Outdoor-liv i Harzens hekseland

Hvem tænker du helt præcist på?« spørger min kone tørt, da jeg bemærker, at her er hekse overalt. Harzen er nemlig hekseland, og vi cykler forbi den ene heksecafé efter den anden. På husene dukker de frem fra balkonerne, og mange vejskilte prydes af heksesymboler.

I Thale kan man tage liften op til toppen af bjerget, hvor Heksentanzplatz ligger, og sagnet fortæller, at alle hekse samles her på Walpurgisnacht den 30. april, hvor de beretter om årets onde gerninger for Djævelen.

Herfra flyver de videre til Brocken, hvor de med kostene fejer de sidste rester af sne væk fra toppen. På den måde bydes foråret velkommen, og samtidig åbner Harzen for alvor for strømmen af danske gæster. Historien, de mange sagn, den smukke, bjergrige natur og den helt specielle atmosfære, der præger Harzen, gør stedet til det ideelle mål for en ferie med fokus på livet i det fri.

Fra gråt til trendy

Harzen har oplevet en renæssance de seneste år. Hvor området før havde et lidt støvet ry som ”pensionisternes paradis”, betyder naturen og de mange aktivitetsmuligheder, at det nu er outdoor- og aktivfolket i alle aldre, der strømmer til, derfor er Harzen mere trendy end nogensinde.

Groft sagt kan man beskrive Harzens topografi som et aflangt og højt beliggende skovområde med klipper, dale og vandfald i centrum. Og bjergenes størrelse skal man ikke kimse ad, for det højeste af dem, Brocken, strækker sig hele 1.141 meter op over havets overflade. Det gør bjerget til Nordtysklands højeste. De hyggelige og atmosfærefyldte byer ligger ude i periferien, mens enkelte af dem, f.eks. Braunlage, befinder sig inde mellem bjergene. Flere steder føler man sig hensat til en helt anden tidsalder, fordi den østlige del af Harzen var isoleret i en historisk tidslomme i DDR-tiden.

Man finder campingpladser og ferielejligheder overalt, og udendørsfolket strømmer til området i stort tal.

Vandrere kommer for at opleve bjergene, mens andre lader sig fragte med det gamle damptog, der flere gange dagligt kører til Brockens top. Særlig populært er det at opleve Harzen fra en cykelsadel, for på den måde kan man komme langt omkring, og man kan opleve naturens mangfoldighed tæt på.

Hele pakken

Cykelmæssigt byder Harzen på stor variation. Skovene lokker med deres smalle spor, klippefyldte nedkørsler og smukke strækninger til mountainbike-kørsel, men skal man have fuldt udbytte af skovterrænet, er et vist kendskab til mountainbiking nødvendigt.

Til gengæld kan de fleste opleve Harzens landevejsterræn uden de store forudsætninger. Området byder på både flade og kuperede ruter, ligesom man kan køre gennem dale, forbi søer og over bjerge. Uanset hvilket niveau, ønske eller behov man har, står turistbureauerne klar med ruteforslag.

Harzens største cykelklassiker er turen til Brocken, hvor de fleste starter i Schierke, der befinder sig 600 højdemeter længere nede. I selskab med andre cyklister, enkelte vandrere samt masser af hestetrukne vogne kører vi mod toppen. Grønne skilte viser, hver gang vi har arbejdet os 100 højdemeter opad, hvor toppen langsomt nærmer sig. Inde fra skoven hører vi regelmæssige fløjt fra damplokomotivet, mens store skyer af sort damp kommer op over trætoppene.

Stigningsprocenten er begrænset, men alligevel er det dejligt at nå de 1.141 meters højde og trille hen mod restauranten. Efter et lille glas sekt, en kold cola og en enkelt bratwurst kører vi videre mod Ecker Stausee.

Turen ned fra Brocken kan absolut ikke anbefales, hvis man ikke har affjedring i forgaflen. Der køres fire kilometer på hullede betonelementer, hvor alt ryster, så i bunden tjekker vi, at alle indvoldene sidder, hvor de skal. Derefter fortsætter vi til den store dæmning ved Ecker.

Ruten går tværs over dæmningen, hvor man på den ene side næsten kan røre vandet, mens det på den anden ligger langt nede. Under DDR-tiden gik grænsen midt på dæmningen, og det gav anledning til en del problemer med at samarbejde om at drive vandkraftværket. Nu – mange år efter – ånder alt fred og idyl, så vi stopper og nyder udsigten.

Turen fortsætter ad brede grusstier mod Torfhaus, der er turens sidste stop. På en af caféerne hviles ud igen, inden de sidste kilometer mod Schierke tilbagelægges.

Vi giver os god tid, men nyder turen og de mange udsigtssteder.

Med veterantog

En anden oplevelse, der ligeledes er en flot introduktion til Harzens smukke landskab, er turen gennem Selketal. På denne tur oplever vi endnu en gang terrænets mangfoldighed med klipper, dale og vandfald, men modsat turen til Brocken er denne strækning mere flad og overkommelig.

Den charmerende by Quedlinburg er vores udgangspunkt. I bymidten er mere end tusind gamle bindingsværkshuse fredet, så Quedlinburg er erklæret verdenskulturarv af Unesco. Herfra fortsætter vi ind i selve dalen, hvor vejen er anlagt langs Selke-floden, der snor sig rundt om klipperne.

Landskabet har stor skønhed, og flere steder ser vi små vandfald, som føder Selke med vand fra sidedalene. Mange kommer forbi på cykel. De fleste kører i hyggetempo, mens andre er i højt tempo. Pludselig hører vi en togfløjte og ser en søjle af mørk røg stige op mod himlen. Foran os er bommene gået ned og vejen midlertidigt spærret, så køens bilister og cyklister finder hurtigt fotografiapparaterne frem. Som en ekstra bonus er en af Harzer Schmalspurbahns banestrækninger anlagt gennem Selketal, og banen følger både vejen og floden over lange stræk. Et par steder krydser sporet vejen, og er man heldig at møde damplokomotivet, venter et stemningsfuldt syn. De smukke veterantog, hvor nogle er mere end hundrede år gamle, har stadig åbne bagperroner, hvor passagererne står og nyder turen for fuld damp gennem dalen. Ved Alexisbad vinker vi farvel til toget og kører mod Stiege, hvor vi hopper på toget retur til Quedlinburg.

Flot service

Generelt har man i Tyskland en meget fleksibel holdning til, at man medbringer cykler i toget. Vi oplever da heller ikke løftede øjenbryn, mens vi bakser vores cykler ind i kupeen. Til gengæld møder vi stor imødekommenhed fra togførerens side, da vi spørger, om der kan købes forfriskninger i toget.

»Vi sælger desværre ikke noget om bord, men jeg skal nok vente på jer, hvis I vil handle ved Güntersberge Station, hvor der ligger en lille restaurant,« siger han.

Kort efter ankommer vi til stationen. Hurtigt springer vi ud af toget, bestiller kolde drikkevarer og sandwiches samt en kop kaffe og apfelstrudel til togføreren, og det hele klares på under fem minutter. Kort efter sætter toget i gang med en piften, og vi læner os trætte, men med et smil om munden tilbage i de bløde sæder og nyder turen tilbage mod Quedlinburg.

LÆS MERE OM aktiv ferie i Tyskland På GUIDE.DK