Middelhavets stolte charterperle

Blot en time tidligere forekom byen forladt. Ikke på nogen uværdig måde. Ispapir, madrester og gamle aviser var sirligt smidt i skraldespandene, og skodderne i de smukke honninggule huse var lukket forsvarligt til. Men sammen med skumringstimen myldrer de frem. De menorcinske mænd. De nikker diskret til hinanden - ikke til os - og vandrer med taktfaste stokkeslag mod Ciutadellas torv, hvor de sætter sig i små tillukkede klynger og sladrer lavmælt.

Det er mandag aften sidst på efteråret, da Explorer besøger stedet. I Danmark er kulden så småt begyndt at krybe ind under tøjet, men her i den gamle by Ciutadella på øen Menorca i Middelhavet kan man endnu bære en ærmeløs kjole klokken 21. Vi tænder en cigaret og inhalerer. Skal man snylte på sundhed og selvdisciplin må det være på dette sted, hvor krav og ordrer virker utilstedelige, og hvor man som turist bliver ignoreret på den behageligste måde. Ingen ”speciel price for you my friend” og ingen ”I know Denmark. I know den lille havfrue”. Menorca er en charterperle med integriteten i behold.
En indtagende by

Byen Ciutadella er den ene af Menorcas to større bebyggelser. Den anden er hovedstaden Mahon. Tilsammen omfavner disse byer hele øens charme med deres forskellige træk og divergerende håndsudstrækninger til turisterne. Mahon er en travl, moderne havneby, mens Ciutadella er en aristokratisk, gammel by med labyrinter af smalle gader, hyggelige gaderestauranter og smukke kirker.

I Ciutadella bør det være obligatorisk for enhver besøgende at slentre rundt i den gamle bydel og suge middelhavsstemningen til sig mellem de mange kalkstenshuse og under de fine mauriske buer. Et ideelt sted at slutte en feriedag er ved byens maleriske havn med dens mange små barer og caféer, hvoraf flere er bygget ind i huler i klippevæggen. Her passer stemningen til en iskold sodavand eller øl, som kan nydes til de blide rytmer fra fiskerbådenes skvulp i vandet og de lavmælte aftenpassiarer.

Larmen finder man på søsterøerne Ibiza og Mallorca. I Ciutadella stopper musikken ved midnatstid - måske et levn fra det 16. århundrede, hvor alle menorcinere ved lov skulle sove klokken 00.00.

Stolt folkefærd

Spørger man øens befolkning er det netop roen og den diskrete generthed, der adskiller Menorca fra sine baleariske søskende.

»Livsførelsen her er meget afslappet. Vi siger ”poc a poc”. Lidt efter lidt. Bagsiden af det er, at beboerne er temmelig reserverede. Jeg flyttede hertil for 31 år siden og synes, det har været meget vanskeligt at få gode veninder,« siger Nicole Woodward, turistguide og tilflytter fra England.

Alligevel kunne hun ikke drømme om at forlade øen.

»Jeg elsker den integritet, som Menorca værner om. Ingen menorcinere vil være en del af all inclusive-bølgen, som i den grad har raseret Mallorca. Det er et resultat af indbyggernes enorme stolthed. Menorca er bestemt ikke til fals for turisternes luner.«

Storslået havnerundfart

Stolthed, æresfølelse og ro er imidlertid ikke ensbetydende med, at Menorca er turistfjendsk. Øen byder på mange fornøjelser for den horde af turister, der hvert år kommer på besøg - bare ikke slesken.

Et af de store seværdigheder er verdens næststørste naturlige havn (efter Pearl Harbor), der ligger i hovedstaden Mahon, 44 kilometer vest for Ciutadella. Normalt er en havnerundfart en alt for dyr turistfælde, men i Mahon er den et sikkert must.

For 11 euro kan man sejle gennem Menorcas britiske kolonihistorie, som bliver præsenteret i en scene af et azurblåt Middelhav og vindblæste klippeformationer. Til en - overraskende velfungerende - speakerstemme guides turisterne blandt andet forbi Hostal Almirante, en georgiansk villa, der engang blev beboet af Admiral Nelsons næstkommanderende, Admiral Collingwood, og bygningen Golden Farm, hvor hr. Nelson selv har boet.

Turen går desuden forbi Xoriguer-destilleriet fra det 18. århundrede, der også er en absolut velsmagende arv fra den britiske besættelse. Her kan besøgende savle ved de enorme kobberdestillerkar, der bobler under fremstillingen af den berømte menorcinske gin. Destilleriet byder oven i købet på smagsprøver af den friske gin og ginbaserede likører som palo (lavet med johannesbrødsfrø), hierbas (smagt til med kamille) og calent (smager af anis, safran og kanel). En salig fryd for både øjne og gane.

Miniature-Kristus

Geografisk deler Menorca sig i to halvdele, der fysisk er gennemskåret af øens eneste hovedvej. Det nordlige Menorca er frugtbart med lave bakker og dale, mens den sydlige del hovedsageligt består af et goldt kalkstensplateau. I sammenligning med vandmængderne på søsterøerne åbner himmelsluserne sig ofte over Menorca og efterlader øen med et virkelig frodigt udseende, selv om højsommeren for længst har sagt ”despedida”. Luftens lette fugtighed skaber således et perfekt miljø for øens enorme antal malkekvæg, der er leverandører til de delikate - men stærke - Mahon oste, der laves af madones (bondekoner), som har bevaret de gammeldags metoder og opskrifter til fremstillingen.

Mens Mallorca huser flere bjergkæder, kan Menorca kun præsentere en enkelt tinde, El Toro, der rager 358 meter op over havoverfladen. Til gengæld er udsigten derfra så spektakulær, at den favner hele øen - bjerget er på elegant vis placeret i øens centrum.

På toppen af El Toro står Kristus som en miniaturemodel af den kendte udgave i Rio de Janeiro og holder øje med øens ca. 92.000 indbyggere. El Toro huser desuden en mindre figur af ”Den hellige Moder”, der ifølge overleveringen fungerer som øens helt særlige skytshelgen.

Det siges, at jomfruen kun lige akkurat undslap de areligiøse flammer under Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) - og kun fordi en brav bonde nåede at gemme hende af vejen indtil vindene vendte.

Vand i mængder

Hverken jomfru Maria, havnerundfart eller ost kan dog stikke Menorcas suverænt vigtigste attraktion: Vandet!

Øens længde fra øst til vest er 48 kilometer, og bredden varierer fra 10 til 19 kilometer fra nord mod syd. Det giver Menorca en kystlinje på 200 kilometer med flere tilgængelige strande og bugter end på alle de andre baleariske øer tilsammen. Jomfrustrande, vige med naturlige sandstrande, er derfor også øens største trækplastre for turister - og det bør de også være. En af de smukkeste badestrande ligger i den halvmåneformede bugt ved byen Cala Santa Galdana på sydkysten. Desværre har netop Cala Santa Galdana et lidt ærgerligt charterpræg med alt, hvad det indebærer af kopibands, middelmådige madoplevelser og ”speciel price for you my friend”. Heldigvis er øen så lille, at genuine middelhavsoplevelser er lige rundt om hjørnet - uanset hvor man befinder sig. Det samme er idyllen, naturen og en fantastisk madkultur med hummersuppen caldereta de llangosta i toppen af det menorcinske menukort.

Menorcas indbyggere har noget at have deres stolthed i - og det lader de ikke turisterne spolere. Øen er ikke stedet, hvor man køber billige kopivarer og danser til den lyse morgen. Derimod er Menorca en ø, der satser på autentiske besøgende, som evner at behandle naturen og beboerne med samme respekt, som øen gavmildt giver tilbage.

Kort sagt: Menorca er ikke en fest, men derimod et 701 km2 stort arsenal af velbehag og gedigen smørelse til den trætte og stressede sjæl.

LÆS OGSÅ: I Spies' fodspor på Mallorca