Volden, der aldrig blev brugt

Bådrestauranten Viva skvulper stille ved kajen nær Langebro i København, hvor vi skal mødes.

Vores guide, Mai Mangaard, ankommer i ly af en rød paraply og byder vores lille skare velkommen på dagens byvandring. Vi er syv personer, som har trodset det våde vejr i jagten på danmarkshistorie.

»Her, hvor vi står nu, var der ingenting i 1500-tallet. Hele området, som vi i dag kender som Christianshavn, er menneskeskabt, for før lå der kun små øer i et lavvandet havområde,« fortæller Mai Mangaard, og selv om vi står på de hårde brosten, er det ikke svært at forestille sig det sumpede lavvandsområde, efterhånden som niveauet af regnvand når op over skosnuderne. Vi begiver os op ad små stejle stier ved voldene, og første historiske bygning på vejen er Smedjen. Et lille et-etages hus, som med sin gule farve og grønne skodder lyser op i gråvejret. Smedjen havde stor betydning for flådens udrustning og fik derfor til huse tæt ved vandet og de lokale søfolk.

Gemt bag Smedjen og grøn bevoksning kan man ane det gamle, sorte hus, som frem til 1973 udgjorde sanatorium for Tuberkuloseforeningen.

»Tuberkulose var en meget almindelig sygdom i tætbefolkede områder, og derfor valgte man at lægge et dagsanatorie herude ved voldene, for man mente, at den friske luft var gavnligt for de syge. Men hvor frisk luften var, kan man jo diskutere, når sanatoriet lå lige ved siden af en smedje,« siger Mai Mangaard grinende.

Fra 1951 blev sanatoriet sideløbende brugt som børnehave, som det stadig er tilfældet i dag.

Forsvar og fabeldyr

Vi fortsætter turen ad de mange stier, som løber langs den gamle fæstningsvold og snor sig mellem hinanden, så der hele tiden er mulighed for at følge endnu en sti op til voldens næste niveau. Vi står nu med udsigt til kanalen, som løber fra Københavns havn rundt om Christianshavn.

»Hvis I vender jer mod vandet og lytter, hvad kan I så høre?,« spørger Mai Mangaard, og det er et af de lette spørgsmål.

Motorstøj, sirener og klemten fra ringeklokker passer godt til det bybillede, der strækker sig foran os. Det store SAS Radissonhotel dominerer billedet, og om vinteren kaster det 86 meter høje hotel en lang skygge over voldene og det rekreative område. Vender man sig derimod den anden vej, afløses støjen af ro, fuglefløjt og træer med forårsgrønne blade, og man fornemmer, hvordan byen, voldene og naturen glider sammen i forenet kontrast.

Christianshavns Vold blev beskyttet af fire og en halv bastion fra begyndelsen af 1600-tallet, og 60 år efter blev der tilføjet yderligere syv bastioner i kampen for overlevelse.

»Bastionerne er de landstykker, som stikker ud fra fæstningsvolden, og de var forsynet med forskellige skyts til at holde fjenden væk. Her på voldene har man også plantet hvidtjørn som hjælp til at holde uvedkommende ude,« forklarer Mai Mangaard, mens vi går videre på stierne, som tydeligt er anlagt efter formen fra bastionerne. Af de fire og en halv bastion blev de fire første opkaldt efter stærke og magtfulde dyr, og i dag finder man således Enhjørningens, Panterens, Elefantens og Løvens Bastion omkring Christianshavn. Dyrene var der ingen, som havde set i levende live, men de mange fabler om deres styrke mente man gjorde dem til gode beskyttere af København.

»Man troede ikke nødvendigvis på enhjørninge dengang, men det var et mindst lige så eksotisk dyr som en løve, og sådan en havde man jo heller ikke set,« fortæller Mai Mangaard om valget af dyrenavnene.

Enhjørningens Bastion er en såkaldt hul bastion, hvor der tidligere blandt andet lå et krudtmagasin. Da der aldrig har været kampe på den side af Christianshavns Vold, stoppede krudtmagasinet sin produktion i starten af 1900-tallet, da militæret flyttede væk fra området, og voldene blev åbnet for offentligheden.

Den rekreative oase

Styk for styk åbnede det gamle voldanlæg for Københavns borgere, men til at starte med var det kun det finere borgerskab, som kom forbi. Åbningen førte også en række traditioner til byen, blandt andet gik man tur på volden på store bededag og hørte på Vor Frelsers Kirkes klokkespil, som spillede en bestemt melodi, inden man tog hjem og spiste hveder. Der var også en række romantiske traditioner forbundet med voldanlægget, som med sine store skyggefulde og blomstrende kirsebærtræer indbød til stunder for to.

Nutidens voldanlæg bruges som lokalt frirum for mange københavnere, men i den voldsomme regn er der denne dag ingen mennesker at spore. En mand går forbi med sin hund, som sender et olmt blik mod sin ejer, mens den våde pels giver den en ynkelig skikkelse. På de tørre dage er de grønne områder fyldt med løbere, hundeluftere og børnefamilier, og langs bastionerne er der opsat grill til fri afbenyttelse for voldens besøgende.

Vi går forbi flere legepladser, som alle er forladt i det våde vejr. Den ældste, som er fra 1925, finder vi ved Elefantens Bastion. Den blev grundlagt af Københavns Legepladsforening, som en kvinde ved navn Rigmor Stampe, stiftede. Hun er kendt for sin store indsats for legepladser i København og fik blandt andet den velkendte sandkasse indført. Legepladsen på volden er senest blevet moderniseret i 2011, men det oprindelige ideal med plads til leg og læring er bibeholdt. Mens vi går, kommer byens larm tættere på, indtil vi står midt i trafikken ved Torvegade. De mange biler sender dynger af regnvand op på fortovet, når de kører gennem vandpytterne, og vi undgår kun med nød at blive ramt, da vi springer i ly bag det gamle vagthus ved Amagerport.

Selve porten er her ikke mere, men vagthuset bruges i dag af Christianshavns Lokalhistoriske Arkiv.

»Selve Amagerport var væsentlig mindre end de andre porte med sine kun 4 meter i højden og 11 meter i længden, men det blev heldigvis aldrig afprøvet, om den kunne holde stand, for voldanlægget blev aldrig brugt til krig,« fortæller Mai Mangaard og forsøger at tegne i luften, hvor porten lå.

Vi går bag om vagthuset og stopper ved turens sidste bastion. Løvens Bastion er nem at kende på Den Lille Mølle, som er den sidste af de gamle voldmøller ved Christianshavn.

Toppen af møllen blev fjernet, og i dag minder det ottekantede hus mest om et lille tårn med altan og grønne slyngplanter langs muren. Kigger man under møllens lille altan, ser man relationen til Løvens Bastion i form af et udhugget stenhoved med form som en løve med åben mund og blottede tænder.

Selve bastionen er bredere end de forrige, og fra voldens øverste niveau er der udsigt mod Amager. Mens vi står her og kigger langs den gamle fæstningsvold, kan vi høre klokkespillet fra Vor Frelser Kirke, der klemter i takt med regndråbernes faste slag mod jorden.

Spis dig gennem voldene

Langs Christianhavns Vold finder man mange små spisesteder med historie, som har fulgt voldene fra fæstningsvold til rekreativt område. Explorer anbefaler tre af slagsen.

Rabes have: Opkaldt efter købmanden Rabe blev det gamle gule hus fra 1678 brugt som brændevinsbrænderi. I 1850'erne overtog De Forenede Bryggerier bygningen og bryggede frem til 1905 lokal øl i små mængder. Historierne fortæller, at huset i 1600-tallet var udskænkningssted, som særligt amagerhollænderne benyttede sig af, når de havde solgt grøntsager på markedet på Amagertorv i indre by. De mange penge fra markedssalget endte derfor ofte i kassen hos Rabes Have i stedet for hjemme i husholdningen, hvilket gjorde stedet yderst upopulært hos konerne.

I dag er Rabes Have et yderst populært frokoststed med charmerende gårdhave og servering af gammel dansk mad. Stedets specialitet er deres pariserbøf.

Rabes Have, Langebrogade 8, 1411 København K, TLF. 32573417

Restaurant Ravelinen: Direkte oversat betyder en ravelin ”vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner”, som henviser til Ravelinens placering mellem to af Christianshavns volde, Elefantens Bastion og Løvens Bastion. Opført i 1728 var Ravelinens rolle militærbaseret og fungerede både som bomhus og militær vagtstue. Dengang var Amager åbent landbrug, og Christianshavn markerede grænsen til storbyen. Ravelinen er placeret på en lille kunstig ø, med udsigt til kanalen og serverer traditionel dansk mad hele dagen.

Restaurant Ravelinen, Torvegade 79, 1400 København K, Læs mere på www.ravelinen.dk

Bastionen og Løven: Beliggende ved Den Lille Mølle på byvandringens sidste stop ligger cafe Bastionen og Løven. Den Lille Mølle var frem til 1974 ejet af familien Flach-Bundgaard, som selv boede i møllen. Kort før sin død skænkede Johanne Flach Bundgaard Den Lille Mølle til Nationalmuseet, som i dag bruger møllen som museum. Det er muligt at få en rundvisning og se de originale møbler og indretningen fra 1920'erne. Når sulten melder sig, serverer Bastionen og Løven både danske klassikere og en overdådig brunch i den lille gårdhave ved siden af møllen og med udsigt til Vor Frelser Kirke.

Bastionen og Løven, Christianshavns Voldgade 50, 1424 Københav K, Læs mere på www.bastionen-loven.dk

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her