Sådan skaber vi et nyt og dynamisk EU

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kun få troede, at Den Europæiske Unions tilstand kunne blive værre. De senere år har træg økonomisk vækst, eurozonekriser og et ufuldkomment migrationssystem skubbet EU tættere på afgrunden og efterladt vores union stadigt mere fragmenteret, svag og usikker. Men det kunne rent faktisk blive værre.

Med Storbritanniens beslutning om at forlade det europæiske samarbejde er EU ikke alene blevet afvist af vælgerne; EU har også mistet et vitalt og dynamisk medlem. At fortsætte, som vi plejer, er ikke en holdbar løsning. For at kunne skabe et stærkt og stabilt EU, som kan bidrage til at løse vores fælles udfordringer, har EU brug for en seriøs saltvandsindsprøjtning.

Størst fordel af det indre marked

Det er hverken klogt eller patriotisk at være EU-skeptiker. EU har givet Danmark og resten af Europa enorme fordele. I perioden 1992 til 2012 gav det indre marked hver dansker en øget indkomst på 500 euro om året, hvilket gør den danske økonomi til den økonomi i Europa, som har draget størst fordel af det indre marked.

Vores interne forskelligheder i Europa virker måske uoverskuelige til tider. Men for mennesker uden for Europa synes vores forskelle beskedne og vores fælles interesser betydelige. Vi er alle præget af stærke, demokratiske principper, og vi står ofte over for de samme politiske udfordringer – tag bare flygtningekrisen, grænseoverskridende kriminalitet eller behovet for handelsaftaler med resten af verden som eksempler.

At forestille sig Danmark eller Tyskland løse disse problemer på egen hånd er fuldstændig urealistisk.

En tosporet strategi

Vi har derfor brug for EU, men i en ny og opdateret version. For at få EU tilbage på skinnerne må EU’s medlemslande igangsætte en tosporet strategi. På det europæiske niveau skal EU reformeres kraftigt og effektivt; på det nationale niveau må politikerne forholde sig mere nuanceret og positivt til det europæiske samarbejde. I vores optik bør disse to strategier igangsættes samtidigt, startende øjeblikkeligt.

Først og fremmest må EU prioritere og adressere de problemer, som ligger folks hjerter og sind nærmest. Det Europæiske Råd må nå til enighed om de overordnede rammer for en beskyttelse af EU’s ydre grænser samt en byrdefordeling af flygtninge i EU og dernæst give EU’s institutioner til opgave at løse migrationskrisen.

Et nyt og effektivt migrationssystem skal både løse de problemer, som forårsages af hurtig og mere eller mindre ukontrolleret indstrømning af immigranter – men systemet må også indregne, at Europa får brug for kvalificerede immigranter for at sikre fremtidig økonomisk vækst og finansiering af de europæiske velfærdssystemer.

Ikke en ”social union”

For det andet bør EU’s medlemslande adoptere den aftale, som Storbritannien fik forhandlet på plads på det Europæiske Råd i februar 2016. Aftalen sikrede et tiltrængt opgør med EU’s regler vedrørende adgangen til sociale ydelser for EU-borgere og pålagde samtidig medlemslandene at færdiggøre det digitale indre marked og det indre marked for services, energi og kapital.

Dette vil ikke blot gøre en ende på opfattelsen af EU som en “social union”, men vil også revitalisere europæisk økonomi.

Slutteligt bør ansvarlige politikere på tværs af Europa forsvare og promovere EU i stadig højere grad. Hvis politikerne ikke investerer politisk kapital i at tale EU’s sag, opstår der et vakuum, som bliver fyldt med misinformation og anti-EU-retorik. I al for lang tid har EU været fanget i en diskussion mellem føderalister og EU-skeptikere.

En mere pragmatisk vej

For at kunne skabe en levedygtig og effektiv union må vi følge en mere pragmatisk vej. Hvor nationale løsninger er udgangspunktet, og hvor vi søger overstatsligt samarbejde, når fordelen er åbenlyse. Finder vi ikke den rigtige balance i EU-politikken, og glemmer vi at forsvare det europæiske samarbejde, risikerer vi, at det gode samarbejde mellem de europæiske lande gradvist smuldrer.

På tværs af Europa vokser antiglobaliserings-bevægelser og EU-skepticisme sig stærkere for hver dag. Nogen har den opfattelse, at re-nationalisering og protektionisme er vejen frem i en verden, som bliver stadig mere globaliseret.

Vi mener, at den antagelse er forkert. Takket være økonomisk åbenhed, en stærk demokratisk tradition og det europæiske samarbejde er vore samfund mere frie og mere velstående, end de nogensinde har været.

At ignorere dette faktum er ikke blot tåbeligt, men også ekstremt uheldigt for de kommende generationer. Det burde derfor være i alles interesse at samles bag et reformeret EU og behandle den nye forbedrede union som en ven – ikke som en fjende.

Anders Fogh Rasmussen, stifter af Rasmussen Global fhv. Nato-generalsekretær og statsminister | Hans-Gert Pöttering, formand for Konrad-Adenauer Stiftung fhv. formand for Europa-Parlamentet