Dyk ned i Santorinis dramatiske historie

Lad ferien på den smukke, græske ø blive krydret med opdagelsesrejser til en fortid med jordskælv, vulkanudbrud, udslettelse og genopståen.

Artiklens øverste billede
Et kig til Kamari ned over vejen med hårnålesving fra Ancient Thira på toppen af Meso Vouno.

Mens jeg runder det ene hårnålesving efter det andet – til fods forstås – er der god tid til at fundere over, hvorfor minoerne for næsten 3.000 år siden anlagde en by netop heroppe, 369 meter over havet. For det har været et enormt slid at fragte bygningsmaterialer, forsyninger osv. op ad Meso Vounos stejle sider til Ancient Thira på Santorini.

Men helt oppe på plateauet giver det mening. Der er udsigt over store dele af hovedøen både mod nord og mod syd, så det ville være vanskeligt for eventuelle fjender at overraske byens indbyggere fra søsiden.

Og et angreb via bjergryggen, der strækker sig vestpå med Profitis Ilias' bjerg som øens højeste punkt 567 meter over havet, ville være noget nær umuligt. To veje var anlagt fra kysten til Ancient Thira, den ene på bjergets nordside fra Kamari og den anden på sydsiden fra Perissa – de to steder, hvor skibene lagde til.

En velfungerende by

Først på formiddagen begiver jeg mig af sted fra hotellet i Kamari, og tre kvarter og 14 hårnålesving senere har jeg tilbagelagt de tre km fra byens udkant til toppen.

I byens udkant er der velpassede haver med et væld af pelargonier, rigtblomstrende nerier, både røde og hvide, som kan gøre enhver dansk haveejer misundelig, stikkende figenkaktus med smukke røde blomster længere oppe ad bjergsiden, forkrøblede nåletræer i vejsiden og overalt hårdføre, duftende krydderurter.

Så er det fyraften for muldyrene i Fira. De tager for sidste gang dagens 587 trappetrin – denne gang uden krydstogtgæster eller andre turister.

Undervejs passerer jeg resterne af den kirkegård, der var anlagt i forbindelse med byen, og øverst studerer jeg informationstavlen, der viser, hvorledes Ancient Thira på 150 x 800 meter har været indrettet med teater, torve, arkader, offentlige og private huse i to etager, og der var overdækkede kanaler til spildevandet.

Formedelst to euro kan man komme ind på det udgravede område, men der er lukket i dag, mandag, og desuden har den lokale guide fortalt, at der ikke er meget at se mere. Et kig ind igennem trådhegnet tyder på, at hun har ret.

De første udgravninger i 1800-tallet omfattede kun en lille del af byen, mens senere udgravninger i slutningen af 1900-tallet har givet mere viden om stedet. De fleste fund af brugsgenstande, kunst, mønter m.v. er udstillet på det arkæologiske museum i Fira og enkelte i Athen.

Mange kinesiske brudepar vælger Santorini til vielse og fest. Dette par i Oia er klædt i blåt og hvidt – øens farver.

Havde jeg haft mere tid til rådighed, ville jeg være gået ned ad bjergets sydside til Perissa (her er ingen kørevej), en populær turist- og badeby, der ligesom Kamari er skudt op langs kysten med det karakteristiske sorte sand.

Nu går jeg samme vej tilbage, og på nedturen møder jeg en del vandrere i samme ærinde som mit. For nogle er det noget af en stroppetur, andre løber – en enkelt sammen med sin hund, mens andre igen puster ud på bænke, opsat med passende mellemrum. Og så er der endelig dem, der lejer et køretøj eller tager bussen, som kører hver time.

Byzantinske klenodier

Mit næste stop bliver på Profitis Ilias' bjerg, nærmere betegnet ved munkeklostret Profitis Elias, der er fra 1700-tallet. Herfra kan man se ud over hele den nordlige del af øen med tre byer på stribe: Pyrgos, hovedstaden Fira og længst mod nord Oia. Dem skal vi besøge senere.

Vi ville gerne have set de rige udsmykninger, der efter sigende skulle være, men klostret er kun åbent for besøgende en enkelt dag om året. Mere heldige er vi ved den byzantinske kirke Panagia Episkopi fra 1100-tallet.

Selv om der er middagslukning, får vi lov at komme ind i kirken, der er berømt ikke alene for dens særegne arkitektur, men også for dens byzantinske vægmalerier og en uvurderlig samling af ikoner.

Udgravningerne i Akritiri er for nogle blot en samling murbrokker – for andre betyder det fascinerende studier. En god guide hjælper til at gøre fortiden levende.

Desværre blev 26 af de mest værdifulde stjålet i 1982 og er aldrig blevet fundet.

Vi må gerne fotografere. Fantastisk.

Kirken, der har overlevet invasioner, ildebrande og det store jordskælv i 1956, ligger tæt ved spøgelsesbyen Mesa Gonia, der ikke slap heldigt fra jordskælvet. Ødelæggelserne var så omfattende, at indbyggerne forlod den – også af angst for, hvad der kunne ske ved efterskælvene.

Det er en underlig fornemmelse at gå gennem de smalle gader og se mere eller mindre ødelagte huse og tilgroede haver.

Men landsbyen er ikke helt øde. Efterkommere af familier, der ejede husene, har fået en frist til at vende tilbage og etablere sig, og det har adskillige benyttet sig af. Her og der står byggematerialer og tomme dåser stablet op, og enkelte hunde, forskanset bag lave mure, betragter med ejermine de forbipasserende. Her bor der nogen.

Tidsrejse på 6.000 år

Men nu skal vi på en længere rejse – en tidsrejse på ca. 6.000 år til den forhistoriske by Akrotiri, en af den arkæologiske verdens mest betydningsfulde udgravninger. Dengang lå byen ved havet, men jordskælv har vendt op og ned på niveauet, så nu ligger den lidt inde i landet på sydkysten.

Akrotiri havde ca. 10.000 indbyggere. De var af minoisk oprindelse og udviklede en høj grad af civilisation. Der var stenbelagte gader, offentlige bygninger, pladser, sportsfaciliteter, handelssteder. Folk boede i to- og treetagers huse, nogle med indtil 20 værelser.

Store vægmalerier fortæller om en sofistikeret livsførelse med badeværelser/toiletter med rindende vand, kloaksystem, dekorerede lervarer, smukke dragter, nogle af silke, og guldsmykker – i det hele taget en velstand, hvor der var råd til, at kvinderne sminkede sig, brugte rouge, plukkede øjenbrynene og havde rødlakerede negle.

Vægmaleriet med aber fra udgravningerne i Akritiri Her i fotografisk gengivelse på Santozeum Museum.

Fresker med gengivelser af skibe og af f. eks. antiloper og aber, som ikke lever på Santorini, viser, at der har været kontakt og handel med det græske fastland, Kreta, Syrien og Egypten.

Formentlig i sidste del af det 17. århundrede før vor tidsregning (ifølge dendrokronologiske undersøgelser af to olivengrene) var det hele forbi. Vulkanen Thira sprang i luften, udspyede pimpsten og aske, som dækkede øen og forårsagede en tsunami, der med indtil 70 meters højde ramte kysterne omkring Middelhavet, først og fremmest Kreta 100 km syd for Santorini og ødelagde den minoiske kultur.

Udgravninger i bero

Udgravningerne blev indledt i 1967 af arkæologen Spyridon Marinatos. Senere udgravninger har blotlagt ca. 10.000 kvadratmeter, men byområdet menes at have været på måske 100.000 kvadratmeter.

Det vil dog tage sin tid, inden alt er blotlagt, idet der ikke er penge til rådighed, og selv om arkæologer ville arbejde gratis, er der ikke midler til materialer og til at huse dem.

Det blev dog genåbnet i 2012 og er absolut et besøg værd til trods for, at vægmalerierne ikke er her. De mest velbevarede er udstillet på det arkæologiske museum i Athen og en hel del på det forhistoriske museum i Fira. Der er desværre lukket denne tirsdag, vi besøger Fira, selv om museet ifølge hjemmesiden har lukkedag om mandagen.

Heldigvis opdager jeg på en slentretur gennem gaden langs skrænten mod calderaen et stort skilt på en imponerende hvid bygning: Santozeum Museum.

Inden døre i lyse, indbydende lokaler er væggene prydet med størsteparten af vægmalerierne fra Akritiri. Ikke de originale, forstås, men en fotografisk gengivelse udført til det perfektionistiske, udlånt af Thera Foundation. Museet er nyt, fra 2012, og også nyt for guiden. Udstillingen med vægmalerierne kan ses indtil udgangen af oktober.

Postkortmotiver

Således opfyldt af åndelig føde fra fortiden er det tid at kigge nærmere på nutidens hovedstad Fira. Her lægger krydstogtskibene til, og stolelift og muldyr venter på at transportere de passagerer, der ikke vil eller kan tage trappens 587 trin op til den charmerende by, der er klædt i hvidt og blåt. Der er trængsel i de smalle gader, her er cafeer, tavernaer og forretninger på stribe med eksklusive varer og de sædvanlige souvenirs.

Kineserne har for alvor fået øjnene op for øens skønhed, og mange kinesiske brudepar finder vej til Fira samt til Oia på Santorinis nordspids.

Her er motiverne til mange af Grækenlands fineste postkort, og vi deltager også i fotoseancerne på dette udsigtssted, hvor turister hver aften flokkes til for at se solnedgang.

Heldigvis har vi en aftale om at spise på en restaurant med tagterrasse, og vi ser solen gå ned, mens vi deles pænt om de mange græske småretter, der i en lind strøm kommer på bordet, ledsaget af lokal øl og vin.

Med de mange lukkede seværdigheder i løbet af dagen har vi næsten haft lige så meget modgang, som øen historisk set har haft, men ligesom nutidens Santorini hviler i fred og fordragelighed, gør vi det samme denne aften.

Tre råd til rejsen

Badning:

Kamari og Perissa på østkysten har populære badestrande med sort lavasand, parasoller, liggestole og caféer. Der er andre bademuligheder længere mod nord og også lidt sydligere.

På selve sydkysten finder man den hvide strand, omgivet af hvide klipper, og den røde strand med røde lavasten. Strandene på vestkysten har rullesten. På nordkysten ved Baxedes er der sort sand. Der er en lille badebugt ved foden af Oia. Det sorte sand bliver meget varmt, så badesko anbefales. Vandet bliver hurtigt dybt.

Græsk mad:

Selene Restaurant i Pyrgos har fået adskillige priser. Georgia Tsara, som driver stedet, bruger kun lokale råvarer. Hun arrangerer vinsmagninger og kurser i det nye græske køkken. Et folkloremuseum er tilknyttet restauranten. www.selene.gr

Vinmuseum:

Otte meter under jordoverfladen kan man gå på opdagelse i vinens verden. Her har familien Koutsoyannopoulos indrettet et museum, der viser vinbøndernes liv siden år 1600. Indehaveren af museum og vingård er Georgios Koutsoyannopoulos’ fjerde generation. Smagning af fire vine er inkluderet i billetprisen på syv euro (ca. 50 kr.). www.winemuseum.gr

Se mere på:

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.