Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Nulvækst koster kommunal kernevelfærd

Frank Jensen (S), overborgmester, Københavns Kommune | Jacob Bundsgaard (S), borgmester, Aarhus Kommune | Anker Boye (S), borgmester, Odense Kommune | Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg Kommune

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skal børnene på solsikkestuen have lidt mindre tid sammen med de voksne?

Skal der være lidt flere elever i 5.a?

Og skal hjemmeplejen komme lidt sjældnere på besøg hos fru Mortensen?

Det er de helt konkrete spørgsmål, der gemmer sig bag Venstres nulvækst.

Som borgmestre i Danmarks fire største byer er vi bekymrede for konsekvenserne af nulvækst. Især for konsekvenserne for den kommunale kernevelfærd.

Vores partis plan er klar: Vi vil hvert år frem til 2020 bruge lidt mere på vores fælles velfærd – i gennemsnit 3 mia. kr. Altså vokser forskellen mellem et socialdemokratisk velfærdssamfund og Venstres nulvækstsamfund gradvist år for år.

Socialdemokraterne vil bruge i alt 39 mia. kr. mere i årene 2016-2020 på at bevare og udvikle vores fælles velfærd.

Venstre vil i stedet indføre nulvækst, så langt øjet rækker.

I første omgang mindst til 2020.

Det er ikke prøvet før i Danmark.

Venstre forsøger at tale konsekvenserne ned.

Men prøv engang at se, hvad Venstre selv skrev, før deres officielle politik blev nulvækst.

Da Lars Løkke Rasmussen i april 2011 fremlagde ”Reformpakken 2020”, stod der om nulvækst, at »det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet f.eks. skal kunne anvende de nyeste – og ofte dyre – behandlingsformer og medicin«. Lige præcis.

Nulvækst betyder nedskæringer.

AE-rådet har beregnet, at nulvækst fra 2015 vil betyde, at der i 2020 vil være 32.000 færre ansatte end med Socialdemokraternes plan.

15.000 færre job

Fordeler man den besparelse jævnt udover hele den offentlige sektor, svarer det til 15.500 kommunalt ansatte – i vores fire kommuner i alt ca. 3.500 færre pædagoger, skolelærere, hjemmesygeplejersker og andre gode medarbejdere.

Men det er som sagt kun, hvis hele den offentlige sektor – også hospitalerne, politiet og forsvaret – skal udsættes for nulvækst.

Det skal de imidlertid ikke.

Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen fortalte i et interview i Ræson, at Venstre vil bruge flere penge på sundhed og ikke vil indføre nulvækst i politiet eller forsvaret.

Ingen velfærdsfest i kommunerne

Vi er fuldstændig enige i, at nulvækst i sundhedssektoren, forsvaret og politiet er en dårlig idé. Men hvis regnestykket stadig skal gå i nul, er der efterhånden kun ét sted at hente besparelserne. Og det er på den grundlæggende kommunale kernevelfærd. Så taler vi om langt flere medarbejdere end 3.500 i vores fire kommuner.

De her år er ikke nogen velfærdsfest i kommunerne.

Vi har i de sidste fire år ydet vores og styret stramt for at sikre en økonomi i balance.

Nu vil Venstre gå skridtet videre. Det vil betyde, at kommunerne ikke bare fortsætter med den nuværende økonomi, men igen bliver – som VK-regeringen selv skrev i 2011 – »nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje«.

Vi ønsker ikke nye store besparelser på velfærden i vores kommuner.

Vi vil tilbyde gode vuggestuer, børnehaver og folkeskoler, så vi giver alle børn en reel mulighed for at få et godt liv.

Og vi vil tilbyde tryghed og omsorg i alderdommen til vores ældre, der har arbejdet og betalt skat hele livet.

Derfor siger vi nej til nulvækst.