Altid København
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Smilene var store, da transportminister Henrik Dam Kristensen og borgmester Jacob Bundsgaard i går officielt iværksatte byggeriet af letbanen - sporvognen, om man vil - i Aarhus.
Forhåbentlig har de to partifæller også fået lejlighed til at drøfte perspektiverne for de statslige investeringer i Aarhus, der på det trafikale område ikke just er imponerende.
Faktisk er det mest synlige bevis i Aarhus for statslige trafikinvesteringer den endeløse række af ubrugelige IC4-tog, der er langtidsparkeret på baneterrænet i Aarhus som tavse symboler på en af årtiers største trafikskandaler.
Det er tankevækkende, at mens statskassen støtter letbanen i Aarhus med 600 mio. kr., er støtten til den københavnske letbane det tredobbelte.
Det er en støtte, der vel at mærke kommer samtidig med milliardinvesteringerne i den københavnske metro, den tocifrede milliardinvestering i den nye jernbanestrækning mellem København og Ringsted langs Køge Bugt samt den omfattende udvidelse af motorvejsnettet i Storkøbenhavn.
Infrastrukturinvesteringerne i Storkøbenhavn skal ikke gøres til genstand for debat her, men det skal derimod den kroniske forskelsbehandling, som skiftende regeringer og Folketinget konsekvent foretager på det trafikale område.
København har i S-togene haft en elektrificeret nærbane siden midten af 1930'erne. Den aarhusianske nærbane mellem Odder og Hornslet elektrificeres kun, hvis de lokale kommuner og Region Midtjylland betaler. Havde statskassen bevilget de samme 1,7 mia. kr. til letbanen i Aarhus, der nu vil tilflyde den københavnske letbane, ville det have haft afgørende betydning for udbygningen af letbanen her i byen.
Vi hører aldrig borgmester Bundsgaard påpege det urimelige i forskelsbehandlingen. Det kan ikke afvises, at han kan have fremført kritik på de indre linjer, men i så fald har kommunens talrige kommunikationsmedarbejdere ikke evnet at videreformidle denne indsats.
Hvor er de her valgte folketingsmedlemmer i debatten?
Inaktive, usynlige og tavse. Påfaldende tavse.
Uden at blinke stemmer de for milliardinvesteringerne i den københavnske infrastruktur i stedet for at tage debatten om, hvorfor forskelsbehandlingen skal fortsætte. Er letbanen i København vigtigere end den aarhusianske? Er indbyggerne i Aarhus mindre værd end københavnerne?
Først som sidst ligger fejlen hos de aarhusianske vælgerforeninger, der opstiller kandidater til Folketinget uden at afkræve dem løfter om primært at ville arbejde til gavn for byen og regionen i stedet for at arbejde for København.
Med nærmest bevidstløs automatik opstilles kandidater, der er født, opvokset og bor i Storkøbenhavn, og hvis eneste interesse i Aarhus er de stemmer, som byen kan levere. Disse kandidater meddeler åbenlyst, at de ikke agter at varetage aarhusianske mærkesager i Folketinget. Alligevel opstilles og vælges disse københavnerpolitikere. Hvorfor?
Ikke underligt, at Aarhus er den evige taber i kampen om retfærdige trafikpolitiske bidrag fra statskassen.