Regeringen dropper omstridt lovforslag om bosteder for farlige psykisk syge
Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) dropper nu det lovforslag, der skulle åbne for en ny type bosteder til farlige psykisk syge. Det sker efter hård kritik fra patienter, sundhedspersonale og politikere.
Regeringen trækker nu det meget udskældte lovforslag om socialpsykiatriske bosteder tilbage. Det sker efter massiv kritik fra både sundhedspersonale og patienter, der beskylder lovforslaget for at tillade unødvendig tvang – også over for mennesker, som slet ikke er psykotiske eller kriminelle.
Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann har valgt at trække forslaget i sin nuværende form efter at have læst høringssvarene og talt med de partier i Folketinget, som står bag aftalen om at forebygge vold på botilbud.
”Efter at have lyttet til flere af de centrale aktører på psykiatriområdet og drøftet lovforslaget med aftalepartiernes ordførere, er jeg nået frem til den konklusion, at der er brug for at se nærmere på lovforslaget. Og derfor bliver det det ikke fremsat i Folketinget i sin nuværende form”, siger Karen Ellemann i en pressemeddelelse. Hun slår samtidig fast, at regeringen fortsat vil arbejde for at skabe bedre sammenhæng på tværs af social- og behandlingspsykiatrien:
”Vi slækker ikke på vores politiske ambitioner. Det er fortsat ambitionen at få skabt en bedre sammenhæng mellem socialpsykiatrien og psykiatrien. Det ligger helt fast. Men vi må konstatere, at løsningen med de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, som den er beskrevet i lovforslaget, der har været i høring, ikke er den rette. Og derfor vil vi nu tage en ny runde i aftalekredsen”, siger Karen Ellemann.
Ministeren understreger, at de øvrige initiativer i den handlingsplan, der skal forebygge vold på botilbud, stadig skal udmøntes, og at pengene hertil fortsat følger med.
Efter en række tragiske episoder, hvor stærkt psykisk syge og udadreagerende beboere har begået vold og drab på medarbejdere på flere bosteder afsatte den tidligere Venstre-regering og satspuljepartierne i oktober i fjor 400 mio. kr. til handlingsplanen, der skulle forhindre de mange voldsepisoder på botilbud.
Som led i handlingsplanen skulle der etableres 150 pladser på en helt ny form for specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, hvor særligt syge borgere med komplekse problemer og udadreagerende adfærd, skulle tilbydes intensiv social- og sundhedsfaglig behandling, der også omfatter behandling for alkohol- og stofmisbrug.
Regeringens lovforslag åbnede op for mere tvang på de nye, særlige bosteder, og det har i flere omgange været udsat for et stormløb fra de sundhedsfaglige organisationer og fra flere patientforeninger, som har raset mod muligheden for at bruge mere tvang overfor de meget syge beboere. Organisationerne har kritiseret, at det - selv efter en revision af det oprindelige lovforslag – forsat var mulighed for egentlig tvangs-misbrugsbehandling, og at lovforslaget rummer mulighed for, at psykisk syge mister deres bolig på et botilbud, hvis de indskrives på en af de nye afdelinger.
Hos Lægeforeningen har formand Andreas Rudkjøbing kaldt det uacceptabelt, at det f.eks. ikke er lægen, som ifølge lovforslaget har det sidste ord, når det skal besluttes, hvorvidt en psykisk syg fortsat skal være tvangsanbragt. Han glæder sig derfor over, at lovforslaget er trukket tilbage:
”Det er en klog beslutning af sundhedsministeren. Vi er glade for, at hun har lyttet til kritikken fra både patienter og fagfolk, og at vores bekymringer er blevet taget alvorligt, ” siger Andreas Rudkjøbing.
Også Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, bifalder beslutningen.
”Jeg er meget tilfreds. Lovforslaget var både uværdigt og på kant af loven – og det ville ikke have løst problemerne. Vi har kaldt på mere faglighed og flere målrettede tilbud for de psykisk syge. Og det er det arbejde, jeg håber, politikerne vil starte på, så vi finder den rette løsning – til gavn for både de psykisk syge og for de ansatte,” siger Benny Andersen.