Stolthed og fordom på Mallorca

Ved foden af bjergene, hvor jorden er mest næringsrig, bugner citrustræerne af tunge, solfarvede frugter. Tørstensvægge inddeler bjergskråningerne i terrasser, hvor oliventræernes elefanthudsstammer står side om side. De små landsbyer i området består af villaer med teglstenstage og vinduer med træskodder, som er bygget, så de er en naturlig del af landskabet.

Området hedder Serra de Tramuntana og ligger i det bjergrige område, der strækker sig over 90 km langs med Mallorcas nordlige kystlinje. I 2011 blev Serra de Tramuntana optaget på Unescos verdensarvliste under kategorien kulturlandskab. Det betyder, at det internationale samfund har anerkendt området som et sted med næsten perfekt symbiose mellem menneskelig handling og natur. Noget, der har fundet sted i århundreder og derfor har resulteret i et område hvor natur, kultur, traditioner, æstetik og identitet går op i en højere enhed.

Her kan man opleve oliven- og citrusproduktionen på nærmeste hold og smage på herlighederne i de mange små byers autentiske restauranter. Og så er det intet under, at området er blevet et yndet sted for vandrere, som hvert år valfarter i hobetal til øen for at gå nogle af de mange ruter, som bugter sig igennem områdets bjerge og dale. Også cykelryttere – både professionelle og fritidscykelryttere – kommer fra slutningen af februar til midten af maj til området for at træne i bjergene.

Stolte traditioner skal sikre fremtiden

Serra de Tramuntana huser 18 landsbyer, heriblandt byen Sóller, og her bor et ægte kærlighedsbarn, María Frontera. Med smil, latter og hjælpsomhed er hun personificeringen af den mallorcanske gæstfrihed. Hendes danske mor kom som ung til øen for at arbejde som turistguide på hotellet Marina, som ligger i Sóllers havn. På hotellet mødte moderen hotelejerens unge, charmerende søn, som havde store, brune øjne. Nu, en generation senere, har María Frontera overtaget driften af Hotel Marina efter sin farfar.

María Frontera er med i en kreds af hotelejere, som støtter op om udviklingen og bevarelsen af Serra de Tramuntana. For hende betyder pladsen på Unescos verdensarvliste mere end blot international prestige.

»Mange af vores unge vil gerne til udlandet, ja – men den mallorcanske nationalitetsfølelse sidder stadig dybt begravet i mange. Hvis der er arbejde at få, ønsker de fleste at slå sig ned og skifte familie på øen. Unescos udnævnelse betyder, at der er stort fokus på, at områdets beboere fortsat kan drive landbrug og gøre det i harmoni med naturen, så vi også i fremtiden kan leve og arbejde her,« siger hun.

Hvis øens kulturarv skal bibeholdes, kræver det, ifølge María Frontera, at den yngre generation viderefører de stolte, mallorcanske traditioner og passer på naturen. Derfor håber hun, at Serra de Tramuntana kan være et godt eksempel for resten af øen.

Olivenolie i blodet

Det mallorcanske folk har altid været landmænd, hvilket de mange marker med oliven-, citrus- og mandeltræer stadig vidner om. Før i tiden levede øens beboere et isoleret liv med de få ressourcer, som øen kunne tilvejebringe, og det præger den mallorcanske mentalitet i dag, fortæller Magdalena Torrens Llabrés, der er lokal turistguide og viser rundt i området.

»Vi har lært at leve simpelt og afsondret, og folk har holdt sig meget samlet i familierne. Det er måske derfor, at vi er meget diskrete. Det er også derfor, mange kendte kommer hertil – de kan være i fred for paparazzierne,« siger hun med henvisning til, at øen er et yndet feriested for den spanske kongefamilie og Hollywood-yndlinge som Michael Douglas, Sean Connery og Pierce Brosnan.

Særligt produktionen af oliven og olivenolie er kendetegnende for Mallorca. Igennem generationer har befolkningen forfinet produktionsmetoderne, og olivenolien er også en fast ingrediens i øens specialitet pamboli, som helt enkelt betyder ”brød med olie”. Navnet stammer fra dengang, hvor bønderne levede spartansk, og hvor brød og olie var en billig vej til en mæt mave. I dag bliver retten stadig serveret i de fleste mallorcanske hjem og på øens restauranter, men har fået følgeskab af oste, krydrede pølser og friske peberfrugter.

Nær byen Binibona, ikke så langt fra Sóller, kan man endda blive forælder til et oliventræ. Hotellet Albellons Parc Natural tilbyder, at man for 49 € om året (ca. 370 kr.) kan få sit eget oliventræ, som man kan bevare kontakten til hjemme fra Danmark ved at få et nyhedsbrev om træet og to flasker olivenolie om året, så man kan få fornøjelsen af at kunne servere olivenolie fra sit helt eget træ, når man har gæster.

Turismen blomstrer

De fleste steder på øen vejrer et spansk flag i vinden side om side med det mallorcanske, der er gul- og rødstribet, og det minder om, at øen er en del af Spanien. Det glemmer man ellers nemt, for som turistguiden Magdalena Torrens Llabrés understreger, er mallorcanerne meget stolte af deres afstamning, og derfor holder de blandt andet også stædigt fast i deres officielle sprog, catalansk, ligesom beboerne på fastlandet i Barcelona ca. 170 km derfra. Men i modsætning til de landfaste landsmænd virker mallorcanerne ikke trykket af finanskrisens eftervirkninger. Og det er der ifølge Magdalena Torrens Llabrés en bestemt grund til.

»Den græske ustabilitet og konflikterne på det afrikanske kontinent har simpelthen omdirigeret turiststrømmen. Det er barskt at sige, men vi har været afhængige af andre landes kriser. Turismen er både vores nutid og fremtid, og uden den ville stort set alle på øen blive arbejdsløse.«

Med sine designerbilleder og flydende engelsk er Magdalena Torrens Llabrés et levende billede på den udvikling, som den kontinuerlige strøm af turister har sat gang i, og som har gjort, at Mallorcas hovederhverv er gået fra landbrug til turisme. Hun kommer fra en lille by i bjergene, og da hun som 18-årig erklærede, at hun ville være turistguide, rynkede hendes venner på næsen.

»Dengang for 30 år siden forstod de mig ikke, men udviklingen har gjort, at de fleste af vores erhverv på øen i dag har noget med turismen at gøre. Gårdejerne er blevet hotelejere. Lokalbefolkningen er ansat på hotellerne. De, der dyrker jorden, sælger deres varer til hotellerne. Og vores advokater rådgiver hotelejerne,« siger hun og fortsætter.

»Men selv om vi kan leve af turismen, kæmper vi stadig med stor arbejdsløshed, og det går ud over de unge. Skiftende regeringer har gjort, at vi har store problemer med kvaliteten af vores uddannelsessystemer. Og internettet gør, at den yngre generation kan se grønt græs i udlandet, og mange drømmer om at forlade øen for at tage en ordentlig uddannelse.«

En af dem, som er blevet tilbage og har tilpasset sig turisternes Mallorca på godt og ondt, er Martin Xamena. Han er hotelier på Hotel BonSol, der ligger ca. 8 km sydvest for øens hovedstad Palma, og tjener godt (læs: styrtende) på de 12 millioner turister, der hvert år besøger solskinsøen. Alligevel kan han godt forstå, at mange af de unge søger væk fra øen på grund af arbejdsløshed og haltende uddannelsessystemer. Han er dog ikke i tvivl om, at hans egen kærlighed til øen og stolthed ved at være mallorcaner vejer tungest.

»Mallorca er som den kvinde, du elsker. Hun har måske ikke verdens mest strålende øje, det blødeste hår eller de rundeste bryster, men for dig er hun det smukkeste i verden – den perfekte kvinde.«

Sådan beskriver han sin ø, Mallorca, imens de læderagtige rynker danser i hans solbrune ansigt. Selv om fordommene om den solbeskinnede øen er mange, og stedet har sine egne problemer at kæmpe med, så er det netop mallorcanerne og deres stolthed, der skal sikre øens fremtid. Og forhåbentlig kan Serra de Tramuntana være med til at bevare og videreføre øens stolte traditioner til glæde for solglade sommerturister og hjemstavsbundne mallorcanere.

Fire råd til rejsen

Søg væk fra de større turistområder

• Undersøg, hvad der ligger i de små byer, før du booker dit hotel. Der ligger masser af autentiske hoteller rundt omkring i de mallorcanske bjerge, som giver dig et alternativ til de større byers internationalisering og turistshops. Følgende byer er gode bud på steder, hvor du kan finde autentiske hoteller: Selva, Binibona, Moscari, Pollenca, Soller, Valldemosa og Fornalutx.

Smag på de lokale råvarer

• På Mallorca er de specialiseret i oliven-, citrus- og mandelproduktion. Mallorcanerne gør, hvad de kan for at være selvforsynende, og hvis du køber de friske varer på nogle af de mindre byers markeder, støtter du samtidig det lokale landbrug.

Tag på en vandretur

• Over hele øen kan du komme på forskellige vandreture – alt efter hvilket niveau du er på, og hvilke ønsker du har til turen. Øens bjerge, dale og dyrkede terrasser giver dig mulighed for at se Mallorca fra en anden side.

Oplev Palmas kulturarv

• Er du til storbyferie, bliver du ikke skuffet over Mallorcas hovedstad Palma de Mallorca, der godt kunne gå under navnet ”Mini Barcelona”. Palmas gamle, velbevarede bydel vidner om en rig kulturarv, selv om byen ved første øjekast tydeliggør, hvorfor Mallorca for mange er synonym med masseturisme med dens gule måger og engelske pubs.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.