfor håber vi på Sygehus Lillebælt, at befolkningen igen vil tage hpv-vaccinen til sig og lade specielt deres piger vaccinere. Vaccinen er hverken mere eller mindre farlig end mange af de andre lægemidler, vi hver dag anvender på landets sygehuse. Vaccinen vil redde liv og skåne endnu flere fra alvorlige sygdomsforløb. Både vi og andre af sygehusets eksperter svarer gerne på spørgsmål om vaccinen, hvis nogen har behov for at vide mere. Vi ved, at det samme gør vores kolleger i Sundhedsstyrelsen, på de øvrige sygehuse og ikke mindst de praktiserende læger. Og ja, vi har selvfølgelig sørget for selv at følge det officielle vaccinationsprogram og ladet vores piger i den vaccinationsmodne alder få hpv-vaccinen. Vi kunne ikke drømme om at gøre andet – for dem og de kommende generationers skyld.