Løkke: Virksomheder må selv bestemme, hvor de annoncerer

Det kan virke som en selvfølge.

Men efter de seneste dages heftige debat om annoncørers masseflugt fra det kontroversielle medie Den Korte Avis slår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu fast, at enhver virksomhed selv må bestemme, hvor de vil lægge deres annoncekroner.

»Det er en integreret del af ejendomsretten, at man selv må bestemme, hvor man vil bruge sine penge. Det siger sig selv,« sagde Løkke under Folketingets spørgetime tirsdag.

Det var De Radikales politiske leder Morten Østergaard, som spurgte statsministeren – der også er pressens minister – om hans syn på, at Den Korte Avis modtager mediestøtte uden at være tilmeldt klageinstansen Pressenævnet.

»Burde det ikke være sådan, at når man modtager skattefinansieret mediestøtte i Danmark, så underlægger man sig Pressenævnet?« spurgte Østergaard og gentog dermed et argument som også SF’s medieordfører Jacob Mark har bragt på banen i forbindelse med Den Korte Avis.

Løkke svarede dog ikke direkte på, om mediestøtte bør knyttes til medlemskab af Pressenævnet.

Den Korte Avis ejes og drives af statsministerens tidligere partifælle i Folketinget, Karen Jespersen (V), og hendes mand Ralf Pittelkow, som tidligere har været politisk kommentator og rådgiver. Mediet modtager i år knap 140.000 kr. i mediestøtte, men støtten ophører som udgangspunkt ved årets udgang.

Også Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl valgte at bruge sin spørgetid med statsministeren på at drøfte Den Korte Avis. På Christiansborg har DF meldt sig om mediets største støtte, og partiet har blandt andet valgt at indrykke ”juleannoncer” på denkorteavis.dk som en form for sympatierklæring, nu hvor andre annoncører vender mediet ryggen i hobetal.

I folketingssalen kritiserede Kristian Thulesen Dahl direkte banken Nordea for ikke længere at ville have annoncer på hjemmesiden. Han citerede fra et interview med Jyllands-Posten torsdag, hvor Nordeas marketingsdirektør blandt andet begrundede beslutningen med, at banken ikke kan stå inde for indholdet på Den Korte Avis.

»Vi vurderer altid, hvor vi annoncerer, og i dette tilfælde har vi vurderet, at Den Korte Avis’ journalistiske profil ikke passer til Nordea. Derfor har vi valgt at stoppe annoncerne,« sagde marketingsdirektøren.

Thulesen Dahl bad statsministeren om at reflektere over den »shitstorm«, der har ramt Pittelkow og Jespersens private medie.

»Er det ikke en bekymrende udvikling, hvis man – uden at reflektere nærmere over tingene, fordi man er angst for en pludselig reaktion fra sociale medier – foretager sig noget, der kan ødelægge muligheden for at få en mangfoldig diskussion om samfundsudviklingen,« lød spørgsmålet.

Løkke slog fast, at et mangfoldigt medielandskab er vigtigt:

»Jeg læser Den Korte Avis. Jeg læser også nogle længere aviser. Jeg læser bredt rundt. Jeg bladrer også i Arbejderen nogle gange. Det er en styrke ved det danske medielandskab, at det er præget af noget variation,« sagde han og afviste at forholde sig til bestemte virksomheders annoncebeslutninger:

»At stå og tage stilling til, hvordan bestemte navngivne virksomheder har disponeret (...) det vil jeg ikke gøre,« sagde han.

Mindst 30 virksomheder har valgt ikke længere at ville have deres annoncer vist på Den Korte Avis, og det samlede tal er formentlig højere, efter at en boykotkampagne har spredt sig blandt brugere på sociale medier. De fleste af virksomhederne begrundet valget med, det ikke vil indblandes i politik, eller at de ikke kunne stå inde for det samlede indhold på Den Korte Avis, som ofte har stort, negative fokus på indvandring og islam.

Ralf Pittelkow ønskede ikke at svare på spørgsmål vedrørende Pressenævnet, da Jyllands-Posten spurgte ham om emnet fredag. Mandag forklarede han dog til Berlingske, at Den Korte Avis har valgt ikke at være medlem af Pressenævnet af frygt for, at der vil opstå alt for mange klagesager:

»Vi har nået den konklusion, at vi ville blive overvældet af sager. Hvis vi var tilmeldt, ville man fra venstrekanten i en uendelighed finde på alle mulige sager, og uanset hvordan det gik med dem, ville det klæbe til os, at vi havde en helvedes masse sager ved Pressenævnet,« sagde han.

I samme Berlingske-artikel forklarer formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, hvorfor han objektivt set mener, at det er en tilsnigelse at kalde Den Korte Avis for en egentlig avis. Der er eksempelvis for lidt tilstræbt objektivitet og for meget fremherskende holdningsstof, argumenterer han:

»Det handler ikke om, at Den Korte Avis er god eller dårlig, eller om, hvorvidt jeg er enig eller uenig i budskabet i indlæggene. Det er tydeligt, at man hylder et ensidigt billede af en virkelighed, og det er ikke journalistik. Når man bringer nogen op på medietorvet, så skal de også have mulighed for genmæle, og det er ikke kendetegnende for Den Korte Avis,« siger Lars Werge.

Regeringen er åben for at debattere reglerne for mediestøtte med Folketingets øvrige partier.

»Der er mange ting, man kunne tage op,« sagde Løkke og nævnte blandt andet større gennemsigtighed med løndannelsen hos medierne.

Ansøgninger om mediestøtte behandles af Medienævnet, som afgør om ansøgerne lever op til de gældende krav og regler for at modtage støtten.