Tre sydstatsbyer med blodig fortid

En orange og grøn trækvogn skramler af sted over den ujævne vej, Orange Street. En meter længere fremme er endnu en vogn sat fast til den, som min rejsemakker og jeg sidder i. Og længere fremme endnu én og en mere.

Vi er på byrundvisning med selskabet Old Town Trolley Tours, og derfor er den mand, der sidder i den allerforreste vogn, både chauffør og guide.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

»Er I klar til at se St. Augustine?,« spørger han gennem den skrattende højttaler.

Passagererne nikker, men da er chaufføren allerede ved at fortælle om turens første seværdighed, Det Ældste Apotek i USA, som har skabt et lille museum med antikke kasseapparater og kolber.

»Jeg tror ikke, at I skal købe jeres medicin her,« siger han grinende med en tyk sydstatsaccent.

Vi er nået til sidste etape i vores søgen efter USA’s dna. St. Augustine er første stop på den rute, der skal føre os til tre, i amerikanske øjne, ældgamle byer. Alle befinder sig i sydstaterne, er grundlagt af europæiske immigranter og har en historie, der ligger langt fra sydstatscharmen.

I St. Augustine er det derfor ikke kun apoteket, der er af ældre dato, for byen selv er den ældste europæisk etablerede by i USA. Den er grundlagt i 1565 af den spanske admiral Pedro Menéndez de Avilés på St. Augustins dag og blev vundet i et blodigt slag mod en gruppe franskmænd, som havde forskanset sig ved Fort Caroline tæt ved byen Jacksonville. Som en afrunding på slaget beordrede Pedro Menéndez de Avilés efterfølgende 200 franske fanger slået ihjel.

I tiden efter har byen skiftet mellem politisk at være på spansk og engelsk side, inden den i 1819 blev erklæret amerikansk. I dag er blodsporene i byens gader og stræder for længst vasket væk, men de spanske rødder hænger stadig ved.

Spanske specialiteter

Det oplever vi ved selvsyn på vognturen gennem St. Augustine, hvor det stadig rystende køretøj blandt andet bringer os hen til nogle af de vigtigste seværdigheder i området ved ”Historic District” (Det historiske område, red.). Her er det især spanskklingende navne, der dominerer. Castillo de San Marcos, det ældste fort i USA næst efter Castillo San Felipe del Morro i Puerto Rico, pryder byens havnefront sammen med store, grønne græsarealer og et par spredt placerede palmer. Fortet er nu en ruin, men de gråbrune murbrokker viser stadig fundamentet for den bygning, der blev påbegyndt i 1672.

Vi hopper af vognen og vinker farvel til chaufføren, for lige på den anden side af San Marco Avenue starter St. George Street, byens historiske hovedgade. Det er et smalt strøg med huse i sarte blålige og gullige farver, høje, grønne træer og sorte, gammeldags gadelamper af den slags, hvor pæren er spærret inde i et firkantet glashus.

På St. George Street ligger for eksempel ”The Oldest Wood School House in the USA” (Det ældste træskolehus i USA, red.), hvor en elektronisk lærerinde stadig knirkende kigger ud ad vinduet fra tid til anden med sit dukkeansigt.

Foran flere af butikkerne videre langs St. George Street lokker skilte med mundgodt som brød og kage, ofte akkompagneret af et vajende, rød- og gulstribet spansk flag. I en baggård, beklædt med træbjælker og grønne blade, kan man smage prisvindende spanske vine, mens et turkis, højthængende skilt længere nede af gaden tilbyder ”Authentic Food & Wine from Spain” (Autentisk mad og vin fra Spanien, red.).

Da vi atter forlader St. Augustine, er det altså med en bevidsthed om, at USA's dna er præget af et ordentligt skvæt spansk kultur og tilmed en god del blodig historie, selv om den i dag gemmer sig bag et charmerende ydre. Ganske ligesom den skal vise sig at gøre i den næste kønne sydstatsby med en dunkel fortid, som vi sætter kurs mod.

En skønhed med dyster baggrund

Mindre end tre timers kørsel fra St. Augustine finder vi Savannah, der er den ældste by i staten Georgia, og som blev grundlagt i 1733 af den britiske general James Oglethorpe. Han grundlagde ikke bare byen, men også dens stolthed, ”Historic District”, som er resultatet af den første amerikanske byplanlægning nogensinde.

Her er der lange, lige gader med 22 kvadratiske, grønne parker placeret med præcis afstand til hinanden. En slentretur i området afslører blandt andet mægtige røde, brune og hvide huse i klassicistisk stil med store søjler som bærende fundament.

På East State Street ligger de store boliger på rad og række, og her er det ikke kun husene, der imponerer. Også verandaerne er pænt pyntede med lilla blomster og grønne planter, der snor sig over dørkarmen eller i store urtepotter. De farvestrålende elementer giver en fin kontrast til den pompøse 1800-tals arkitektur, som ellers fortrinsvist pryder Savannah.

Trods sin kvadratiske og pæne facade gemmer Savannah på en mindre køn historie. Byen spillede en central rolle for slavehandlen, og Savannahs omegn var hjemsted for flere ris- og bomuldsplantager, som brugte slaver i hobetal. Det er dog ikke en fortælling, der gøres stads af i dag. Som besøgende støder man ikke mærkbart ind i attraktioner, der skilter med byens tidligere slaveri, og plantagerne er svære at finde. Flere af dem blev brændt ned under den amerikanske borgerkrig, en krig mellem nord- og sydstaterne i USA. Den varede fra 1861 til 1865 og udsprang af stridigheder om, hvorvidt slaveri skulle være tilladt eller ej. Krigen endte med et endeligt forbud i 1865.

I stedet byder Savannah på mere hyggelige attraktioner såsom City Market, et mindre område nær ved floden Savannah, der løber langs den nordlige del af byen, hvor der er masser af barer, spisesteder og små butikker.

Med historien in mente kan St. Augustine og Savannah dog ikke være de eneste byer i sydstaterne med en blakket fortid præget af blodige opgør og slaveri. I vores fortsatte jagt på USA's sande dna rammer vi derfor atter motorvejen og kører videre op langs østkysten til South Carolina.

Historien er gemt, men ikke glemt

Charleston er South Carolinas ældste by og blev grundlagt af britiske kolonister i 1670. Den er ældre end Savannah og yngre end St. Augustine, men byen har en historie, der i gru matcher begge. I første halvdel af 1800-tallet var Charleston én af de primære havnebyer, hvor afrikanere blev fragtet til som slaver. Desuden var det også her, at startskuddet til den amerikanske borgerkrig lød på Fort Sumter i 1861.

Lig de to andre byer er nutidens Charleston alligevel meget mere end en grum historie. Men her stopper ligheden også, for Charleston har hverken St. Augustines spanske rødder eller Savannahs snorlige gader. I stedet har den sine helt egne charmerende spots, som for eksempel Rainbow Row (Regnbuerækken, red.) på East Bay Street, tæt ved vandet. Navnet dækker over en række huse i sarte blå, gule, grønne og lyserøde farver, alle med sorte, opslåede skodder for vinduerne. De historiske boliger repræsenterer den længste række af georgianske rækkehuse i USA og er opkaldt efter de pastelfarver, som blev brugt ved restaureringen i 1930’erne og 1940’erne.

I samme område tager både East Bay Street og East Battery Street pusten fra os med sine kæmpestore villaer i lyserøde og beige nuancer. Høje, hvide søjler bærer to eller tre etager, mens der bag husenes skærmende gitre gemmer sig blomstrende haver. Den luksuriøse udsigt kombineres med en stilhed og havduft, som får Charlestons slave- og krigsfortid til at syne langt borte.

Helt glemt er den dog ikke. Bygningen, der i dag huser The Old Slave Mart Museum (Museet for det gamle slavetorv, red.) på Chalmers Street, ikke langt fra de pompøse boliger ved vandet, husede i sidste halvdel af 1800-tallet byens slaveauktioner.

Trods Charlestons charmerende ydre er fortiden stadig en del af byens identitet, og dens rødder kan ikke løsrive sig helt fra den grusomme historie. Det bør den heller ikke, for netop Charlestons fortid gør den til andet og mere end en køn kystby og overbeviser os atter om, at USA har masser af historie og identitet, hvis bare man graver lidt ned i den amerikanske jord.

For selv om USA både historisk og kulturelt har stærke rødder i Europa, har landet dog sin egen særegne dna, konstaterer vi, som vores roadtrip er ved at være ved vejs ende. For på trods af, at USA’s rødder mestendels breder sig ud over landegrænserne, har USA gjort sit for at gøre alle forgreningerne til sine egne rødder, og blandingen af forskellige kulturer og folkeslag er netop med til at definere landets unikke mangfoldige identitet.

På vores rundrejse gennem Boston og Cherokee, Nashville og Memphis og nu St. Augustine, Savannah og Charleston har vi fået et indblik i en historie, der er præget af indianerstammer, frihedskamp, blues- og countrymusik, borgerkrig, slaveri, og meget mere, som Europa i hvert fald ikke kan tage æren for, så selv om landets historie er kortere, og en del af kulturen er lånt, er det dog langtfra et historieløst og kulturforladt land at gå på opdagelse i.

Tre råd til rejsen

Prøv Floridas signaturkage:

Glem ikke at smage den berømte key lime pie, når du besøger St. Augustine. Kagen har en sprød, sød tærtebund og et friskt, syrligt, gyldent limefyld. Velbekomme!

Besøg smukke Magnolia Avenue:

I St. Augustine ligger Magnolia Avenue, som magasinet National Geographic har kaldt én af Amerikas smukkeste gader. Trods navnet er magnolierne ikke længere at finde – til gengæld pryder planten spanish moss egetræerne langs vejen med et luftigt, grønt tag.

Køb en kande te:

På Charleston Tea Plantation kan man se grønne temarker, få en forklaring på, hvordan te bliver fremstillet og selv prøvesmage plantagens egne sorter i den tilhørende butik.

Det hele er gratis, men vil du en tur rundt på plantagen, koster det 10 dollar (ca. 59 kr.)