På den svenske kongevej med vandrestøvler på

Helt oppe i det nordsvenske Lapland ligger Kungsleden – en ca. 450 kilometer lang vandresti, som går gennem Sveriges højeste bjerge. Hvert år opfordrer Fjällräven til at snøre vandrestøvlerne, når de inviterer flere end 2.000 deltagere med på 110 ikoniske og udfordrende kilometer af ruten. JP Explorer var med hele vejen.

Artiklens øverste billede
Her vandrer to deltagere af Fjällräven Classic afsted på Kungsleden i Nordsverige.

Ruten mellem Nikkaluokta og Abisko har længe været ét af de mest populære vandremål i de svenske bjerge. Den tager dig gennem grønne dale, til ikoniske udsigtspunkter, langs brusende gletsjervandfald, forbi rolige bjergsøer, vilde rensdyr og ikke mindst foden af Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise.

Det er ikke en konkurrence. Der er ikke nogen pris for at komme først over målstregen. Alt, hvad man som deltager skal koncentrere sig om, er at gå. Og suge oplevelserne til sig. Så det gør vi. I fem hele dage.

Dag 1

I starten af det 19. århundrede bosatte Nikkaluoktas første indbyggere sig på stedet. Efter en hård vinter havde de mistet store dele af rensdyrsflokken og søgte derfor nye leveveje. Nikkaluoktas vandløb var fulde af fisk og skovene i området af dyr, så det blev deres nye hjem.

I dag, lidt over hundrede år senere, er den nordsvenske landsby først og fremmest fyldt med mennesker, vandrestave og store rygsække. Om under 10 minutter går starten på 2014-udgaven af Fjällräven Classic, som vil tage de godt 2.300 deltagere ud på 110 kilometers vandring med fuld oppakning gennem den svenske del af Lapland.'

Klokken er 08.51. Jeg strammer mine støvler tilpas meget, så de hverken er for løse eller stramme, gennemgår min Kajka (Fjällrävens 75-liters og 3,3 kg tunge rygsæk) en sidste gang og vejer den på vægten ved bjerghytten. 21,3 kg. Telt, sovepose, liggeunderlag, gasbrænder, mad til de to første dage og vandflaske skal jeg selvfølgelig have med. Men burde jeg have skåret et kg fra på tøjsiden?

Undervejs på ruten overnatter vi i telt.

Jeg vælger ikke at tænke mere over det, stiller mig i kø for at få Nikkaluokta-stemplet i mit vandrepas og går efterfølgende tilbage til den lille gruppe af deltagere, jeg skal tilbringe de næste fem døgn med. Vi bevæger os sammen mod startlinjen, tæller ned i kor ned fra 10 og sætter så den ene støvle foran den anden.

»Jeg kender et godt sted at slå lejr,« siger Mads – vores garvede guide, der i denne uge har fået fri fra sine normale jobs som henholdsvis brandmand, bjergredder og outdoor instruktør.

»Vi går ca. syv kilometer mere, så er vi der,« siger han.

Vi når frem, får støvler af og telte op. Klokken er 18. Vi koger vand til aftensmaden, som denne aften består af en kebabgryde, naturligvis i tør og vakuumpakket tilstand. Jeg tjekker mine fødder for vabler – kun en enkelt. Så masserer jeg dem grundigt, hopper i soveposen og lukker øjenlågene, imens Laplands lyse nattehimmel oplyser Kungsleden.

Dag 2

Kl. 06.30 ringer vækkeuret. Halvanden time til afgang, som aftalt internt i gruppen. Solen gemmer sig bag et røgslør af skyer, der skjuler de omkringliggende bjergtoppe og gør vejret køligt.

Det handler om at finde en rutine. Jeg starter med en kop kaffe for at få varme i kroppen, pakker teltet ned, finder dagens tøjsammensætning, taper min vabel op, organiserer min rygsæk, tilsætter kogende vand til posen med morgengrød, børster tænder, pakker min rygsæk færdig og venter til allersidst med at snøre støvlerne.

Mads sætter os ind i dagens program. Vi skal gå omtrent 20 kilometer og slå lejr ved checkpoint Sälka. Ligesom dagen før går vi ca. en time og holder 10 minutters pause.

Den brusende flod indbyder til en dukkert, og ved dagens checkpoint kan man endda komme i sauna efter en tur i det iskolde vand.

Efter et par hundrede meter forsvinder den værste ømhed i fødderne, og de 21,3 kg på ryggen føles igen som en del af kroppen. På hver side af dalen tårner nogle af Sveriges højeste bjerge med Kebnekaises 2.102 meter længst oppe mod himlen. Modsat dagen før går vi i perioder næsten mutters alene. Underlaget veksler mellem små og store sten og enkelte passager med ”vandremotorvej” – udlagte træbrædder, som sikrer nem gang, når terrænet er værst.

»Rensdyr!« råber en anden vandrer og peger op ad en bjergside. Vi følger alle hans finger med øjnene. Ganske rigtigt løber der et fuldvoksent rensdyr rundt med en unge lige i hælene. De stopper ved en bjergsø og kigger nysgerrigt ned på forsamlingen af mennesker.

Fremme ved bjerghytten ved checkpoint Sälka gentager vi gårsdagens ankomstmanøvre. Så en tur i det iskolde vandløb efterfulgt af afslapning i hyttens varme sauna – lige indtil et par finner viser deres nationalitet ved at fyre sådan op, at vi almindelige mennesker må gå ud og vende tilbage til teltet.

Dag 3

Igen skal vi gå tæt på 27 kilomter, men denne dag er en smule anderledes. For første gang på ruten forlader vi dalen og søger lidt højere op i landskabet, mere præcist 1.174 meter til højeste punkt på Fjällräven Classic-ruten.

Selv om 1.174 meter ikke er imponerende højt i bjergregi, ser toppen alligevel stejl og frygtindgydende ud, som vi står i dalen og gør klar til at bestige den. Vi har netop holdt pause, haft støvlerne af for at lufte fødderne og tanket energidepoterne op med chokoladebarer og nødder. Mads gør det klart, at vi mødes på toppen, og at han går som den bagerste, så alle kommer med. Ellers er det bare hver mand i sit eget tempo.

Vinden tager til, og rygsækkens vægt føles tungere op ad bjergsiden. Benmuskulaturen sættes for alvor på prøve, når de stejleste skridt tages. Min puls stiger, og jeg må hive efter vejret. Men resultatet er anstrengelserne værd. Fra toppen er der nemlig fri udsigt til de mange vandrere, der forlader den rolige, solbeskinnede dal og kæmper sig op ad den stejle side i dramatisk blæsevejr.

Etapens sidste fem kilometer viser sig at være turens hårdeste. Flere timer er gået, siden vi passerede rutens højeste punkt, og det går for det meste ligeud. Men vejret skifter konstant, og grundet Kungsledens placering over den nordlige polarcirkel betyder det store skift i temperaturen. Jakken ryger af, så på, for at ryge af igen.

Vi øger hyppigheden i pauserne og hviler fødderne. Grundet træthed kommer jeg til at snøre min højre støvle for hårdt og mærker med det samme konsekvensen i form af en overbelastet sene i skinnebenet. Smerten skærer sig helt op i låret for hvert skridt, jeg tager. Den sidste kilometer mod aftenens lejrsted, checkpoint Alesjaure, er ren overlevelse.

Da vi endelig når frem, er hele kroppen øm og udmattet. De andre fra gruppen smider sig på nogle store sten og lader pulsen falde til ro. Min krop skriger på energi, så jeg går direkte ind i hyttens butik, køber en pose slik og spiser den med det samme.

Så stiller vi os i kø for at få et stempel i vandrepasset og tanker op med nye madforsyninger.

Aftenen går med ren hygge. Vi laver bål, snakker, griner og hviler.

Dag 4

Vi er som sædvanligt på Kungsleden kl. 08. Der er god stemning i gruppen. Der er bred enighed om, at det sejeste træk er taget, og at vi nu bare skal nyde det kontinuerlige fald i højdemeter, indtil vi når Abisko Turist Station – Fjällräven Classics slutdestination.

Vi går dagens første seks kilometer i høj solskin og tæt på 30 grader. Et blågrønt skær fra en idyllisk bjergsø følger os hele vejen. Den snor sig parallelt med vandrestien, og når vinden tid til anden blæser om ørerne, er det, som om den nærmest hvisker til os, at vi skal hoppe i. Ved næste pausestop bliver fristelsen for stor. Godt halvdelen af gruppen klæder sig af til undertøjet og spæner af sted.

Det svenske Lapland er alment anerkendt som et af Nordens smukkeste naturområder.

Hele min krop stivner i de få sekunder, den befinder sig under vandet, og jeg kan næsten ikke trække vejret. Det er lige præcis, som en dukkert i en bjergsø skal være.

Vi holder humør højt, i takt med at kilometerne tilbagelægges. Vores guide Mads fortæller historier fra bjergene. Om de gange, han har klatret op og stået på ski ned, om de gange, han har fløjet rundt i helikopter og spejdet efter tilskadekomne og om de fire foregående år, hvor han har vandret Fjällräven Classic.

Vi når checkpoint Kieron omkring kl. 15 og mødes af en herlig duft. Ved et sort telt med ordet ”Surprise” skrevet på et træbræt over åbningen langes der varme pandekager med flødeskum og syltetøj over disken til de hungrende vandrere. Efter fire dage med vakuumpakket tørfoder er det en himmelsk overraskelse.

Vi slår lejr ved Abiskojaure, og aftenen ligner de andre. Vi slår teltet op, går i sauna, spiser mad ud af poser, griner og sludrer med de mange andre deltagere. Men der er noget ekstra over denne aften, den føles let i al almindelighed. 14 kilometer tilbage – vi kan alle se enden nu.

Dag 5

Kl. 06.30. Sidste dag med morgenrutinen. Kaffen smager ekstra godt. Vi går i et tempo, som alle gruppens deltagere kan følge med i. 10 minutters pause efter en times gang. Sådan fortsætter vi. Trægrænsen er igen krydset, og vi går atter mellem kronernes tætte toppe. Mine fødder og krop har det godt. De få deltagere med skavanker og vabler bider den sidste smerte i sig.

Da der er godt hundrede meter tilbage, kan vi se målstregen. Vi bevæger os sammen mod den. De vandrere, der allerede er kommet i mål, spotter os. Pludselig starter en sand klappekoncert og hujende tilråb.

»Sådan!« og »I gjorde det!« råbes der til os. Jeg kan ikke lade være med at storsmile og grine. Det har været 110 smukke kilometer med både fysiske og psykiske udfordringer, men som der bliver råbt til os: Vi gjorde det sgu!

Vi får det sidste stempel i vandrepasset. Derefter en guldmedalje som et evigt symbol på deltagelsen i Fjällräven Classic 2014. En official deler høje glas med juice ud, og vi skåler på vores præstation. Så slutter vi os til de øvrige færdige deltagere. Og til klappekoret, så de sidste deltagerne, der krydser målstregen, kan få samme varme velkomst som os.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.