På cykel langs Elben
Med 200 lange cykelruter og 70.000 kilometer cykelsti bør man overveje at tage cyklerne med til Tyskland på næste campingtur. De ambitiøse kan prøve kræfter med Alperne, livsnyderne kan vælge vinområderne, og vil man have lidt af det hele, er cykling langs en af de store floder en helt særlig oplevelse.
Jeg startede fra mit hjem i Prag i morges,« fortæller vores midlertidige rejsefælle, efter vi har cyklet ved siden af hinanden nogle kilometer og snakket.
Vi befinder os omkring 125 kilometer nord for den tjekkiske hovedstad, hvor vores nye ven vælger at sætte kursen sydpå igen. En dagstur på 250 kilometer på en mountainbike uden affjedring og clickpedaler imponerer os lidt. Men vores tjekkiske ven ser helt frisk ud, og han har allerede planlagt de næste dages udflugter, nu hvor han har ferie.
Der er noget uspoleret og uberørt over det område, der syd for Dresden strækker sig ned til den tjekkiske grænse.
Vores egen tur er knap så udfordrende, men vi fortsætter mod dagens etapemål, Schmilka, der er den sidste tyske by før den tjekkiske grænse.
Vi – min kone og jeg – har planlagt et par dages cykelferie i det tyske. Via et hjælpsomt turistkontor i Dresden samt forskellige links på nettet har vi både fundet et egnet hotel samt nogle interessante ture langs den 1.100 kilometer lange flod, der udspringer i de tjekkiske Krkonose-bjerge og udmunder i Nordsøen.
Vores forkærlighed for cykelferie bunder i muligheden for at kombinere noget aktivt med en god naturoplevelse. Vi er hverken konkurrenceryttere eller supermotionister, så tempoet er beskedent, og dagsturene kommer sjældent over 70 kilometer – så de fleste kan være med.
Uberørt område
Tæt på grænsen til både Polen og Tjekkiet ligger Dresden. Byen lå under Tysklands deling nærmest i en tidslomme, hvor udviklingen gik langsomt. Nu, næsten 25 år efter Tysklands genforening, har man forbedret infrastrukturen og restaureret byen efter krigens ødelæggelser, ligesom moderne virksomheder for længst har haft deres indtog.
Alligevel mærker man mange steder, at man er på en rejse tilbage i tiden. Masser af veje er stadig belagt med brosten, en del huse kunne trænge til en kærlig håndværkerhånd, og prisniveauet er generelt lavt. Og så er der naturen!
Der er noget uspoleret og uberørt over det område, der syd for Dresden strækker sig ned til den tjekkiske grænse. Her befinder man sig nemlig i Tysklands mindste nationalpark, Sächsische Schweiz. I dalen slynger Elben sig, og på bred-derne deles kvæg og lystfiskere om pladsen. Det relativt flade landskab omkring Dresden afløses pludselig af en dramatisk natur med mere end 100 meter høje, lodrette klippevægge, så stedet indbyder virkelig til udendørs oplevelser – enten på cyklen, i vandrestøvlerne eller i klatreskoene.
Lige netop her kan man opleve første etape af den 860 km lange Elberadweg, der strækker sig fra grænsebyen Schmilka i syd til Cuxhaven i nord. Der er tale om en asfalteret rute, der går på begge sider af floden det meste af vejen, mens man kun ganske få steder blander sig med anden trafik.
Elbens smukkeste strækning
Vi har besluttet at udforske den smukkeste del af Elben, som siges at være strækningen fra Dresden til den tjekkiske grænse. Turen er på 55 kilometer, og vi har afsat rigeligt med tid, så der er mulighed for at stoppe op og nyde den smukke natur, men også tid til en god lang middagspause i de anderledes omgivelser.
Vi er bestemt ikke de første, der har fået idéen. Langs hele ruten hilser vi på andre cykelglade feriegæster. De fleste har medbragt oppakning til et par ugers ekspedition, mens andre, som os, blot har medbragt det mest nødvendige til en dagstur – proviant, lappegrej samt en ekstra jakke.
På vej ud af Dresden skifter belægningen mellem brosten og asfalt, og vi cykler helt ud til flodbredden. By afløses af land, så mange steder går markerne helt ud til floden, og et sted går en flok heste endda ude i vandet for at blive kølet af. I modsætning til f.eks. Mosel og Rhinen, er der meget lidt trafik på Elben, i hvert fald på denne sydlige del af floden. Vi ser hverken tungt lastede kulpramme eller cruiseskibe, så floden driver roligt af sted kun forstyrret af enkelte små udflugtsbåde samt et par fartøjer, der sørger for forbindelse mellem den østlige og den vestlige bred. De bringer fodgængere, cyklister og enkelte gange bilister over floden for et yderst beskedent beløb.
Elben slår et stort knæk ved den gamle kurby Rathen, hvor en af rutens allerflotteste steder venter – de høje klipper ved Bastei, hvis toppe rager 190 meter op over Elbens vandspejl. Det er et oplagt sted at holde pause, så vi sætter os med et par kolde colaer og nyder det imponerende sceneri på modsatte side af floden, hvor vi højt oppe kan se mennesker, der som små myrer bevæger sig rundt på klipperne.
Nationalpark på vejen
Efter frokosten fortsætter turen ned gennem nationalparken, hvor de historiske kurbyer ligger med spredte mellemrum. Selv om der er mange mennesker, er det ikke ”turistet”, og man kan fornemme den særlige og lidt gamle tidsånd, som stadig findes i visse østeuropæiske områder. I grænsebyen Schmilka ånder alt fred og ro, men på den anden side af floden, hvor den tjekkiske by Hrensko ligger, myldrer det med handlende, turister, busser, markeder, caféer og natklubber. Nysgerrige efter at tjekke nabolandet ud tager vi en lille færge, der på et minut bringer os ind i heksekedlen af sommerturisme med fyldte restauranter og butikker.
Men cyklerne, naturen og floden lokker, så vi er hurtigt tilbage på den tyske side af Elben igen. Her hopper vi i sadlerne og fortsætter mod nye oplevelser langs Tysklands tredjelængste flod.
LÆS OM cykelferie i Tyskland PÅ GUIDE.DK