Københavns vildmark

Vind i håret, duft af saltvand og piben af ryler og rødben, der kun bliver afbrudt af lyden fra en Boeing 737, der flyver lavt over Pinseskoven for om lidt at lande i Kastrup.

Vi står ved fuglereservatet på den sydligste del af Kalvebod Fælled, også kendt som Vestamager, hvor storbylivet fortoner sig på samme måde som silhuetten af Avedøreværket næsten forsvinder i disen. Vender man ryggen til, er det slet ikke til at forstå, at vi bare er en halv snes kilometer fra Strøget og Christiansborg Slotsplads.

»De fleste, der kommer herud for første gang, bliver enormt overraskede,« fortæller naturvejleder Jes Aagaard.

»De har jo slet ikke forestillet sig, der findes sådan en savanne lige uden for København. Andre er flyttet ud i Ørestadens yderste byggeri for at være tæt på naturen, men ikke alle har gjort sig helt klart, hvad det indebærer. For eksempel de grønne frøers parringskald i sommernatten. En, der havde købt lejlighed helt ud til fælleden, henvendte sig på et tidspunkt, fordi han gerne ville have sat en stopper for den larm,« fortæller naturvejlederen med et smørret smil.

Det kunne selvfølgelig ikke komme på tale. Kalvebod Fælled er et fredet naturområde, omkring dobbelt så stort som Dyrehaven. Og man kunne sagtens forestille sig, det har ligget sådan her i århundreder. Men sandheden er, at det slet ikke eksisterende før Anden Verdenskrig.

Beskæftigelsesprojekt og militær skydebane

Frem til 1943 var Amager kun to tredjedele af, hvad det er i dag. Det nuværende Kalvebod Fælled var et lavvandsområde med små undersøiske skær som blev kaldt kalveboder, og småøer, koklapper, som stak op i vandoverfladen. Når området hedder Kalvebod Fælled og man taler om koklapper, har det altså slet ikke noget at gøre med de kreaturer, der i dag græsser i området. Det hænger sammen med den fortid, der blev forandret med beslutningen i 1939 om at bygge en fire meter høj dæmning og pumpe vandet ud, så der blev skabt nyt land.

I 1930'erne var Danmark og hele den vestlige verden i krise, og arbejdsløsheden var enorm, så inddæmning af Vestamager blev iværksat som et beskæftigelsesprojekt. Og da Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev det endnu vigtigere at få så mange som muligt i arbejde, så færre arbejdsløse blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland. Den 13 meter lange dæmning stod færdig i 1943, og pumper har siden sørget for at holde det meste af Vestamager fri for vand.

Jes Aagaard fortæller, hvordan den blottede havbund straks tiltrak en masse fugle. Blandt andet fordi det åbne flade land gør det nemt at holde øje med fjender som f.eks. ræve:

»Viben elsker tyndt bevoksede flade landskaber, fordi den sender sine unger ud for selv at finde føde, og på den flade havbund kan moderen nemt holde øje med dem,« forklarer han.

Men ellers var området udlagt som militært øvelsesterræn. Kanoner, som var stillet op inde ved Islands Brygge, skød til måls på betonklodser og små bygninger, der til formålet var opført herude. Sådan var det frem til 1984, hvor det blev overdraget til Miljøministeriet, fordi: »Det var blevet umoderne at skyde med kanoner,« som naturvejlederen finurligt udtrykker det.

Men der skulle gå over 25 år, før hele området blev åbnet for københavnere og alle os andre; der lå jo et meget stort antal ueksploderede granater og anden ammunition. Folketinget afsatte tidligt et millionbeløb til rydning af området, men på grund af urolighederne i det tidligere Jugoslavien og senere i Irak og Afghanistan, fik det danske minørkorps andre opgaver at se til. På den måde kom krig i andre dele af verden til at gribe ind på oprydningen på Kalvebod Fælled.

Fra lorteø til hip kulisse

I 2010 blev Kalvebod Fælled omsider færdigryddet af en gruppe tyske minører, og siden har flere og flere fået øjnene op for områdets store naturrigdomme og udflugtsmuligheder. Alene i juni måned 2013 kom der 80.000 gæster ind gennem hovedindgangen. Det viser en tæller, som Naturcenter Amager har sat op ved en port. Dertil kommer alle dem, der går ind ad andre veje.

Området er jo åbent og frit tilgængeligt, og lever således op til navnet ”Fælled”, der betyder fælles. Fordi det aldrig har været hverken gødet eller sprøjtet, er der en masse dyr og planter, der har etableret sig her. Også nogle af de lidt sjældnere arter som vilde orkideer og sommerfuglen det hvide C. Og så er der vadefugle i endog meget store antal: lappedykkere, ryler, rødben og klyder.

På grund af beliggenheden på en af de store trækruter mellem det nordlige Skandinavien og det sydlige Europa, kommer der ofte sjældne fugle forbi.

Hvis man er heldig, kan man opleve at se en vandrefalk eller det kæmpemæssige vingefang fra en havørn.

»Amagers image er ved at ændre sig fra lorteøen med deponering af al mulig affald til et område med kultur- og naturperler,« siger Jes Aagaard med henvisning til, at området ved Kløvermarken fra 1898 og i mange år frem fungerede som affaldsdepot og havde rensning af latrinspande fra hele København.

»I dag er det for eksempel også blevet populært for musikere at komme og skyde deres videoer her, og designere laver modeoptagelser,« fortæller han.

Ræven ringer selv efter jægeren

Selv om mangfoldigheden af planter, dyr og fugle i vid udstrækning har etableret sig selv, er menneskelig indgriben ikke uden betydning for det dyre- og planteliv, der i dag eksisterer på Kalvebod Fælled.

De store åbne landskaber kan for eksempel ikke bevares, hvis ikke de bliver afgræsset, og derfor betaler Naturstyrelsen for, at landmænd fra blandt andet Sønderjylland sender deres kødkvæg herover for at græsse i sommerhalvåret. Uden afgræsning ville det meste udvikle sig til skov, som ville betyde afgørende forskel for dyre- og plantelivet.

Rævebekæmpelsen er et andet eksempel. Hvis rævene fik lov til uhindret at færdes og formere sig, ville de udgøre en alvorlig trussel for fuglelivet. Derfor har Naturstyrelsen placeret kunstige rævebo i form af cementrør i jorden:

»Ræven vil gerne flytte ind her, men hvad den ikke ved er, at vi har placeret et elektronisk system, så når ræven går indenfor, ringer den sådan set selv efter jægeren,« fortæller Jes Aagaard.

Ud over at beskytte naturen har Naturstyrelsen også været aktiv med at gøre området attraktivt for alle, der har lyst til at komme ud. Rundt omkring er der etableret små intime steder i form af madpakkehytter, bålpladser og shelters, så man kan overnatte på fælleden. I Naturcenter Amager, der ligger i den nordlige ende, kan man leje cykler, rulleskøjter og gps, og senest er Skovhjælperprojektet, der også holder til her, begyndt at arrangere ture i hestevogn.