Møns Klint i børnehøjde

Møns Klint er målet for en lille uges ferie, og familien ankommer sammen med et mildt solskinsvejr lige over frokost. Tre kilometer før klinten hæver en sund bøgeskov sig over bakkerne, og børnene er straks ivrige efter at komme igennem den og ned til stranden på den anden side. De har hørt om forsteningerne dernede, og de vil meget gerne finde nogle, de kan vise frem i skolen.

En lille hytte lige ved siden af skoven skal være base for familien de næste seks dage. Her er der tre værelser og rigelig med senge til en familie på fem, men det er klinten, der trækker.

Blomstrende skovbund

Oliver på ti år og Linda på syv tager hinanden i hånden og går ad grusstien imod klinten på den anden side af skoven, men Alex på fem vil først have en vandrestav. Heldigvis er det en naturskov, så der er grene nok at vælge imellem i græsset langs stien, og Alex får sit livs største snegl at se ved samme lejlighed. Her er nemlig vinbjergsnegle i massevis.

Der er også et væld af forskellige blomster langs stien. Nogle af dem har høje, lange stilke og masser af små blomster, medens andre har fem store blade, så de passer lige ind i Lindas børnetegninger. I løbet af foråret og sommeren blomstrer halvandet dusin forskellige sjældne arter af orkideer i skoven, og derfor er det forbudt at plukke blomster her.

Stien bugter sig op og ned ad bakke, og medens den nogle steder er så stejl, at den er svær at gå ned ad, så ligger andre dele af den i bunden af en kløft. Både bakkerne og klinten er her, fordi istidens gletsjere har skubbet til landskabet, og isen lagde ikke fingrene imellem. Her er så ujævnt, at mange af skovens søer er næsten lige så dybe, som de er brede, og vandrette steder skal man lede længe efter.

Forsteninger på stranden

Efter knap tre kilometers vandring åbner skoven sig omkring en stor, diskret bygning og en sort-hvid legeplads med forsteninger og flint som tema. Det er Geocenter Møns Klint, som ligger på kanten af klinten. Lige bagved legepladsen dykker en trappe med 497 trin ned mod stranden, og børnene vil derned med det samme. Det er forsteningerne, der kalder, og dem må man gerne tage med hjem.

Trappen er af træ, og den går stejlt nedad i zig-zag mellem en snes små platforme. Neden for det sidste trin breder en smal, stenet strand sig til begge sider langs foden af den hvide klint. Bølgerne rasler med små sten nede i vandkanten, mens store sten skurrer under støvlerne højere oppe.

Mellem bølgerne finder Oliver hurtigt en næsten komplet forstening fra kroppen af en blæksprutte, og han jubler begejstret. Den har form og farve som en bleg lillefinger. Denne type forsteninger kaldes for vættelys, og Oliver finder hurtigt stumper af mange flere. Linda finder også blæksprutter, men hun ser dem ude i vandet, før de skyller op. Alex er derimod tilfreds med at finde sten, der passer til et godt kast ud i bølgerne.

Længere oppe på stranden ligger der tunge forstenede østersskaller imellem de store sten. Skallerne er hvide og har størrelse og overflade som en croissant, men de er massive.

Geocenter Møns Klint

Næste dag ser vejret knap så lovende ud, så nu passer det fint med et par timer indendørs på geocentret. Over dets udstilling hænger et gigantisk havuhyre som repræsentant for de store dyr, man har fundet forsteninger efter i klintens kalk. Disse forsteninger er udstillet i oplyste nicher i centrets vægge, så det er nok en god ide at kigge herind, før man går ned på stranden.

Man kan også se de mindste, men samtidig de vigtigste dyr i kalken. Kalken består nemlig af ubegribeligt mange milliarder af skaller fra de mikroskopiske alger coccolitter. De faldt til bunds i metertykke lag i et lækkerlunt hav her for omkring 70 millioner år siden.

Længere inde i geocentret er der et robust laboratorium, hvor børnene kan undersøge, hvad de har fundet på stranden, så det er også smart at komme til centret efter strandturen. Billetten er heldigvis gyldig en hel dag, så det kan faktisk fint lade sig gøre.

Centret har også en udstilling med dinosaurer. For to år siden sendte Geocenter Møns Klint en ekspedition til Østgrønland for at hente en forstenet dinosaur, og i dag er både den og forskellige andre fortidsdyr udstillet her. Mellem de forstenede dyr er væggene prydet med interaktive skærme, så man let kan se, hvordan dyrene så ud i levende live for 210 millioner år siden. Her er også fotos og effekter fra ekspeditionen, som tydeligt nok bestod af et dusin muntre og foretagsomme mennesker.

En skov af oplevelser

Uden for geocentret er der forskellige aktiviteter, og her slår Lindas frygtløse natur igennem, for hun vil klatre i et af skovens store bøgetræer. Den fornøjelse er med i billetten, så to naturvejledere spænder et sindrigt system af seler og remme på hende og planter en gul hjelm på hendes hoved som kronen på værket. Så kravler hun ubekymret op ad træstammen godt hjulpet af den ene vejleder, som trækker hende op med reb og taljer.

For at komme endnu højere op i træerne end Linda skal man på egen hånd balancere ud i et arrangement af kabler mellem træerne. Efter tur bliver mor og far hæftet til kablerne og spadserer ud i luften mellem høje træstammer med kraftige hjerteslag. Heroppefra ser skovbunden på én gang både blød og foruroligende fjern ud.

På hver sin vis oplever alle skoven i de næste dage. Linda og mor bruger en formiddag på en guidet ridetur på hver sin islandske hest, der traver fredsommeligt ad småstierne igennem skoven. Far får til gengæld løbet et par gode morgenture ad de stejle stier, hvoraf mange er mærket af til ruter for mountainbikes. Der er også en let og en krævende tur langs toppen af klinten.

Fisk til frokost

Hver dag er der fiskeri for børn i Hunosø, som ligger tre-fire stenkast fra hytten. En naturvejleder står klar med fiskegrej ved fiskehuset foran campingpladsen kl. 12, og han fører sine gæster ned til søen. Børnene går ud på en bådebro, som lige har plads til 12 børn og deres fiskestænger, og alle får hurtigt orm på krogen.

Fiskene kniber det mere med. Både aborrer og skaller stortrives i søen, og de er udset til bytte, så kort efter flyder 12 orange propper stille på søens vand, medens børnene sidder tålmodigt og venter på fiskene i næsten to timer. Men selv om solskin er godt vejr, så er det dårligt til fiskeri, og fiskene bider ikke på i dag.

Heldigvis har naturvejlederen fanget en anseelig havørred i går, og ved fiskehuset lægger han den i en lille røgeovn med to spritbrændere. En lille halv time senere spiser han og ungerne den. Sidste år fangede han over hundrede havørreder ud for kysten her i den østlige ende af Møn, så for ham er dette pragtmåltid kun en lille gave, som selv Alex lige vil smage.

Sidste tur til stranden

Også den sidste dag på Møn byder på solskin, og børnene vil ned til stranden for at finde flere forsteninger. Både Linda og Oliver finder hurtigt flere blæksprutter, men i dag går mor også med næsen nede blandt stenene for at finde bare en enkelt forstening.

Det smitter, og nu føjer mor nogle blæksprutter til familiens 86 vættelys, tre østers og et enormt søpindsvin.

Ferien ved Møns Klint har været en fælles opdagelsesrejse i en enestående natur og samtidig en tidsrejse tilbage til et forhistorisk Danmark. Helt tilbage til den tid, da det vrimlede med blæksprutter og søpindsvin i et tropisk hav, og dinosaurerne vandrede inde på stranden. Og så kan man endda få sine egne souvenirs med hjem i form af 70 millioner år gamle forsteninger i hobetal.

Tre råd til rejsen

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.