Rotterdam er en by på fremmarch

Europas første skyskraber og en havn blandt verdens største. Nu skal der satses grønt.

Artiklens øverste billede
En vandtaxi er både billig og miljøvenlig i Rotterdam.

Miljøbevidst mode, økologiske øl og bæredygtigt byggeri synes måske ved første ørenlyd som halvtørre slagord at markedsføre en by på, men i Rotterdam har man formået at vende det til noget trendy og moderne.

Her ligger økologiske sandwichbarer side om side med fairtrade chokoladeforretninger og velassorterede specialforretninger, og de fleste restauranter har både økologiske vine og retter af høj kvalitet på menukortet. I modebutikkerne er tøjet ofte mærket »Organic«, og når byens trendsættere går på indkøb, er det med en kanvaspose over skulderen, for umådeholdent forbrug af plastikposer er ilde set i miljøvenlige Rotterdam.

Et mekka for urban nomads

Dermed står Rotterdam på mange måder som en stærk repræsentant for fænomenet ”Urban Nomad”, som i løbet af de seneste år er blevet et hit blandt unge bevidste byboere. Tilhængere af trenden tilstræber en bæredygtig levevis ved bl.a. at sælge bilen eller takke nej til papiraviser og vandflasker. I dag er det hipt at tænke over sit forbrug.

Siden begyndelsen af 1990’erne er økologi gradvist blevet mere tilgængeligt, såvel som udvalget af bæredygtige produkter til stadighed bliver større. Denne udvikling har gjort sig gældende i de fleste vestlige lande, og at leve bæredygtigt er i dag et stærkt statement, som vidner om kvalitet og sundhed.

Trends som Raw Food og Urban Nomad Living er derfor blevet internationale hits, som især blomstrer i millionbyer som New York og Los Angeles, men som bestemt også er slået igennem i mindre byer som Rotterdam.

Grøn makeover

At Rotterdam har været i stand til at følge med tiden og i den grad nære en grøn bevidsthed hos byens indbyggere, skyldes på mange måder historiske begivenheder.

Den 14. maj 1940 blev byen udsat for den såkaldte Rotterdam Blitz, og et tysk luftbombardement efterlod store dele af byen fuldstændigt øde. Hele 250 hektar af den hollandske havneby blev jævnet med jorden, og store dele af det historiske bycentrum gik tabt. Da genopbygningen blev iværksat, var det efter amerikansk forbillede, så målet var at skabe en by, der kunne huse masser af arbejdspladser og dermed sætte skub i økonomien.

Man indså dog hurtigt, at grønne områder og åbne arealer også burde introduceres i bybilledet, og i løbet af de sidste år har Rotterdam undergået et markant grønt ansigtsløft.

Nu benyttes nedlagte industriområder, efterladte bygninger og højhusenes tomme tage til grøn byudvikling, og dermed har Rotterdam banet vejen for en helt ny måde at forstå, planlægge og administrere storbyer på. Målet er at skabe en by med høj livskvalitet gennem blandt andet et mindsket CO2-udslip, energibesparelse, brug af råmaterialer og ren energi samt nedbringelse af luftforurening.

Kyllinger og kålhoveder

Idet adskillige arealer endnu ikke er blevet genopbygget efter det omfattende bombardement i 1940, eksisterer nu nærmest ubegrænsede muligheder for at gennemføre en grøn byudvikling.

Øde områder omdannes til offentlige urtehaver, eller pocket gardens, som er åbne for enhver, der trænger til at forlade sin trange lejlighed et par timer og i stedet sysle med kartoffeldyrkning og blomsterplantning. Den såkaldte Gandhi Have tilbyder en sådan form for urban gardening, og med en offentlig have såvel som tilbud om at leje sit eget stykke jord, er der her masser af udfoldelsesmulighed for byboere med grønne fingre.

Dertil kommer de små bylandbrug, som ligeledes er begyndt at blomstre op på de arealer, der har ligget øde gennem flere årtier. Tankegangen er her at placere fødevareproduktionen så tæt på byen som muligt, så man undgår, at maden skal transporteres over større afstande.

Kun et stenkast fra Rotterdams centrum har tre hollandske pionerer fået adgang til et område på to hektar, som nu lægger jord til grøntsagsdyrkning og kyllingeavl.

Brakjorden er hentet ind fra mindre forurenede områder uden for byen, og afgrøderne dyrkes efter høje standarder og uden pesticider, så selv om byforurening gør det umuligt at dyrke 100 pct. økologisk, er forholdene sundere end ved de fleste traditionelle landbrug. Inden længe vil det tilmed være muligt at slå sig ned på stedet og nyde sunde retter, mens kyllingerne ridser i skuret, og bonden samler dugfriske jordbær i marken – en mere eksemplarisk udførsel af visionen jord-til-bord må man vist lede længe efter.

Dries van Noten på nye flasker

Den grønne tankegang strækker sig imidlertid langt ud over grøntsags- og plantedyrkning, og således er også Rotterdams modescene miljøbevidst helt ud til fingerspidserne.

Mange lokale designere udfærdiger hele eller halve kollektioner i økologiske og nedbrydelige materialer, og dermed følger de den trend, som er dikteret af internationale designere som Stella McCartney.

I den charmerende Delfhaven har designgruppen M-vP Fashion for nyligt slået sig ned i en 362 år gammel bygning for at åbne et showroom, der kun rummer high-end mode produceret på bæredygtig vis.

Bureauet repræsenterer p.t. fem Rotterdam-baserede designere, som hver især lader sig kendetegne ved genbrugsmaterialer. Den unge Barbara Munsel køber f.eks. stofrester fra modehuse som Dries van Noten for at genbruge det i sit eget design, og dermed skabe vedvarende mode.

Making city

At Rotterdam er en by i rivende grøn udvikling, understreges én gang for alle ved dette års udgave af den tilbagevendende arkitekturbiennale, som denne gang byder på 16 forskellige byudviklingsprojekter med bæredygtighed som fællesnævner. »Making city is reusing city« står der i forbindelse med biennalen, og det er på alle måder en devise, som Rotterdam forfølger ikke blot under arkitekturfestivalen, men også i uafhængige projekter.

På hovedbanegårdens tag har man for nyligt anlagt et stort solcellehav, såvel som byens sporvogne genbruger energien fra deres nedbremsninger.

På højhusenes tage dyrkes salat og gulerødder, og oven på private ejendomme plantes græs og blomster. Guerillagartnere spreder blomsterfrø i byen, med det formål at planter skal sno sig op ad bygningerne og give naturen en fremtrædende plads i bybilledet.

Fra Rotterdams sydlige del til byens centrum i nord er man ved at anlægge en gangbro i træ, så det bliver muligt at deplacere sig uden at skulle sætte sig i bilen, og på toppen af det store hovedbibliotek har man givet sig i kast med biavl, da de små gule sværmere efter sigende skulle rense luften for forurening.

Foregangsby

Og man kunne blive ved. For de grønne tiltag vil ingen ende tage i Rotterdam, som syder af dynamik og initiativrigdom. Så forsøger man at lade den bæredygtige tankegang farve så mange sider af ens liv som muligt, kommer man ikke til at lide nogen nød i Rotterdam, for her findes alt fra miljøvenlige hoteller og restauranter til økologisk mode og grønne kunstinstallationer.

Er man derimod knap så fanatisk, er det dog ikke noget problem at opstøve en velvoksen steak og en traditionel fadøl, så selv om bæredygtighed er blevet et varemærke for Rotterdam, får man på ingen måde økologien presset ned over hovedet. Man har kort sagt formået at introducere bæredygtigheden som et trendy og moderne tilbud til de interesserede.

Tre råd til rejsen

Udflugt: Book en cykeltur hos bureauet Rotterdam ArchiGuides. På ægte hollandsk manér cykler man på opdagelse og får fortalt spændende historier om noget af det, Rotterdam er mest kendt for – nemlig arkitektur. Vejen lægges bl.a. forbi roof top gardens og offentlige urtehaver. En billet koster 10 euro (75 kr.) www.rotterdam-archiguides.nl

Logi: Indlogér dig på et hotel med green key status såsom Hotel New York eller Bilderberg Parkhotel. Disse er økomærkede, hvilket sikrer, at alt, blandt andet lys, vandforbrug og rengøring, er miljøvenligt. www.bilderberg.nl, www.hotelnewyork.nl

Transport: Lad en vandtaxa transportere dig fra sted til sted. Det er en miljøvenlig måde at komme omkring på, og samtidig får du et flot blik over Rotterdam fra vandfronten. Prisen på en billet varierer efter afstand, men starter ved tre euro (23 kr.). www.watertaxirotterdam.nl

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.