Ican modtager Nobels Fredspris 2017

Nobels Fredspris går i år til Ican, International Campaign to Abolish Nuclear Weapons.

Det bekendtgjorde den nye formand for Nobelkomitéen, Berit Reiss-Andersen, fredag formiddag på Nobelinstituttet i Oslo.

Ican blev oprettet i 2007 og er en koalition bestående af 468 civilsamfundsorganisationer i 101 lande.

Prisen gives for Icans »arbejde for at rette opmærksomheden mod de katastrofale humanitære konsekvenser ved enhver brug af atomvåben og for dens banebrydende indsats for at opnå et traktatbaseret forbud mod sådanne våben.«

»Vi lever i en verden, hvor faren for brug af atomvåben er større, end den har været længe. Enkelte stater moderniserer sine atomvåbenarsenaler, og der er reel fare for at flere lande vil prøve at skaffe sig atomvåben, hvilket Nordkorea er et eksempel på. Atomvåben udgør en konstant trussel mod menneskeheden og alt liv på Jorden. Gennem bindende internationale aftaler har verdenssamfundet tidligere vedtaget forbud mod landminer, klyngebomber, biologiske og kemiske våpen. Atomvåben er endnu mere ødelæggende, men har indtil videre ikke været genstand for et tilsvarende folkeretsligt forbud.«

Berit Reiss-Andersen understregede i sin tale, at Nobelkomitéen er klar over, at et internationalt forbud mod atomvåben ikke vil betyde elimineringen af atomvåben. Ikke mindst fordi lande med atomvåben eller deres allierede har ønsket at støtte et forbud mod atomvåben.

»Komitéen ønsker at understrege, at det næste skridt mod at opnå en verden fri for atomvåben skal involvere atomstater. Dette års fredspris er derfor også en opfordring til, at disse stater indleder seriøse forhandlinger med henblik på en gradvis, balanceret og nøje overvåget udryddelse af de næsten 15.000 kernevåben i verden.«

Adspurgt om der ikke blot er tale om en symbolsk pris, sagde komitéformanden:

»Jeg er uenig, for jeg mener, at love betyder noget. Internationale love og internationale forpligtelser har efter vores erfaring haft en effekt.«

Hun pointerede samtidig, at prisen ikke skulle forstås som et vink med en vognstang til nogen specifikke statsledere, men en generel opfordring til alle atomstater.

I juli vedtog 122 lande en FN-traktat om forbud mod atomvåben, men atommagter som USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig holdt sig ude af forhandlingerne. Danmark var blandt de lande, som stemte nej sammen med de øvrige Nato-lande - undtagen Holland, som undlod at stemme.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forklarede efterfølgende det danske nej i et samråd.

»I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det mere end vigtigt, at alliancen står samlet, og at de enkelte medlemmer ikke bryder med den konsensus, der blandt andet er med hensyn til Natos afskrækkelsesprofil,« lød det.

318 var i år nomineret til Nobels Fredspris, heraf 215 enkeltpersoner og 103 organisationer.

Navnene på de nominerede bliver holdt hemmeligt i 50 år. Sidste år gik prisen til Colombias præsident, Juan Manuel Santos, for hans »resolutte indsats for at gøre en ende på landets mere end 50 år lange borgerkrig« ved at indgå en fredsaftale med guerillabevægelsen Farc.

Med prisen, som uddeles i december, følger syv mio. kr.