Enhedslisten vil have Danmark med i FN's kamp mod atomvåben

Ifølge Enhedslisten burde valget være enkelt:

Danmark kan vælge at stå på fredens og nedrustningens side, eller trave i fodsporene på USA, Rusland og andre atommagter, der afviser FN's forsøg på at forbyde og begrænse de altødelæggende atomvåben.

Fredag blev det afsløret, at Nobel Fredspris i år går til den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben, Ican, og dens banebrydende arbejde for en ny FN-traktat om at forbyde kernevåben.

Danmark boykottede dog forhandlingerne sammen med klodens atommagter og de fleste Nato-lande og var derfor ikke med til at vedtage den endelige resolution.

Dét er udenfor enhver logik, mener Enhedslisten, som nu vil forsøge at samle flertal for, at Danmark tilslutter sig FN-resolutionen mod atomvåben.

»Jeg mener ikke, at der findes nogen seriøse argumenter for at vi står udenfor. Med mindre man tror på, at en trussel skaber tryghed. Det tror jeg ikke på,« siger Christian Juhl (EL)

Konkret vil han i løbet af dette folketingsår stille et beslutningsforslag om dansk ratificering af FN-traktaten i det kommende folketingsår.

»Vi skal have atomnedrustning på dagsordnen, og det får vi kun, hvis vi rejser en ordentlig debat og lader folk blande sige deres mening,« siger han.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forklarede på et samråd i januar, hvorfor Danmark valgte at stå uden for FN-sporet og stemte nej til den oprindelige resolution.

»Havde vi stemt ja, ville vi direkte have udfordret alliancesolidariteten i Nato,« sagde Samuelsen og advarede om, at det ville være et farligt skridt at tage:

»I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det mere end vigtigt, at alliancen står samlet, og at de enkelte medlemmer ikke bryder med den konsensus, der blandt andet er med hensyn til Natos afskrækkelsesprofil,« begrundede han og tilføjede, at atommagterne uden for Nato heller ikke bakkede op om nedrustnings-resolutionen.

»Der ville med andre ord kun være tale om symbolpolitik,« konkluderede udenrigsministeren.

Paradokset i Danmarks anti-atompolitik er netop, at vi er modstandere af atomvåben men samtidig lader os beskytte af primært USA's atommissiler via Nato. Alliancens officielle politik er, at Nato i yderste konsekvens skal være klar til at anvende a-våben, og dét skal afskrække ethvert andet land fra at angribe et Nato-land.

Sverige − som ikke er medlem af Nato − stemte ja til FN-forbuddet, mens Norge ligesom Danmark stemte nej og senere undlod af deltage i forhandlingerne om den endelige traktat.

I sidste ende blev traktaten vedtaget af 122 lande i juli.

Som eneste Nato-lande deltog Holland i forhandlingerne, men endte med at stemme nej. Atommagter som USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig holdt sig ude af forhandlingerne.

Ifølge Christian Juhl har Danmark været for passiv i forhold til at få reduceret klodens atomvåbenarsenaler. Og han er skuffet over, at regeringen tilsyneladende viser større loyalitet over for Nato end for atomnedrustning.

»I en tid med så ustabile præsidenter i USA, Rusland og Nordkorea er der mere brug for atomnedrustning end på noget tidspunkt siden Den Kolde Krig,« siger han og argumenterer for, at FN er stedet, hvor gensidig, global atomnedrustning skal forhandles på plads.

Men har Anders Samuelsen og regeringen ikke en god pointe i, at det ikke spiller nogen rolle, hvad Danmark gør så længe atommagterne ikke vil være med? At så er det ren symbolik?

»Det kan man mene. Men omvendt har der tidligere være skandinaviske initiativer, som har skubbet på at få nedrustning til debat og skubbet på for global kontrol med atomvåben. Norden har tidligere virkelig sat aftryk på dette område,« siger han og tilføjer:

»Hvis ikke man gør noget, så kan man i hvert fald være sikker på, at der ikke sker noget.«

ELs forslag bliver sandsynligvis afhæng af støtte fra i hvert fald Dansk Folkeparti for at opnår flertal. Men DF siger nej på forhånd:

»Vi kommer ikke til at stemme for. Vi følger regeringens linje, som er at bakke op om Nato. Jeg synes ikke, at Danmark behøver indtage nogen særstilling,« siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF), som mener, at USA og Rusland indbyrdes skal forsøge at blive enige om at skære ned på antallet af atomvåben.

Siden Den Kolde Krig er antallet af atomvåben på verdensplan dalet drastisk, men ifølge Federation of American Scientists findes der stadig over 15.000 atomvåben i dag. Rusland og USA tegner sig for langt størstedelen.