Se Nørrebro med nye øjne

Mens de grå skyer dækker himlen i København, samles en lille gruppe mennesker på Sankt Hans Torv på Nørrebro. Det er frokosttid, og der lyder en summen af snak blandet med motorlydene fra de forbipasserende biler. Københavns Museums guide, Saara Castella, ankommer og undskylder på forhånd, at hun har glemt sit skilt. Det gør dog ikke det store, for dagens gruppe er ikke særlig stor.

Byvandringen har temaet ”Fra vold til velfærd” og handler om den danske arbejderklasse og Nørrebros opblomstring fra slutningen af 1800-tallet. Turen starter med et besøg i en klassisk baggård på Nørrebro. Her forsvinder byens lyde, og fuglefløjt er det eneste, som stemmer i med Saaras fortælling.

»De gamle baggårde blev bygget meget tæt. Så tæt, at genboer kunne give hånd til hinanden gennem vinduet på tværs af gården,« fortæller Saara og gestikulerer et håndtryk.

Ingen plads blev spildt her, og den lettere klaustrofobiske fornemmelse er ikke langt væk, selv når man står her anno 2014. Blot 1,5 meter fra den nærmeste opgang ligger en gammel fabrik, og det er heller ikke svært at forestille sig, hvordan 1800-tallets børn har leget i os og stank mellem gårdens toiletter og fabrikkens affald.

I dag fremstår mange af baggårdene mere lyse og luftige, hvilket blandt andet skyldes, at man i 1960'erne ryddede dele af gårdenes byggeri og toiletskure. Men 1800-tallets ånd florerer stadig, når man kigger på de originale friser på væggene og ser lejlighedernes gamle trævinduer.

Graffiti og clematis

Øjet fanger hurtigt det farverige islæt på mange af Nørrebros vægge og mure. Graffitien er en del af bybilledet og giver med sin variation af skrift og tegninger en ide om bydelen som multikulturelt samlingssted. Ingen anden del af København kan bryste sig af at være så sammensat som Nørrebro, både når det kommer til kultur og klasser.

Turen fortsætter gennem små brostensbelagte gader omringet af gule mustenshuse, mens Saara fortæller om den tydelige klasseforskel, som har påvirket området. Arbejdernes kår var beskedne, og der var stor forskel på rig og fattig. Det fremgår tydeligst ved turens næste stop, boligerne Alderstrøst, som blev opført af Håndværkerforeningen til de gamle og trængende borgere i København. Boligområdet var forbeholdt de faglærte borgere, som havde arbejdet hårdt og værdigt gennem livet og på deres gamle dage havde brug for hjælp.

»Standarden skulle efter sigende have været så høj her, at en beboer døde af glæde kort efter indflytning,« siger Saara grinende.

Gårdhaven taler også sit tydelige sprog. Med clematis op ad murene og masser af plads var Alderstrøst for de velansete arbejdere, og i dag er gården en af Nørrebros små oaser.

Fra barneskridt til plejehjem

Vi går langs med den larmende trafik på Nørre Allé, indtil vi når porten ind til De Gamles By. En lang allé med piletræer leder os ind i det åbne, grønne område med ældreboliger, som i dag sørger for pleje til byens ældre. Fra år 1919 bød De Gamles By på alternativt husly til Københavns ildestedte sjæle såsom ufaglærte, gamle arbejdere, de syge eller ugifte kvinder med børn. Her, hvor der i dag er små bure med kaglende høns og symmetriske boligblokke, blev De Gamles By opført som erstatning for Københavns almene hospital, med ønsket om at adskille klasserne og skabe et sted, hvor kommunen kunne holde øje med de uværdige borgere.

For enden af den lange allé ligger en sekskantet kirke som et vågende øje i midten af parken, og herfra kunne man holde øje med, om områdets beboere artede sig.

»For nogle var dette sted det sidste stop, inden envejs-billetten til USA skulle indløses, for så skulle kommunen ikke længere tage ansvar for byens lemmer (folk på offentlig forsørgelse, red.),« siger Saara Castella og forklarer gruppen, at det dengang ikke var nogen vinding at komme til USA, men derimod en måde at slippe af med folk.

Turen går videre gennem de pulserende gader omkring Guldbergsgade, hvor cykler og løbere er en fast del af omgivelserne, og vi når frem til Guldberg Skole. På vores rejse gennem arbejderens liv er vi nu slået tilbage til de spæde barneskridt, som blev trådt her. Solen rammer vores ansigter, mens Saara Castella fortæller om det håb, der var for børn på skolen.

»Skolen skulle give børnene en chance for at komme ud af fattigdom. Før dens oprettelse i 1886 blev nogle børn smugskolet i tilfældige lokaler af forældre eller bekendte. Men nu havde alle børn en reel chance for at klare sig bedre,« forklarer hun.

På skolen mødes vi af legende børn og latter, og det er svært at forestille sig, at de arbejderbørn som gik her, både skulle arbejde og passe skolen. Tid til leg var begrænset dengang, men muligheden for at få en uddannelse var blevet en realitet.

Og det var ikke kun børn, som fik chancen for at skabe sig en bedre tilværelse, også ufaglærte kvinder fik muligheden for at tjene penge hjem til familien. Vi besøger Nørrebros Håndværkergård, som omkring år 1900 fungerede som dampvæveri. Her arbejdede en tredjedel af Københavns kvinder i 10-11 timer om dagen bag fabrikkens store dannebrogsvinduer for at kunne brødføde familien.

Linje 5

Turens sidste stop er på Nørrebrogade, hvor konvojen af gule busser, horder af cyklister og mylderet af fodgængere udgør en levende og travl kulisse.

Mange kulturer passerer dagligt hinanden her, og duften af både kebab og wienerbrød fra gadens mange butikker blander sig i næseborene. Nørrebrogade blev brugt som transportvej og fragtede varer ind til byen fra de industrielle kvarterer, men det var ikke kun varer, som skulle fragtes ad disse veje. Fra 1867 kunne københavnere tage med sporvognens linje 5 fra det yderste af Nørrebro hele vejen til Amager. I 1972 kørte linje 5 for sidste gang, men blev i stedet afløst af en buslinje, som tusindvis af københavnere stadig bruger dagligt og i dag hedder 5A. Den mest benyttede københavnske bus, i øvrigt.

Ruten er næsten uændret og beviser, at de mange spor fra arbejderlivet fortsat lever på Nørrebro - side om side med trendy caféer og multukulturelle butikker. Brostenene ligger solidt på jorden, og gamle Nørrebro bør ses, smages og opleves med nye øjne.

Fem byvandringer i København

Nørrebro

Vesterbro

Indre by

Arkæologi

Indvandring

Tre råd til byvandringen

Assistens Kirkegård:

ByOasen:

Empire Bio: