*

Debatindlæg

Farvel til klik-finten

Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund. Foto: Flemming Leitorp.

Jeg ved godt, at han udelukkende skrev det for at fremkalde en reaktion. Lidt ligesom når min fireårige niece råber tissemand i det offentlige rum for at se os voksne få travlt med at ignorere det på en meget febrilsk måde.

Jeg ved også godt, at JP valgte at publicere det for at få sådan nogle som mig til at klikke, og vores blodtryk til at stige i takt med besøgstallene på jp.dk.
 

Fordi indlægget både er dumt og alene produceret for at provokere og trække kliks til jp.dk , burde jeg sådan set bare ignorere hans platte udgydelser på den helt u-febrilske måde.

Når det alligevel ikke lader sig gøre, er det fordi bloggeren Mikael Jalving skader os alle sammen og vores fælles, offentlige debat med sit nedrige debatindlæg (som jeg vel at mærke frabeder mig et dybt link til), ’Farvel til finken’ fra JP 19.1.16.

Her kalder han afgåede statsminister Helle Thorning-Schmidt for både ’finken’, Dukkelise, Dukkebarnet og Hellepigen, ligesom han fortæller, at hun ’fjantede’ rundt på Christiansborg og nu skal ’shoppe rundt’ i London de kommende år. Og så besværer han sig over, om en kvinde i et topjob mon har tid til at se sine børn.

Sexismen fortjener at stå alene og tale helt for sig selv – ligesom Jalving i øvrigt.

Hvad der er langt værre er, at nogen lægger spalteplads til ham. For det skader den offentlige debat og mediernes anseelse, at JP falder for fristelsen til at smække den sproglige skraldespand op på vid gab.

Debat må gerne have kant. Det skal den faktisk for at være god. Men det undrer mig, at et stort medie som Jyllands-Posten vil lægge platform til useriøse og nedladende holdningstilkendegivelser i blogform.

Havde formålet været at starte en debat om Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister eller om karriere-politikere, der aldrig har lavet andet end at sidde på skolebænken, var indlægget selvfølgelig blevet redigeret. Ud var røget chauvinistiske øgenavne og latterliggørende verber, og der var skrællet ind til substansen.

I dette tilfælde ville en redigering afsløre, at der ikke var nogen.

Næste gang et eller andet medie forsøger at booste deres Facebook-algoritme og trafik ved at trolle med skøre blogopslag, så lader vi alle sammen være med at tage maddingen,’ skrev en af mine Facebook-venner om den alt for store opmærksomhed, Jalvings vanvittige indlæg fik, og han fortsatte:

Vi deler ikke linket, vi kommenterer ikke, vi lader i det hele taget være med at interagere med det. For selvfølgelig lægger medierne det primært ud på Facebook, fordi det kører godt - og det kører godt, fordi så mange lader sig provokere. Det er kalkulerede shitstormsgeneratorer, og det virker.’

Og jeg er så hoppet direkte på krogen. Undskyld.

Måske er jeg eller andre ligefrem enige med Jalving i nogle af hans betragtninger om Helle Thorning-Schmidt eller politikere som sådan. Men vi finder aldrig ud af det, for budskabet er forsvundet i nedladenhed og sexisme.  

Og således blev endnu en debat ædt af det frådende klik-uhyre.
 

JP svarer:

Jyllands-Posten stiller en platform til rådighed for bloggere, som skriver i egen ret, derfor forhåndsgodkendes bloggernes indlæg ikke af Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ikke lagt indlægget ud på Facebook. Mikael Jalving publicerede sit indlæg i JP’s blogunivers den 18. januar kl. 12.07, ikke den 19. januar.

 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Mon Anders Samuelsen vil være ’stålsat’ i Bruxelles?

Anders Vistisen
Når Anders Samuelsen engang skriver sine erindringer, så giver han måske en ærlig forklaring på, at han som leder af Liberal Alliance som sin pris for at gå med i regeringen forlangte at blive udenrigsminister. For som Simon Emil Ammitzbøl så rammende sagde det i 2011, så har Liberal Alliancen ingen udenrigspolitik.

Blog: Vi skal investere meget mere i København

Jens-Kristian Lütken
Der skal bygges en havnetunnel i København. Så kan jyderne til gengæld få alle de statslige arbejdspladser de orker

Blog: Italien – it’s complicated

Christel Schaldemose
Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik.
International debat

Debat: Rusland sætter gang i falske nyheder om ledende politikere

Charlotte Flindt Pedersen
For at modstå presset fra udefrakommende propaganda vedtog Europa-Parlamentet i november en resolution, der skal styrke EU’s strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjelandes propaganda mod unionen.
Kommentarer
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her