Ansatte kritiserer ulovlig tvang på afdelinger for voldelige psykisk syge

Farvel til den gamle bolig og mulighed for, at personalet det nye sted kan ransage ens skuffer og skabe for bl.a. alkohol og medicin.

Det er en af betingelserne, når en psykisk syg med misbrug, voldelig adfærd og måske kriminel løbebane tager ophold på et af de kommende specialafdelinger, og det rejser både sundhedsfaglig, socialpædagogisk og juridisk kritik.

Ønsket om særlige afdelinger for de ca. 150 mest psykisk syge borgere er opstået på baggrund af en række drab de senete år på bosteder for psykisk syge – senest blev en medarbejder knivdræbt af en beboer på institutionen Lindegården i Roskilde i maj sidste år.

»Intentionen er god, men vi må desværre sige, at mulighederne for at udøve tvang mod borgerne er så voldsomme, at det strider mod vores sædvanlige værdisæt,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

En gråzone

Sammen med Socialpædagogernes Landsforbund har sygeplejerskerne fået udarbejdet et juridisk responsum, der også sætter det aktuelle lovforslag i et meget kritisk lys.

Det er ikke mindst gråzonen mellem, hvornår indgrebet mod den psykisk syge og farlige borger er tvang eller et frivilligt tilbud, som bekymrer cand.jur. Eva Naur Jensen fra Aarhus Universitet, som har foretaget den juridiske vurdering:

»Der er ikke en tilstrækkelig klar skelnen i lovforslaget mellem tvang og frivillighed i juridisk forstand. Lovforslaget tager udgangspunkt i, at samarbejde fra borgerens side også er et gyldigt samtykke, og det er ikke korrekt i juridisk perspektiv,« siger hun og efterlyser en stærkere retssikkerhed for de allersvageste borgere.

Ikke mindst bestemmelserne om, at borgere på de nye specialiserede afdelinger, skal opgive deres bolig, når de flytter ind på det nye tilbud, giver problemer, fastslår hun.

Når boligen er væk

»Det mener jeg faktisk ikke, man kan gøre på lovlig vis. Myndighederne kan ikke opsige boligen på borgerens vegne, og hvis man beder den enkelte om at gøre det, minder det om indirekte tvang, fordi det er en forudsætning for at tage imod tilbuddet. Og når boligen er væk, er der jo ingen reel mulighed for at flytte igen, hvis man ikke ønsker at være der. Og så er der ikke meget frivillighed tilbage,« siger Eva Naur Jensen.

Netop kravet om at sige sin bolig op harmer også socialpædagogernes formand, Benny Andersen:

»Man ville da aldrig bede en kræftsyg, der skal indlægges til langvarig behandling, om at sælge huset,« siger han.

Også lovforslagets håndtering af misbrugere giver juridisk bekymring, fastslår Eva Naur Jensen.

»Men samtidig får personalet mulighed for at ransage hos beboerne og fjerne også lovlige rusmidler som alkohol og medicin,« siger hun, der konkluderer, at lovforslaget er på kanten af grundloven og internationale menneskerettighedskonventioner.

DF efterlyser garanti

Lovforslaget er i høring nu, og den aktuelle kritik om for meget tvang får sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) til at spidse ører.

Også Flemming Møller Mortensen (S), som støtter målsætningen om en ny type institution, lytter til kritikken.

»Det er godt, vi har engagerede medarbejdere, som kaster sig energisk ind i debatten. De er tæt på i hverdagen, og deres indspark bør indgå i udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Vi ønsker ikke at svække retssikkerheden for denne gruppe borgere,« siger han.

»Det var netop bekymringen for mere tvang omkring bolig og misbrug, der har gjort os betænkelige hele tiden. Vi er nødt til at have stærkere garantier for at kunne støtte lovforslaget,« siger hun.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil afvente høringssvar, før hun kommer med bud på eventuelle justeringer i lovforslaget.