Fortsæt til indhold
Rejser

Tør du tage med til englenes landingsplads?

Nationalparken Zion i Utah lever op til sit bibelske navn og byder på intet mindre end himmelsk skønhed og adrenalinpumpende trekking til englenes landingsplads.

Iben Teisen, tekst og fotos

I det sydvestlige USA ligger en af Nordamerikas allersmukkeste naturperler, Zion Nationalpark. Røde, næsten uvirkelige klippeformationer, turkisblå vandhuller og træer så grønne, at det ikke er svært at forstå, hvorfor de første mennesker her beskrev stedet som paradis på jorden.

I Zion Nationalpark kan du opleve alt fra klatring på stejle bjergskranter til rideture gennem bjergene og vandreture mellem høje, røde klippeformationer.

Siden præsident William Howard Taft i 1909 udråbte området til et nationalmonument under navnet Mukutuweap, har den unikke natur nydt særlig beskyttelse.

I 1919 gav den amerikanske kongres stedet status af nationalpark og ændrede samtidig navnet til Zion National Park.

Angstprovokerende vandretur

Særligt vandreturen til Angels Landing, der direkte oversat betyder englenes landingsplads, bliver rost af turister som et højdepunkt i nationalparken.

Selv med jernkæder til hjælp kan vandreturen få selv de modigste til at ryste lidt i benene.
Små sideveje til hovedfloden fører til små vandhuller, hvor man kan køle af i det friske vand.

Vandreturen til Angels Landing er kun knap fire kilometer lang, men kan nemt tage op til fire timer. Turen begynder i Zions kløft. En stejl asfalteret sti fører op til en række trapper, der er hugget ind i bjerget. Efter de første tre kilometers møjsommelige vandring ankommer man til Scout Lookout, et spektakulært udsigtpunkt. For nogle er det først her, den sande vandretur begynder, mens dette punkt for andre er enden. Herfra mærker man for alvor adrenalinen pumpe ved udsigten til de stejle klippeskrænter. Et stort advarselsskilt er placeret langs ruten: »Siden 2004 er seks mennesker faldet ned fra klipperne på denne rute,« lyder det faretruende på skiltet.

Ruten løber op over en smal klipperyg 500 meter over Zions fjeldkløft. Et fald her er fatalt. Tilbage i 1962 besluttede parkrangere at placere jernkæder ind i bjerget, så der er noget at holde fast i, når man bevæger sig op på klipperyggen. I dag er det stadigvæk de samme kæder, som skal holde turister inde på stien. Turen er ikke for børn eller folk med stærk højdeskræk.

Englenes farlige landingsplads

De store ujævne trin, der er hugget direkte ind i klippen, fører stien højere og højere op over klipperyggen. Til hver side er der et direkte fald. Det er denne del af ruten, som tager tid – og kræver dybe indåndinger for at berolige nerverne. Stien fører op til toppen og nærmere bestemt Angels Landing. Fra en højde på næsten 2.000 meter har man herfra en uovertruffen udsigt ud over hele Zion Nationalpark. Og her er ingen hegn, der holder turister inde på stien, hvilket bidrager til at gøre oplevelsen endnu mere spændende.

Nogle turister vover sig så tæt på kanten, at det for andre er ubærligt at se på. Men fælles for alle, som når toppen, er, at udsigten blæser én omkuld.

Store klippeformationer får træer til at ligne små buske.

Kombinationen af adrenalinen i blodet og udsigten ud over, hvad der ligner paradis på jord, gør, at mange beskriver dette som en af USA’s mest mindeværdige vandreture og et absolut must på en rundrejse.

Eventyr i verdensklasse

Zion byder også på mange andre gode vandreture end turen til Angels Landing. Man kan blandt andet vandre op igennem en flod mellem høje klipper på en heldagstur med tilnavnet ”The Narrows” – de smalle – referende til den smalle klippekløft, man vandrer igennem. Denne vandretur er af magasinet National Geographic blevet kåret som nummer fem på listen over USA’s bedste eventyr. Og det er bestemt ikke uden grund.

Der er ingen skilte på turen, men man kan spørge andre vandrende til råds og tage chancen op ad et sidevandløb, hvis man har trang til eventyr.

Man kan vandre 26 kilometer op igennem den snoede flod med røde sandstensklipper, som tordner op omkring på hver side, nogle gange op til 600 meter op med grønne planter og rislende vandfald.

Nogle steder er åbningen imellem klipperne kun seks meter bred, deraf navnet ”The Narrows”. Ud over vandreture er Zion Nationalpark også et yndet omdrejningspunkt for klatring, og det er nemt at leje udstyr og hyre en instruktør i parken. Desuden kan man leje heste og udforske parken fra hesteryg.

Uanset hvordan man vælger at bevæge sig rundt, står det efter en tur i Zion Nationalpark klart for de fleste besøgende, hvorfor stedet har fået sit himmelske navn. Her er naturen guddommelig smuk.

Fire råd til rejsen

  • En god måde at opleve Zion er enten som del af en organiseret tur eller ved at leje egen autocamper og slå lejr på en af parkens tre campingpladser. Der er også et hotel inde i nationalparken, som tilbyder overnatning. Hvis campingpladserne er fuldt bookede, er der også gode campingmuligheder uden for parken. Der er masser at se i området omkring Zion Nationalpark, men det kræver en lejebil at komme fra sted til sted.
  • Blot 80 kilometer uden for Zion Nationalpark ligger Bruce Canyon Nationalpark, som byder på fascinerende naturlavede amfiteatre og geologiske strukturer kaldet jordpyramider.
  • Et par timers kørsel syd for Zion findes verdens største kløft, den berømte Grand Canyon.
  • Over 207 forskellige slags fugle flyver hvert år igennem nationalparken, så ornitologer har gode muligheder for at spotte spændende arter.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.