Regeringen: Danmark skal ikke føre an i kampen mod atomvåben

Frygten for en altødelæggende atomkrig hører muligvis Den Kolde Krig til, men bekymringen er i stigende grad blevet aktuel igen på grund af en række udviklinger rundt om i verden. Blandt andet er Nordkorea blevet en atommagt og både præsident Putin og Donald Trump taler om at opruste og modernisere henholdvis Ruslands og USA's enorme atomarsenaler.

Set i det lys kan det virke overraskende, at Danmark for få måneder siden stemte nej til et skelsættende FN-forslag om helt at forbyde atomvåben og presse på for global nedrustning.

Selvom resolutionen blev vedtaget med støtte fra hele 123 lande herunder Sverige, var Danmark på nej-siden sammen med de øvrige Nato-lande på nær Holland, som undlod at stemme.

I dag skulle udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) så forklare og forsvare det danske nej. Under et samråd om atomnedrustning i Folketingets Udenrigsudvalg slog han fast, at beslutningen var den helt rigtige:

»Havde vi stemt ja, ville vi direkte have udfordret alliancesolidariteten i Nato,« sagde Samuelsen og advarede om, at det ville være et farligt skridt at tage:

»I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det mere end vigtigt, at alliancen står samlet, og at de enkelte medlemmer ikke bryder med den konsensus, der blandt andet er med hensyn til Natos afskrækkelsesprofil,« begrundede han og tilføjede, at atommagterne uden for Nato heller ikke bakkede op om nedrustnings-resolutionen:

»Der ville med andre ord kun være tale om symbolpolitik,« sagde Samuelsen.

Det var Enhedslistens Christian Juhl, som havde indkaldt til samrådet på baggrund af Jyllands-Postens artikler om FN-resolutionen.

Han argumenterede for, at Danmark skal benytte enhver mulighed for at skubbe på for atomnedrustning og langede ud efter Samuelsens argument om, at det havde været »symbolpolitik«, hvis Danmark havde støttet FN-resolutionen.

»Symbolpolitik? Ja, men det er sgu også symbolpolitik at stemme nej. Rigtig dårlig symbolpolitik endda,« sagde han og advarede mod at hænge fast i en forældet tankegang om en atomar terrorbalance og afskrækkelse i form af store atomvåbenarsenaler på begge "sider" af konflikten.

»Dinosaurerne døde af for meget panser og for lille hjerne,« sagde Christian Juhl blandt andet om sit syn på sagen.

»Hvis ikke nedrustning nu, hvornår så? Hvis ikke i FN-regi, hvor så? Man fjerner sig fra ønsket om at fjerne atomvåben, hvis ikke man sætter tingene i gang,« indvendte han.

FN-resolutionen – som altså endte med at blive vedtaget trods Danmarks nej – indebærer, at der i marts næste år skal afholdes en FN-konference med det formål at forhandle en juridisk bindende nedrustningsaftale på plads. Aftalen skal omfatte et globalt forbud mod kernevåben, og på sigt skal de altødelæggende atomarsenaler helt afskaffes, lyder ambitionen.

I selve resolutionsteksten udtrykte FN-landene »dyb bekymring« over de »katastrofale humanitære konsekvenser« som enhver brug af atomvåben vil have. Ligeledes understregede landene deres dybe bekymring for de risici, som er forbundet selve eksistensen af atomvåben.

Selvom Danmark hverken råder over eller tillader atomvåben på dansk territorium i fredstid nyder vi stadig beskyttelse under primært det amerikanske atomskjold takket være Nato-alliance. Siden 2015 har det været Danmarks linje i udenrigspolitikken at placere sig »i kernen« af Nato i spørgsmål om atomvåben.

I netop atomvåben udgør et centralt element i Natos afskrækkelsesprofil. Og da Nato-alliancen er selve »hjørnestenen« for dansk sikkerhed, skal Danmark ikke afvige fra den fælles linje, forklarede Anders Samuelsen under samrådet i Folketinget.

Han tilføjede, at Nato-landene er enige om, at Nato både skal råde over atomvåben og i yderste konsekvens tage dem i brug så længe de altødelæggende våben eksisterer og potentielt kan bruges imod alliancen.

»Natos sikkerhed hviler blandt andet på, at enhver mulig modstander skal afskrækkes fra at overveje at angribe alliancen,« begrundede han og gentog dermed et af hovedargumenterne for atomvåben.

Selvom det langsigtede mål og ønske er en verden helt uden atomvåben er tiden ikke moden til nedrustning nu og her, lød det.

»Vi befinder os desværre i en sikkerhedspolitisk situation, som sætter klare begrænsninger for opnåelsen af en verden, som er fri af atomvåben,« sagde Samuelsen og henviste til Ruslands »destabiliserende adfærd« og skærpede retorik om brugen af atomvåben.

Præsident Putin varslede så sent som i december en yderligere modernisering af de russiske atomvåbenarsenaler.

Video: Hvor kraftig kan en brintbombe blive?

Atomprofessor: Der er ingen grænser for, hvor kraftig en brintbombe kan blive

SF's tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen var enig med Christian Juhl i, at Danmark selvstændigt burde presse mere på for nedrustning og »tænke mere selv«, som han udtrykte det.

»Det er trist, at man ikke vil tænke selv,« sagde han.

Alternativets fredsordfører René Gade udtrykte forståelse for, at Danmark skal optræde som en god alliancepartner i Nato, men han efterlyste svar på, hvordan Danmark som et lille land kan forsøge at påvirke andre lande til at gå mere aktivt ind i kernevåbenspørgsmålet.

Samuelsen svarede, at han som udenrigsminister med fuldt rejseprogram giver Damarks stemme til kende i alle de fora, han kan få adgang til rundt om i verden.

Tidligere formand for FN's generalforsamling, Mogens Lykketoft (S), understregede, at forhandlinger om nedrustning skal ske i gensidig »balance«, så styrkeforholdene mellem atomalliancerne ikke forrykkes.

Han efterlyste dog inddirekte mere handling:

»Det eneste fremskridt der er sket på det nukleare område er atomaftalen med Iran. Det er det eneste,« sagde han med alvor i stemmen og understregede vigtigheden af, at det kan blive afgørende at EU-lande står sammen om at fastholde Iran-aftalen i tilfælde af, at Donald Trump som USA's præsident vil forsøge at løbe fra den.

Samuelsen erklærede sig enig:

»Det er korrekt, at meget vil afhænge af, hvor den nye amerikanske administration vil lægge sig henne,« sagde han og tilføjede, at vi er nødt til at afvente, hvad Trump rent faktisk vil gøre.

Siden Den Kolde Krig er antallet af atomvåben på verdensplan dalet drastisk, men ifølge Federation of American Scientists findes der stadig over 15.000 atomvåben i dag. Rusland og USA tegner sig for langt størstedelen.

Nutidens atomsprænghoveder er mange gange kraftigere end de to bomber, der blev kastet over Japan i de sidste dage af Anden Verdenskrig.

Link: Se hele samrådet i Udenrigsudvalget her.