Fortsæt til indhold
Rejser

Nyd frokosten i København med udsigt

Nogle af de københavnske museer har egne caféer med formidable udsigter.

Af KARIN MØLLER-OLSEN

Merkur står på tæer for gæsterne på Cafe Hovedtelegrafen. Ikke fordi han, skytsguden for handel og kommunikation, er blevet tjener, men denne statue med bevingede fødder er det første, blikket møder, når man ser ud ad vinduerne fra cafeen på femte sal. Og ganske passende peger skytsguden ned på indgangen til Post og Telegrafmuseet, der har cafeen som belønning, når man har set sig mæt på udviklingen i kommunikationssystemer.

Ikke så få er gået forbi nede på Købmagergade uden at ane, at en af byens bedste udsigtsmuligheder ligger lige over hovedet på dem. Fra cafeen og dens terrasse - der er åben, så snart vejret tillader - kan man skue over byens tage og se de fleste af Københavns kupler, tårne og spir. Og sammen med kaffen eller frokostanretningen kan gæsterne få en planche, der fortæller, hvad de ser.

Rundetårn er tæt på, og lader man blikket panorere, møder det hovedstadens dramatiske skyline med Børsens dragespir, Vor Frelser Kirkes tårn med den faretruende udvendige trappe og de svulstige tårne på Nikolaj Kirke og Christiansborg.

Man kan vælge at tage elevatoren direkte til femte sal og lade sig fortrylle af synet, når døren skyder op.

Men en gradvis opstigning giver mulighed for at starte med den åndelige føde, som etablissementet tilbyder ganske gratis. Det danske postvæsen blev grundlagt af Christian IV i 1624, og museet fortæller historien om næsten 400 års teknologisk udvikling og er delvist interaktivt med elektroniske spil og quiz for voksne og børn. Det rummer tillige en mangfoldighed af telegrafiske instrumenter, uniformer, posthorn og diligencer. En af dem, en hestetrukket vogn med en kugleformet beholder til posten, en såkaldt kuglepost. Faconen mindskede vindmodstanden og sørgede for, at regnvand og uønskede passagerer ikke kunne tage ophold.

Den slags påhit er der ikke i cafeen, hvor man gerne bliver siddende længe - om det så er for at få hele udsigten med eller at få plads til en af de lækre kager oven på frokosten.

Kaffe i udhængsskabet

På en tur med havnerundfarten vil nogle opdage, at en af Christianshavns gamle pakhusbygninger har en lille glaskarnap - et udhængsskab, hvor heldige artsfæller spiser frokost og drikker kaffe med misundelsesværdig udsigt.

På land kan man genfinde stedet som en del af Dansk Arkitektur Center, DAC, i Strandgade. Her er plads til flere end 100 i restauranten og 40 i DACafeen. Men glaskarnappen har kun plads til 12, så det er en god idé at reservere bord, hvis man vil sikre sig det bedste udsyn.

Så kan man til gengæld holde øje med trafikken ind og ud ad den indre havn og skue mod Operaen og Skuespilhusets moderne arkitektur og den karakteristiske gamle mastekran på Holmen. Lige overfor er det Havnegades gamle toldbod og agtværdige 1800-tals bygninger med Nordisk Frøkontor, Arbejdernes Andelsboligforening og Livsforsikrings Anstalten. Mod himlen spidder Børsen, Christiansborg og Skt. Nikolaj Kirke himlens skyer.

Her kunne man få den kætterske tanke, at det er udsigten, der sælger kaffen, og at maden ikke er værd at lægge mave til. Intet kunne være mere forkert. Og selv om appetitten på denne dag kun er til kaffe, er frokostbuffeten slet ikke til at gå uden om. Friske salater - en med pære, gedeost, spinat og pecannødder, en anden med rødbede og fennikel, en tredje med hvede, porrer og mandler. Lune retter med fisk og steg, forskellige oste og en på alle måder frisk frugtsalat. Som afrunding et righoldigt udbud af økologisk kaffe og te og - selvfølgelig - dagens kage.

Når det lader sig gøre at holde så godt et køkken kørende, hænger det sammen med, at DAC udlejer lokaler til konferencer og møder ved siden af centrets egen mødeaktivitet. I fysisk forstand er arkitekturcentret ellers ikke noget stort sted, men ambitionerne rækker vidt, og centret kalder sig et visionarium. DAC er platform for viden om bæredygtig byudvikling og tilbyder guidede ture til ny arkitektur i form af podwalks og cykelruter. Centret er desuden ramme om debatter, workshops og udstillinger om arkitektur, byggeri og byudvikling. Netop nu og frem til den 22. maj er det Manmade Environment - en udstilling om ny nordisk landskabsarkitektur. Der er gratis rundvisning hver søndag kl. 12-13.

Himmel ad libitum

Det er en kunst at kombinere en pompøs 1896-bygning med en modernistisk udvidelse. På Statens Museum for Kunst er det lykkedes med etableringen af en glasoverdækket skulpturgang, der forbinder det gamle med det nye. Tilbygningen åbner ikke alene nye udstillingsmuligheder; den åbner selve museet mod den omgivende park, Østre Anlæg. Og så er der - oh - skabt plads for en ny cafe.

Man siger, at god kunst kræver, at der er højt til loftet. Hvis det også gælder kogekunst, skulle her være mulighed for himmerigsmundfulde. Konfronteret med glasmontrens udbud af 7-Eleven-wienerbrød, bliver man så mindet om, at højt til loftet som regel skal forstås i overført betydning. Alligevel skal man ikke helt fortvivle. Et nærmere bekendtskab viser, at de fleste serveringer - som dagens suppe, en måltids-sandwich og hjemmelavet gulerodskage - overgår indholdet af glasmontren, og weekend-brunchen er angiveligt populær.

Desuden er der store planer om udvikling af cafeen, både hvad angår det til øjet og det til maven. I løbet af det tidlige forår præsenterer cafeen et nyt menukoncept ”Danmark dejligst”, og kunstneren Bjørn Nørgaard og Peter Lassen fra Montana har designet et specielt loft, der skal løfte oplevelsen.

Men lige nu er det især al den ledige plads over frisuren og de måske 10 meter høje glasruder, der for alvor løfter sindet, og som selv her midt i storbyen tilbyder himmel ad libitum.

Fra cafeen er der ikke alene åbent ud til parken og søen - der er også åbent kig ind til den gamle museumsbygning. Ud over at se den skal man huske at gå op i samlingerne, som ligger over cafeen. Her er udsigten endnu bedre, og de moderne lyse, højloftede rum er smukke kulisser til ældre europæisk kunst i gyldne rammer. Det være sig de gotiske altertavler, renæssancemalerierne fra Firenzes udødelige mestre eller den flamske maler Jacob Jordaens' svulmende, halvnøgne kæmpemennesker, der godt kan få én til at tænke på det fornuftige i kun at mæske sig på én museumscafe om dagen.

LÆS OGSÅ: Oplev Holmens forandring